I er noget ganske særligt. Sådan er det. Med det af vejen kan vi gå et spadestik dybere.
Hvorfor er i det? Fordi i er blevet studenter. Ganske simpelt.
På den anden side af sommeren venter der en verden og et liv, hvor i ikke længere er svøbt ind i en kappe af uddødelighed og elegant skødesløshed. Og netop den tilgang er, hvad i bliver indoktrineret til at tro, er skærende nødvendigt for at følge med.
Nuvel, flere af jer vil leve skødesløst i det, som kan kaldes gymnasiets temperede efterfest: universitetsuddannelse. Men lad jer ikke narre… Alting bliver mere alvorligt i takt med, man langsomt, men uundgåeligt snegler sig mod endestationen.
Uanset om det er som kommende akademiker, filantrop, ordensmagt, autodidakt, kunstner, lønslave eller DJØF-svin, så vil du mærke garnet stramme. Stille, roligt og uundgåeligt. Sådan er det med alder. For de fleste ihvertfald.
Men ikke nødvendigvis dig.
Du, i, jer kunne blive den første generation, der langt og bredt frasagde jer de voksnes verden.
For indtil nu, så har der kun været enkelte sorte får blandt de tidligere årgange, som ikke velvilligt har ladet sig blive konforme og konsensussøgende med tiden.
Der har dog været enkelte afstikkere…. Har jeg hørt….
Uanset, hvad i end bliver, så lov mig at i bliver revolutionære. Allesammen.
For alt imens teknokraterne har nedsat et pesudo-præstestyre i blå habitter og buksedragter til at bevare status quo under påskud af at ville ændre alt, så er skriften mere end nogensinde før på væggen. Tingenes tilstand har spillet fallit. Universelle sandheder udhulede og alt er på hovedet.
Om det altid har været sådan ved jeg ikke… Og det nager mig. Det er en af de ting ved alderdom, der glæder mig. Med tid kommer ikke, råd, men erfaring.
I skrivende stund må jeg blot konstatere, at jeg ikke er gammel nok til at huske, hvordan det var i gamle dage. Jeg er dog lige akkurat gammel nok til at huske dengang lægen kom på besøg, hvis man ringede og sagde man syg, hvor PostDanmark var verdens næstbedste postvæsen og Isbådene i HjemIs lignede små isbåde -og ikke kamellorte overhældt af tjære. WATTBA.
Måske det er en uundgåelig del af livet, at alting nødvendigvis ‘var bedre i gamle dage’…. Men det behøves det ikke at være. Sådan behøves det ikke at føles. Ikke for jer, ikke for mig, ikke for nogen.
For i bestemmer selv, hvad der skal ske. Og intet kan ikke lade sig gøre. Uagtet, at det nye sort er at skælde ud på unge mennesker, som ønsker sig alt godt i hele verden, For mig er det forkert nogensinde at ønske sig mindre. Så lyt ikke til dem. Lyt til jer selv - og lad være med at bukke under for almen opfattelse, thi den er som oftest forkert, og, ja, almen.
Brænd jeres sanser af som et Sankt Hans-båt henover sommeren. Hold fast i jer selv lige nu. Lad kun erfaringer og perspektiv komme til og klæbe til jer.
Styr udenom dogmer og normer fra et samfund, der på mange måder er besluttet på at sidde fast og dyrke nostalgi som noget godt og udvikling som noget skidt.
Jo ældre jeg bliver, jo mere går det op for mig, at essensen af den tid vi lever i kan koges ned til følgende: at flertallet af mennesker lever ud fra en idé om, at det her er omtrent så godt, som det bliver. At vi hverken kan, skal eller bør genoverveje måden, vi lever på, hvordan vi definerer den gyldne middelvej, hvad der normalt kontra kontroversielt osv.
Det er ikke unormalt, at føle sig ude af sync med det normale. Tværtimod. Det der på alle parametre må siges at være normalen i Danmark er fremmed for mig. Og det tror jeg også på er tilfældet for mange af jer.
Hvis ikke, så er jeg ikke alene ude af takt med min egen generation, mine forældres generation, men fandeme også den næste generation. Og så er der altså sandt for dagen ved at være en kende ensomt heromkring.
Råd. Dem skal i også have nogen med på vejen af. Det skulle jo nødig handle om mig det hele.
Smid alt hvad i har af uddannelsesplaner til siden, og skynd jer at opleve et koralrev.
De er væk lige om lidt, fordi, dem som sidder på flæsket, ikke tør foretage andet end minimale justeringer i en tid, hvor drastiske ændringer er påkrævet.
Koraler er noget af det flotteste, der findes. Ikke kun fordi farverne springer i øjnene med prompt og pragt. Men fordi man for et øjeblik kan føle, hvordan det er at være en kæmpe, der kigger ned på en lille verden. Det er en skøn oplevelse.
I det land de fleste af jer kommer til at leve, bo og dø i, har man en tendens til at forveksle ambitioner med arrogance. Lad det ikke påvirke jer på noget niveau.
Det er min erfaring, at dem som søger indflydelse via magt, lov, mandat og bevilling som voksne, også er dem, som havde mindst af indflydelse i skolegården og siden i gymnasiet.
Tilværelsen ændrer sig hurtigere, end man kan uddanne sig og planlægge efter, Det gælder dig, det gælder Danmark. Hvad der er populært og efterspørgsel på lige nu, er sikkert noget komplet andet om et par år. Så brug tiden på det, som du føler mest for.
Det er sjovt nok fællesnævneren for både de lykkeligste og mest succesfulde mennesker, overalt. Og lad det være sagt. Verden har ikke brug for flere DJØF’ere. Vi har så rigeligt mange af dem allerede til at tage sig af alt det med småt, fra krybbe til grav. Gudskelov og tak for det.
Du træder ind en verden, hvor liberalisterne ikke er liberale, hvor socialisterne ikke er sociale og hvor kun racister og landsbytosser lever op til deres ideologier.
Det er et betændt politisk landskab, der skal tages med et gran salt og ikke fodres med mere opmærksomhed en strengt nødvendigt.
Så kort sagt…. det hele er op til jer.
Det siges sikkert hvert år, men for hvert år der går, i netop disse år, nærmer det sig uomtvisteligt sandheden. Og forhåbentligt hurtigere end polerne smelter.
God fornøjelse.
PS: husk nu og altid disse to ultimative sandheder.
1: METROXPRESS ER IKKE EN AVIS.
2: ROLF ER REN.
De bedste hilsner
Peter Falktoft
PPS: Tag min stavefejl til hjerte. De er et uomtvisteligt bevis på, at det nok skal gå selvom det kniber med basal grammatik!
LÆS OGSÅ: Super-studenterne med landets bedste snit: Her er de i dag
