Hvordan kom du på sporet af historien om Milena Penkowas falske rotteforsøg?

”Jeg havde fået et tip om, at der var en verserende retssag om en fremtrædende hjerneforsker, som havde været kasserer i en videnskabelig forening, og som havde stjålet 30.000 kr. og forsøgt at skyde skylden på en af sine egne studerende ved at forfalske kontoudtog.

Jeg kendte hende ikke på det tidspunkt, men hun havde optrådt meget i medierne, så jeg tog ind til retssagen. Da jeg kom derind, viste det sig, at sagen var blevet udsat, men udsættelsen var kommet så sent, at både vidner og tilhørere var ankommet, og da jeg snakkede med dem, fik jeg at vide, at jeg nok skulle prøve at kigge lidt nærmere på Milena Penkowa.

Der gik rygter om, at hendes forskning foregik på en mærkelig måde. Jeg arbejdede på sagen i et halvt år, og den første artikel blev udgivet i november 2010. Det store gennembrud kom dog først i februar året efter, hvor jeg i en stor artikel i Weekendavisen kunne dokumentere, at Milena Penkowa ikke havde udført de rotteforsøg, hun påstod, og at hun havde forfalsket dokumenter for at bevise, at de havde fundet sted.”

Hvornår vidste du, at det ville blive en stor sag?

”Weekendavisen har mange akademiske læsere, så jeg var helt fra begyndelsen klar over, at det ville være noget, som var interessant for dem. Men jeg blev først klar over, hvor stor en sag det egentlig var, da jeg fandt et brev fra Milena Penkowa, hvor hun skrev, at hendes mor og søster var døde i en trafikulykke i Belgien, og at det var derfor, det havde taget hende lang tid at svare på kritikken af hendes doktorafhandling. 

Jeg vidste tilfældigvis, at det var løgn, fordi jeg kort tid forinden havde slået hende og hendes familie op i Folkeregisteret og kunne se, at moderen og søsteren stadig levede. Pludselig handlede det ikke kun om videnskabelig uredelighed, men om noget så ekstremt, at jeg vidste, at det var noget, rigtig mange mennesker ville reagere på. 

Der findes masser af sager om videnskabelig uredelighed, men jeg kender ikke til nogen, der samtidig har løjet deres familiemedlemmer døde for at bevise deres uskyld.”

Der gik på et tidspunkt rygter om, at dine artikler om Milena Penkowa skulle være en personlig hævn, fordi hun havde afvist dig. Og hun har også sagsøgt dig. Hvordan undgår man, at det bliver et personligt opgør?

”Det undgår man kun ved aldrig nogensinde at skrive andet end det, man kan dokumentere. Hver gang jeg skrev noget om Milena Penkowa, forelagde jeg det for hende enten over telefonen eller via mail, men jeg har faktisk aldrig mødt hende, undtaget da jeg sad over for hende i retten, både i hendes straffesag og den injuriesag, hun anlagde mod mig i 2013.

Mange har i tidens løb lagt sag an mod aviser, men den her sag var opsigtsvækkende, fordi hun sagsøgte mig og ikke Weekendavisen. Jeg havde holdt nogle foredrag om sagen, og et af de foredrag var der en, der havde optaget – og selv om jeg ikke sagde andet end det, der stod i avisen, kunne hun lægge sag an mod mig på baggrund af optagelsen. 

Jeg vandt sagen, og jeg var heller aldrig i tvivl om, at jeg havde mit på det rene, men undervejs blev jeg da nervøs for, om jeg kunne blive fældet på en eller anden juridisk formalitet.”

Hvordan har du det med, at hun ikke blev dømt for grov dokumentfalsk?

”Til at starte med generede det mig, at landsretten kun kendte hende skyldig i almindelig dokumentfalsk og ikke særlig grov dokumentfalsk, og at sagen dermed faldt for forældelsesfristen. Jeg tænkte, at det kunne se ud, som om det, jeg har skrevet, er forkert. 

Men jeg tror, de fleste kan gennemskue, at Penkowa bluffer, når hun turnerer rundt og prøver at bilde os ind, at hun er frifundet. Omvendt kan jeg se, at der er mange mennesker på de sociale medier, der køber hendes historie om, at hun er offer for et komplot, så jeg er ikke helt sikker.

Jeg må sige, at hun har brugt afgørelsen meget dygtigt, men spørgsmålet er, om det ikke er kammet over for hende. Man kan jo møde folk, der i sjov siger ’yakety-yakety-yak’ nu. Det er gået hen og blevet en joke.”

LÆS OGSÅ: Poker-stjernen Peter Eastgate: ”Jeg har vundet penge nok til resten af mit liv, men jeg vil jeg hellere have et arbejde, der giver mening”

LÆS OGSÅ: Radiovært om natten Ulrik Crone: "En mand ringede ind og fortalte, at han som 14-årig mistede sin dyd til en af gårdens kvier"

LÆS OGSÅ: Dennis bor på Danmarks værste beliggenhed