Hvordan har det været at have fodlænke på?

"Det er klart, der ligger en frihedsindskrænkelse i, at jeg skulle holde Kriminalforsorgen orienteret om, hvor jeg var henne. Og der er en frihedsindskrænkelse i, at der var tidspunkter på døgnet, hvor jeg ikke måtte være andre steder end derhjemme. Jeg har ikke måtte drikke alkohol, så selvfølgelig har det været en straf."

Var der ting du måtte sige nej til?

"Ikke i forhold til mit professionelle virke. Der var andre ting, jeg måtte sige nej til. Hvis du havde spurgt mig, om vi skulle drikke en øl, så kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke bare gå på bar eller i biografen. Men alt med mit job kunne jeg passe. Og det vigtigste for mig, som har fire hjemmeboende børn og en hustru, var, at jeg kunne være hjemme."

Har fodlænken været i vejen?

"Nej, jeg havde fuldstændig glemt den. Det er ligesom at have et armbåndsur på bare på højre ankel. Jeg træner en del, og jeg kunne godt se, at de første par gange, var der nogen, som gloede lidt henne i saunaen, men de kender mig jo, så de har vel bare tænkt, at nu prøvede de for første gang i deres liv at sidde i sauna med en afsoner."

Kunne du gå i bad med den?

"Ja, jeg har simpelthen ikke haft den af i tre måneder. Hvis man tager den af, så begynder alle mulige lamper at hyle, så det skal man ikke forsøge på. Den boks, som den korresponderer med i mit hjem, kan man heller ikke flytte."

Hvordan tjekkede de, at du ikke drak alkohol?

"De kom og testede mig. Man får et varsel på fem minutter. De ved jo ligesom, hvor man er. Så ringer de og fortæller, at de kommer. Man studser lige første gang, at telefonen ringer og personen i den anden ende siger: “Det er Tanja fra fodlænken.” Jeg vidste på forhånd, at der var nultolerance med alkohol. Ved bare et lille udslag skulle jeg afsone resten af min straf i Vestre Fængsel. Du må ikke bryde betingelserne. Det er frihed under ansvar, og hvis du ikke formår at styre det, så står der en celle i Vestre og venter på dig. Det havde jeg ikke lyst til at teste."

Har du fået fodlænken til at bippe?

"Ja, den har bippet. Men det hører jeg ikke selv, det hører de ude på Kriminalforsorgen. Så ringer de og spørger, hvad der sker. Første gang den bippede var ét døgn efter, jeg havde fået den på. De ringede en morgen og spurgte, om jeg ikke snart skulle ud af huset. Jeg havde lavet en aftale med dem om, at jeg skulle være på forlaget kl. 10, men jeg tog lige opvasken. Men det er lige så vigtigt, at man går på det rigtige tidspunkt. Det skulle jeg lige lære."

Fodlænkens anatomi

En fodlænke ligner et pulsur. Men i stedet for at sidde på håndleddet, sidder den om højre ankel. “Jeg troede egentligt, at det var en GPS, der kunne tracke mig over alt. Men sådan foregår det ikke. Man har en boks stående hjemme ved sig selv, og så kan Kriminalforsorgen se, om man er hjemme eller ikke er hjemme,” fortæller Henrik Qvortrup. Hvis man afsoner med fodlænke, må man gerne forlade sit hjem, hvis det er aftalt med Kriminalforsorgen. Henrik Qvortrup kunne derfor passe sit arbejde i de tre måneder, hvor han afsonede. For det meste forlod han sit hjem kl. ni om morgenen, tog på arbejde, handlede, trænede og var hjemme igen ved 16.30-tiden. Herefter måtte han ikke forlade hjemmet. “Jeg har ikke levet 100 procent et normalt liv, men det har været tæt på,” fortæller han.

Hvilken slags arbejde har du lavet imens?

"Jeg er jo sådan en fri fugl på det journalistiske marked. Jeg har skrevet en bog om Thomas Banke, som lige er udkommet. Så skriver jeg på en bog om regeringen. Og så har jeg nogle forskellige kommunikationsopgaver hos nogle kunder og lavet podcast om dansk politik en gang om ugen."

Er der nogen, som ikke har haft lyst til at samarbejde med dig i denne her periode?

"Nej, for det er ikke kommet som noget chok for nogen, at jeg skulle det her. De, som ikke ville samarbejde med mig, havde allerede markeret det."

Hvordan har omgivelserne reageret?

"Der er ikke nogen, der har kommenteret på det. Jeg tror, at de fleste ved, at jeg havde fodlænke på. Men jeg har været nødt til at forklare mine børn, hvad det her handler om. De har fået et helt naturligt forhold til begrebet ‘fodlænke’. Min søn på seks år var på et tidspunkt i Fætter BR og kom glædesstrålende hjem med en kæde, så han også kunne få sin fodlænke på. Jeg fortalte dem: “Jeres far har fået en fængselsstraf, og det har jeg fået, fordi jeg har begået en fejl på et job, jeg havde engang. Og det synes nogen, at jeg skal have en dom for.” Jeg har to piger på 10 og 12, så jeg har været nødt til at sætte mig ned og fortælle dem, hvad der er op og ned. Det er sag, som har haft meget stor bevågenhed og har fyldt meget i medierne. Det er massivt at se sin far på forsiden, og det ved jeg jo alt om. Jeg har selv sat folk på forsiden, så det er ikke, fordi jeg skal pive over det. Men jeg har været nødt til at forklare børnene, at det kan godt være, der står, at jeres far er kriminel, men jeg har altså ikke slået nogen ihjel, jeg har ikke stjålet noget. Jeg har begået en fejl på mit arbejde. Man er nødt til at sætte det i perspektiv."

Hvad skal du lave nu?

"I næste uge starter jeg hos Dansk Røde Kors, hvor jeg skal rundt på asylcentre i hele landet og fortælle asylsøgere om, hvordan Danmark er skruet sammen. Det er 200 timer hen over sommeren. Det giver i den grad mening. Det er en del af straffen, men om det så er en straf, det kan man diskutere. Det er ikke en straf for mig. Under mere normale omstændigheder havde jeg nok taget et honorar for det, men det gør jeg ikke nu, fordi det er samfundstjeneste. Og nu har jeg så betalt af for den fejl, som jeg begik for 10 år siden."

Hvad med karrieremæssigt?

"Jeg har kalenderen overtegnet med alverdens ting. Jeg skal blandt andet til at lave tv igen. Der er flere planer, som jeg ikke kan sige så meget om. Nu starter jeg i dag i ‘Det, vi taler om’ på Radio24syv, og det er første gang, siden jeg fik fodlænken på. Jeg valgte at holde en pause fra programmet, selvom jeg godt kunne være fortsat. Men jeg synes, at når jeg var afsoner, og ‘Det, vi taler om’ nu engang er det program, det er, så ville det være lidt upassende, at jeg sad derinde og spillede moderne."

Tror du, at det kommer til at være svært for dig at være i mediebranchen nu?

"Der er nok nogen, som siger, at de ikke vil lege med mig, og der er andre, der vil. Jeg vil bare sige, at hvis ikke bjerget vil komme til Muhammed, så må Muhammed komme til bjerget."

LÆS OGSÅ: Jeg vil gerne takke Søren Krarup for at bruge ordet ‘bøssedreng’

LÆS OGSÅ: Præsident Trump har en knap, og når han trykker på den, får han serveret cola af en butler

LÆS OGSÅ: Her er de virksomheder i 2017 med det bedste omdømme