LSD

Mikrodosering med psykedeliske stoffer

"Jeg tager små doser LSD for at blive stærkere og mere kreativ"

LSD er ikke længere et syre-trip for aldrende hippier. Mikrodosering af stoffet breder sig blandt unge karrieremennesker som et middel til at blive skarpere, stærkere og mere kreative i deres arbejdsliv. En af dem er danske Sigurd, som vi har fulgt i hans eksperiment med det potentielt farlige og personlighedsændrende stof.

Dag 1

Klokken er 5.00, og Sigurd er lige stået ud af sin seng. Han reder den med det samme og går ud i køkkenet for at sætte vandet over, så han kan få sig en friskbrygget kop af et mix af yerba mate og grøn te. Normalt ville han her fortsætte med yoga og meditationsøvelser, skrive i sin dagbog og tage sig et bad. Men i dag er der et nyt morgenritual, der klemmer sig ind i Sigurds rutine. Han stiller et cognacglas frem på bordet, vender sig om, åbner køleskabet og griber om en særlig væske for at stille den ved siden af cognac-glasset. Han finder en lille 3-milliliter-sprøjte frem, og fylder den tre gange fra den særlige blanding og sprøjter det i cognacglasset. Han hæver glasset til sine læber og tømmer det i en lang slurk.

Den særlige blanding er et mix af 180 mikrogram LSD og 180 milliliter vand, som han lavede 24 timer forinden, og det nye morgenritual for den unge, filosofikandidat, går under navnet mikrodosering.

En mikrodosis er en meget lille dosis af et psykedelisk stof, og grunden til, at Sigurd er begyndt at indtage det i sin dagligdag, er at han håber på at styrke sin kreativitet, sit energi-niveau og sin muskelstyrke. På den måde kan han for eksempel blive bedre til at meditere, lytte fokuseret til sine podcasts på vej til arbejdet, lave mere spændende mad til sig selv, leve sig ind i sin aftenlæsning, løfte tungere vægte i styrkecentret og øge sin koncentrationsevne på arbejdspladsen i København, hvor han til dagligt arbejder med kommunikation.

Mens Sigurd mikrodoserer for at komme på de kreative løsninger, sidder han dog ikke og tripper på sit kontor. Dosen er nemlig så lille, at den er det, man kalder 'subperceptuel'. Det vil sige, at han slipper for de vilde hallucinationer, slipper for at se ting, der ikke eksisterer. Dosen arbejder derimod underbevidst i hans hjerne, uden at han lægger mærke til det.

Fænomenet er mere udbredt end som så. Særligt i tech-industrien i Silicon Valley har mikrodoseringen spredt sig blandt folk, der håber at løse problemer mere kreativt end deres konkurrenter. Det kan man læse mere om hos blandt andre ForbesRolling Stone og Business Insider .

Vice fortæller desuden om en succesfuld bankmand, der har afprøvet mikrodosering af svampe, og en af de bedst sælgende bøger på Amazon lige nu er historien om forsvarsadvokaten og moren Ayelet Waldman, der tog små doser af LSD for at holde sin depression nede. 

LÆS OGSÅ: Mød de otte rigmænd, der tilsammen er rigere end halvdelen af Jordens befolkning

Også forskningen er begyndt at se nærmere på de effekter, som de psykedeliske stoffer har på vores hjerner. En af de mest fremtrædende forskere på området er hjerneforskeren David Erritzøe, der blandt andet forsker i effekterne af det psykedeliske stof, psilocybin, som man finder i svampe, på patienter med psykiske lidelser.

Erritzøe og hans forskerhold giver patienterne en fuld dosis over en enkelt eller et par sessioner, og de håber på, at deres forsøg med psilocybin viser sig at være så effektive, at stoffet kan bruges til behandling af de mange millioner af mennesker, der på verdensplan lider af depressioner – særligt dem, som alle andre behandlinger ikke har hjulpet.

Det er dog ikke første gang, at man har eksperimenteret med psykedeliske stoffer i forskerkredse. Og tilbage i 60’erne i en kælder på Frederiksberg Hospital var resultaterne langt fra positive.

Her fik patienter med alle former for psykiske lidelser, uden deres frivillige samtykke, kæmpe doser af LSD og var derefter overladt til sig selv. Det fik katastrofale følger, flere patienter begik selvmord, og der er siden hen blevet konspireret i, om amerikanske CIA havde en finger med i spillet med at forgylde de læger, der stod bag forsøgene, står der i bogen 'De sprængte sind' af journalisten Alex Frank Larsen, som han modtog Cavling-prisen for i 1986. 

Og de forsøg er bestemt ikke en inspiration for Erritzøe.

”Vores forsøg er meget anderledes end de for eksempel var på Frederiksberg tilbage i 60’erne. Her bygger vi et rart rum op omkring de personer, der frivilligt har valgt at deltage, hvor der blandt andet spilles nøje udvalgt musik, og så sidder vi med personen og følger deres oplevelse tæt,” siger David Erritzøe.

Selvom Erritzøes undersøgelser involverer store doser psilocybin, så synes han også, at mikrodosering er et vigtigt og spændende felt at undersøge.

”Får mikrodoseringen folk til at åbne sig mere op og være mere kreative? Det er et rigtig godt spørgsmål. I vores undersøgelse med de store makrodoser er ’åbenhed’ et parameter vi måler på, og det korrelerer jo med kreativitet, så det giver meget god mening i forhold til mikrodosering,” siger han.

Erritzøe har arbejdet med psilocybin i over otte år, og netop fordi han og hans kolleger har fået godkendt, at det er etisk forsvarligt at teste stoffet på mennesker i store doser, regner han stærkt med, at det bliver nemmere for andre at lave studier i mikrodosering i fremtiden.

Dag 3

”Jeg har haft usædvanlige spurter med kreativ skriveenergi, og jeg fik sendt en mail afsted, som jeg synes var meget klogere og flinkere end normalt. Hele dagen i dag har jeg følt mig opløftet, og så var det nemmere for mig at smile og smalltalke med cykelhandleren og kioskejeren. På en almindelig dag kunne jeg godt have følelsen af ikke at ville stå op og være rigtig træt af at skulle tage det offentlige, hvis jeg havde glemt cyklen et sted. Men den følelse er væk. Det her er virkelig noget, jeg har ledt efter.” 

I maj 2015 samledes unge studerende, forskere, gamle hippier og 200 andre i Dome of Visions, en gennemsigtig kugle fyldt med grønne planter og simpelt, lyst træinteriør på kajen ved siden af Den Sorte Diamant i København. Det gjorde de for at deltage i en konference om forskningen i psykedeliske stoffer. Det fortæller Casper Møller, der var med til at arrangere konferencen, og som nu er formand for foreningen Psykedelisk Samfund.

De havde fremtrædende forskere i forhold til at lave et dansk perspektiv, og de valgte blandt andet i deres foredrag at fokusere på at optrevle, hvad der gik galt før i tiden, for eksempel med forsøgene i 60’erne, og se nærmere på, hvor forskningen er i dag.

Casper Møller fortæller, at interessen i Psykedelisk Samfund er støt stigende.

”Efter at vi fik konstitueret foreningen i november 2016, kom der nye følgere på vores Facebook-profil dagligt, samtidigt med at vi lige så stille også fik en lang række betalende medlemmer.”

Og der er særligt ét emne, der får virkelig mange til at dele og like opslag på foreningens Facebook-side, nemlig mikrodosering.

LÆS OGSÅ: Fraus, krid og fufu: Forstå, hvad de unge under 20 siger

Små doser af stoffer, der arbejder i underbevidstheden er tiltalende for mange – fra folk, der lider af depressioner til dem, der håber at træffe den inspirerede investeringsbeslutning. Men måske i særlig grad for folk, der har et arbejde, de skal passe. For i modsætning til med en fuld dosis LSD behøver man med mikrodosering ikke at tage flere dage ud af kalenderen til at komme tilbage fra trippet.

Dag 5

”Det tog mig meget kortere tid at nå ind i min meditation. Jeg kunne leve mig ind i åndedrættet i meget længere tid, uden at blive påvirket af tanker udefra. Jeg føler mig stadig mere opløftet, og nede i styrkecentret har jeg mærket at jeg havde bedre koordination, kontrol og bevægelse. Der sker rigtig mange spændende ting, og det frustrerer mig, at jeg ikke kan handle på det hele. Og det kan være at det er mikrodoseringens skyld der gør, at jeg får et særligt blik på, hvad der er spændende for mig og hvilke mennesker jeg skal hive fat i, for at få rigtigt drøn på det, jeg er ved at skabe på arbejdet. Jeg savner mere tid.”

Globalt er der mange stemmer, der taler positivt om mikrodoseringens effekter, men det ændrer ikke på det faktum, at LSD er ulovligt, og det er der måske en grund til.

”Det er sundhedsskadeligt, og man ved sjældent, hvad man reelt køber og indtager,” skriver Rigspolitiets National Efterforskningscenter (NEC) i en mail til Euroman.

NEC fortæller dog, at misbrug af LSD ikke anses for at være særlig udbredt i Danmark, og at de i 2016 beslaglade lidt over 1700 LSD-frimærker, hvor i mod der blev beslaglagt 70.244 stykker ecstasy i 2015 ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen. 

LÆS OGSÅ: En uddøende race: på patrulje med landbetjenten

Casper Møller fra Psykedelisk Samfund har selv haft oplevelser med store LSD-trip, nogle positive og livsændrende, mens andre har været dødubehagelige. Derfor har han også sine forbehold omkring mikrodosering, som han mener, ikke nødvendigvis er sagen for alle.

”Jeg har blandt andet haft en ego-dødoplevelse på et LSD-trip. En følelse af at forsvinde fuldstændigt, hvor mine kropslige grænser blev opløst,” siger Casper Møller.

Han er overbevist om, at andre ubehagelige oplevelser, som han har haft med trips, var udløst af de omgivelser, som han færdedes i. For eksempel boede han på Rådhuspladsen i 3 måneder som en del af protestbevægelsen Occupy Wall Street, hvor andre folk begik hærværk mod deres bosættelse, fulde mennesker råbte ad dem, og nynazister truede dem. Det gjorde bestemt ikke noget godt for et af hans efterfølgende trips, som det tog Casper Møller lang tid at komme sig over.

”En grund til, at der er mange, der har dårlige trips, er, at deres viden om at tage stoffet er smal. De glemmer at indrette sig med en tripsitter eller på et behageligt sted. Der er mange faktorer, der spiller ind, og jeg tænker, at der også kan være negative effekter ved mikrodosering, hvis man vælger at kaste sig hovedkulds ud i det uden at tænke sig om,” siger Casper Møller.

David Erritzøe mener desuden, at der kan være placebo-effekter forbundet med både makro- og mikrodosering:

”Der er placebo i alt. Selv i antidepressiv medicin og panodiler er der placebo.”

Dag 8

”Jeg har hævet min dosis til 12 mikrogram, og det fungerer glimrende, så jeg tror ikke, jeg skal højere op nu. Jeg har utrolig meget energi, føler mig overskudsagtig og er i godt humør. Banale ting som at handle ind er blevet meget sjovere, fordi jeg føler, jeg går på opdagelse i varesortimentet, og jeg kan nemmere skabe opskrifter i hovedet, når jeg bevæger mig igennem supermarkedet. Jeg har endda fået købt ind til misosuppe, som er en ret jeg lavede meget før i tiden, men som jeg fuldstændig havde glemt. Det er en glæde at kunne spise den igen. Det strømmer simpelthen ud af mig i øjeblikket. Jeg har ingen hallucinationer, men ansigter, farver, konturer, lyd, smag – alt fremstår skarpere. Mikrodoseringen er klart koblet til en følelse af umiddelbar glæde, øget begejstring og færre bekymringer, som for eksempel, hvad der står på bankkontoen, har jeg betalt mine regninger, og bliver min cykel stjålet, hvis den står på Nørreport station? Og så har jeg fået en større lyst til at møde nye mennesker og genoptage kontakten til gamle bekendtskaber, fordi jeg synes, det kunne være interessant at skabe mere nærvær til andre. Det indfrier løftet om alle de ting, jeg havde håbet ville ske, så jeg har tænkt mig at fortsætte en måned endnu.”

Sigurd er et navn opfundet af redaktionen, da han ønsker at være anonym af hensyn til sit arbejde. Hans rigtige identitet er kendt af redaktionen, og vi følger op på hans oplevelse med mikrodosering, når den næste måned er ovre.

Casper Møller er selv begyndt at mikrodosere for at forberede sig til et seminar, Psykedelisk Samfund har arrangeret omkring mikrodosering med forfatteren bag The Third Wave, Paul Austin, d. 8. April. I modsætning til Sigurd har Casper Møller ikke selv oplevet store udsving ved mikrodosering. Han har dog mistet sin belastende sukkertrang, der før i tiden fik ham til at rive chokolade i massevis ned fra hylderne.

Herhjemme skal hjerneforsker Gitte Moos Knudsen også til at underøge effekterne af det psykedeliske stof psilocybin på menneskets hjerne, men udtaler sig af princip først om undersøgelsen, når hun har nogle konklusioner.

 

LÆS OGSÅ: Pissesjov og på stoffer: Her er tv-showet, der ændrede komikhistorien

LÆS OGSÅ: Tre hjemløse viser de ejendele, der får dem til at føle sig hjemme

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok