Nordsjælland er en typisk fællesbetegnelse for kystbyerne i det nordøstlige Sjælland. Eftersigende skulle Pernille Rosenkrantz-Theil i sine Enhedslisten-dage have sagt, at Nordsjælland er Danmarks største ghetto, fordi der er så høj en grad af ensartethed blandt beboerne. Landets rigeste kommuner, de største løncheck og de dyreste huse ligger næsten uden undtagelse alle sammen i Nordsjælland.

Jeg er selv fra Vedbæk og Gentofte og bringer dig her en nordsjællænders bekendelser:

Spørgsmål 1: Hvor meget coke tager du?
Folk lader til at have en ide om, at kokain i Nordsjælland er en så naturlig del af en varieret kost som grovkornet rugbrød. Jeg har selv været ude for, at folk til fester og i byen gik ud fra, at jeg konstant har coke på lommen eller i det mindste ville springe i en taxa og hente C17H21NO4 til hele selskabet. Er der kokain i Nordsjælland? Utvivlsomt. Er der også kokain alle andre steder? Det er der. Men at de store kokainfester, jeg har hørt så meget om, skulle foregå i min baghave, har jeg aldrig set noget til. Det kan selvfølgelig også være, at jeg bare ikke er inviteret.



Spørgsmål 2: Er du sådan en rigtig rich kid?
Det er underligt, at en så ringe film stadig kan være referenceramme for folk, otte år efter premieren. Problemet med den er, at folk (desværre) tror, at der er tale om en dokumentar. Men den er omtrent lige så dokumentarisk som Titanic med Leo og Kate. Den bekræfter folk i nogle fordomme, som muligvis passer på enkelte tilfælde, men som af den ene eller den anden grund bliver spændt helt ud, som et generelt billede af unge fra Nordsjælland. For nogle kan det være god underholdning, men jeg synes ikke, den skal tages som mere end det, af samme grund som du ikke sætter De grønne slagtere på, hvis du vil vide noget om hamburgerryg.

LÆS OGSÅ: 7 ting der får dig til at lyde dummere end du er

Spørgsmål 3:Hvad laver dine forældre?
Det er noget, folk næsten altid spørger om. Der ligger gerne det implicitte i det, at de gerne vil høre et svimlende beløb eller bare navnet Mærsk. Andre går linen helt ud og spørger direkte, om ens forældre er rige, andre igen kræver at høre en eksakt årsløn – før og efter skat. Det kan virke som om, folk gerne vil have nogle fordomme be- eller afkræftet. Sandheden er; jeg aner det ikke og har aldrig vidst det. Penge er i virkeligheden noget, der ikke bliver talt om i Nordsjælland. De, der gør det, er ofte mennesker, der er kommet meget hurtigt til deres penge og er flyttet til nyopførte huse med swimmingpool, firdobbelt carport og stram T-shirt med Calvin Klein henover brystet. At tale om penge (uanset hvordan og hvor mange) bliver set på som afstumpet. ’Er det virkelig alt, du har?’ Penge bliver i højere grad set på som et middel til andre ressourcer og værdier: At have overskud til at være en god forælder, dyrke sine hobbyer spise sundt og spændende osv.

Spørgsmål 4: Kører du altid rundt i din fars åbne Mercedes?
Spørgsmålet kan også være, hvilken bil min far kører, eller hvilken bil jeg kører. Det virker som en blanding af fascination og misundelse, og folk bliver som oftest skuffede, når jeg fortæller det. Min far kører Saab, og jeg er på cykel. I gymnasiet kørte jeg en gammel, kongeblå Peugeot 406 fra 1998, som jeg havde købt for 15 stærke af min storebror, som havde købt den af min mor, som havde købt den brugt. Der var således tale om en godt brugt bil, som næsten altid var i stykker. De 15.000 havde jeg sparet sammen over en (for mit unge liv) lang årrække. Aldrig før har noget købt gjort mig så glad. Jeg var en af de eneste i gymnasiet, der havde egen bil, og jeg kørte rundt i den hver dag og følte mig fri og glad med en nogenlunde duelig sædevarme og fm-radio. Sikken en tid.

LÆS OGSÅ: Morten Vammen: Bluffers guide til nattelivet lige nu

Spørgsmål 5: Jer fra Nordsjælland – er I ikke meget fordomsfulde?
Det bliver jeg overraskende tit spurgt om. Jeg tror ikke, jeg behøver kommentere på ironien.



Spørgsmål 6: Skal du så læse på CBS?
Der er øjensynligt mange, der læser på CBS, som er fra Nordsjælland (og Norge, kan jeg forstå), men de er der af fri vilje. Blandt mine venner derhjemmefra kan nævnes flere musikere, folk der læser jura, arkitektur og matematik, en der arbejder i børnehave og en datalog.
Folk spørger mig nogle gange, om jeg skal læse på CBS. Fx i fredagsbaren. På Journalisthøjskolen. Der har aldrig været noget krav til min uddannelse eller levevis fra mine forældre. Der har været en forventning til, at jeg sørgede for at kunne forsørge for mig selv, hvad end det betød at få en uddannelse eller et arbejde, og så har der været en forventning til, at jeg ikke bliver kriminel og ikke tager stoffer. Jeg regner med, at det er meget enslydende landet over.

Spørgsmål 7: Er du snobbet?
Det er egentligt det tarveligste spørgsmål, fordi det kræver en umiddelbar bevisførsel: ’Ih nej, jeg spiser kviknudler og drikker to-go kaffe fra McDonalds.’ Desværre tilfredsstiller det sjældent spørgeren, så man bliver derefter nødt til at gå i hullede cowboybukser i månedsvis, læse hjemløseavisen og insistere på at gå hjem fra byen i regnvejr klokken fem om natten i stedet for at tage en taxa.

Spørgsmål 8: Jeg har hørt at… Passer det?
Det er her, de lidt mere kulørte fordomme kommer i spil. Det er oftest noget, folk har hørt fra en ven, der har hørt noget fra en ven. Og så omhandler det typisk de mest bizarre koder i nordsjællænderes påklædning. Fx en, der havde hørt, at kvinder i Nordsjælland ifører sig rævepels og hat for at signalere til taxachauffører, at de gerne vil samles op og kneppes. Ikke alene har jeg aldrig hørt om det inde i reservatet, jeg har sågar aldrig set nogen med rævepels. Hat, jo tit. Men det er næppe ensbetydende med, at man vil kneppes af hyrevognschauffører. Én tøjkode har jeg dog hørt om, og den skal jeg gerne afsløre: Går en mand i Nordsjælland med røde bukser, betyder det, at han har krydset Atlanterhavet i sejlskib. Eller også har han bare købt røde bukser. Det kan variere.

LÆS OGSÅ:
S!vas’ ghetto-hymne flyttet til velhavernes reservat

LÆS OGSÅ: Sommeren er på vej: Sådan finder du den perfekte brille

LÆS OGSÅ: Euromans far: "Jeg er våd, jeg har ikke noget kørekort, jeg kører på cykel, og jeg er personligt konkurs. Hvordan kan det så være, at jeg er så glad?”