Vi danskere elsker at stå på ski. Hvert år pakker 500.000 af os ski og støvler sammen og tager på skiferie. For de flestes vedkommende går turen enten mod Sverige, Norge eller Østrig, hvor destinationer som Trysil, Wagrain og Hafjell er blandt de populæreste. 

Selvom der er noget trygt ved at vende tilbage til det samme sted vinter efter vinter, er det altid godt at få åbnet øjnene op for nye oplevelser. Og der findes andre gode skidestinationer i Alperne end Val Thorens, St. Anton og Val d’Isére.

LÆS OGSÅ: To tidligere CBS-studerende: ”Vi vil give unge skientusiaster det ultimative sabbatår på ski”

Euroman.dk har besøgt tre europæiske skidestinationer, der endnu ikke har fået den opmærksomhed, de fortjener. 

Til livsnyderen: Val Gardena

I Val Gardena kører pistemaskinen også i løbet af dagen. Der ligger ikke en knold forkert på de mange brede og behagelige pister, så de solbrændte italienere med solbriller og langt, løst hår kan ubesværet danse i roligt tempo ned over dem. Men der er også rig mulighed for at køre i mere ujævnt terræn uden for pisterne. Offpisten er lettilgængelig og kan nemt nås fra lifthusene. Som sneniveauet falder, kan det blive nødvendigt at gå lidt med skiene på ryggen, hvis man ønsker uberørt sne. 

Det norditalienske skiområde ligger midt i bjergkæden Dolomitterne og er en del af verdens største skiområde ’Dolomiti Superski’, som består af 12 skiområder og mere end 1.200 kilometer pister. 


Udsigt ud over den største by i dalen, Ortisei.

Hovedbyen i Val Gardena, Ortisei, er en skiby som rent faktisk er hyggelig. Det bilfrie centrum er godt fyldt op med små delikatesseforretninger med italienske skinker, pølser og økooste. Flere hyggelige restauranter og vinbarer ligger side om side på den bakkede hovedgade. Her kan man også vælge at bo på et af de nyrenoverede designerhoteller. Ellers ligger der flere østrigsk-inspirerede bjerghoteller længere oppe i terrænet, hvor de barske, men også smukke Dolomitter kan nydes fra udendørspoolen. 

Om fredagen og lørdagen er det muligt at blive transporteret i en ombygget pistemaskine eller med snescooter op til drinks og middag på den lille restaurant Rfugio Fienile, som ligger højt oppe i terrænet. Herfra kan man påført en pandelampe stå på ski ned til byen Selva Gardena. I mørket er det meget svært at vurdere pistens stejlhed og hver gang, man slår et sving, svinger man ud i det uvisse. Og man navigerer primært efter de forankørendes lys. Men natskiløb er en unik oplevelse, som alle skientusiaster bør give sig selv. 


Val Gardena er kendt for sin World Cup piste, som alle kan prøve, når ikke der køres konkurrencer på den. 

Val Gardena byder både på italiensk charme og lækker mad og østrigsk hygge og afterski. Området ligger da også lige på grænsen mellem de to nationer, og her taler befolkningen ikke kun italiensk og tysk, men primært deres eget sprog, ladin. Sproget er en uforståelig blanding af hovedsprogene tilsat latin og deres egen særlige dialekt. Det er noget, de lokale går stolt op i og forsøger at holde i live med radio, aviser og undervisning i skolen. 

Ude i terrænet bager solen for det meste ned på de spidse højtragende Dolomitter, der skaber de perfekte rammer til en dag på ski. Frokostpausen skal tilbringes på en af de mange små bjergrestauranter, som på trods af en placering i op til 2.520 meter over havet, nægter at gå ned på friske råvarer. Fiskerestauranter har særlige aftaler med restauranter nede i Venedig og får hver dag levering frisk fisk og skaldyr. 



Val Gardena er skiløb for livsnydere. Hvis man har brug for stejle og puklede pister, bør man søge mod Frankrig i stedet for. Vil man derimod have smuk natur, god mad, perfekter pister og være fri for betonbygninger, skal man tage en tur til det norditalienske. 

Sådan kommer du dertil:

Flyv fra København til Milano eller Venedig, herfra går der busser direkte til området. Busturen tager 3-4 timer. Innsbruck er nærmeste større lufthavn, men der er ingen direkte fly fra København. Køreturen i bil herfra tager 1-2 timer. 

Euroman.dk var inviteret af Val Gardena – Gröden Marketing og KLM-Air France

Til den ekstreme: La Clusaz

I 2014 vandt Loïc Collomb-Patton verdensmesterskabet for freeride-skiløb og blev samtidigt den 10. verdensmester fra La Clusaz. Den allerede nu udødeliggjorde freeski-legende Candide Thovex, der om nogen er manden bag udbredelse af det ekstreme skiløb uden for pisterne, er ligeledes født og opvokset i den lille franske alpeby. 

Offpiste-mulighederne i La Clusaz er da også uendelige. Og langt det meste af det sjove terræn uden for pisterne er let tilgængelige. Uden at kende til området i forvejen, er det nemt at finde god offpiste. Nu skal det ikke lyde sådan, at de har sparet pistemaskinerne væk i La Clusaz. Nej, her er et godt udvalg af meget varierende pister, som mod slutningen af dagen dog bærer præg af den megen sol, området får. Men påske-skiløb hele sæsonen har bestemt også sin charme. 



Nede i byen mødes de lokale på små bagerier og drikker dagens første kaffe med tilhørende croissant. Her er ingen betonhøjhuse, og der er langt til ’De tre dales’ satellitbyer. De sædvanlige skibutikker ligger side om side med pølse- og osteforretninger, hvor man også kan købe sig lidt god fransk rødvin. Byens hyggelige kerne centrerer sig om den lille kirke, hvor der på pladsen bliver afholdt små koncerter og andre festlige begivenheder. I La Clusaz har tiden fået lov at gå i stå. Byen har formået at bevare sin charme som autentisk alpeby i en tid, hvor de fleste af de franske skiområder er blevet overfyldt af store lejlighedskomplekser.

LÆS OGSÅ: Verdens bedste ekstremskiløbere ned af historiske bjerge med blodig fortid 

Byen er også tilknyttet skiområderne Le Grand Bornand og Massif des Aravis, og tilsammen giver det adgang til mere end 220 kilometer pister. La Clusazs 49 lifter er velfungerende uden at være hign-tec, hvilket også er en meget rammende beskrivelse af terrænets restauranter. Her får man også øje på områdets sjove blanding af ældre, rige ægtepar i tætsiddende hvidt skitøj og passionerede unge freeridere i farverige dragter. Og de spiser ikke nynordisk eller moderne gourmet, men god traditionelt fransk bistromad i en typisk alpehytte. 

På toppen af bjerget går starten for deltagerne i freeride-konkurrencen i La Clusaz. 

Hver vinter afholder La Clusaz en række konkurrencer i kvalifikationsturneringen til verdensmesterskabet i freeride og samler ekstreme skiløbere fra hele verden. Alt foregår meget professionelt, men også i en hyggelig atmosfære, hvor konkurrenter også er venner, for større er det professionelle skimiljø og La Clusaz heller ikke. 

Sådan kommer du dertil:

Det nemmeste er at flyve til Geneve og derfra leje en bil og køre turen på en times tid op til La Clusaz. Det er praktisk at have bil i La Clusaz, da byen ikke ligger oppe i terrænet, og der er gode offpiste muligheder lidt uden for byen. Ellers er det muligt at tage en bus fra Geneve til La Clusaz. Busturen tager små to timer. 

Nordisk hytte-hygge: Åre

Hvis man er vokset op med en årlig familieskitur til Sverige eller Norge, vil man have stærke minder af familien, der samles i træhyttens sofaområde og spiller brætspil. Vil man vil give disse minder videre til sin egen familie, og samtidigt vil udfordres skimæssigt, er Åre i det nordlige Sverige det oplagte feriemål. 

Åre er Nordens største skiområde med 109 pister og 42 lifter, og så ligger byen for foden af et rigtigt bjerg, hvilet giver lidt Alpe-stemning. Området er meget varieret og passer til alle niveauer og aldersgrupper. Der er gode muligheder for længere offpiste-ture fra toppen, og deres snowpark er meget rost og tiltrækker mange unge freestyle-skiløbere. Og så er skiskolen i Sverige kendt for at være fantastisk til børn. Underviserne er venlige, tager sig god tid til børnene, som inddeles på mindre hold og er lettere at forstå end en fransk eller østrigsk instruktør. 



Selve Åre By emmer af hygge. I juletiden pryder et gigantisk sneklædt juletræ det lille torv, som de små ski- og tøjbutikker omringer. På samme torv har man lavet en lille skøjtebane, som alle kan benytte sig af. Peak Performance er oprindeligt etableret i netop Åre, og sammen med en Stadium er den blandt de største butikker i byen, som har et udvalg af butikker, der rent faktisk gør det interessant at shoppe her. Det er ellers en sjældenhed for en skiby.

Udover en de mange idylliske træhytter og hjemlige hoteller, er en af Åres store fordele det høje gastronomiske niveau. Her er meget lidt svensk pølseret og gullaschsuppe. Det er tapas- og vinbarer, italienske familierestauranter og velindrettede, moderne spisesteder. Åre er ikke kun for familier. Byen har både en god afterski-kultur med live musik og dans på bordene og natklubber med rige stockholmere i køen. 


Den tidligere verdensmester i freeride, Reine Barkered på ski i en sin hjemby. Foto: Reine Barkered. 

I den tidlige vinter gør hård blæst og tocifrede minustemperaturer naturen lidt barsk, men så må man søge ned blandt grantræerne eller varme ansigt og fødder med en varm kakao og en kanel-bullar. Hvis man altså kan få plads på en af de små hytte-caféer rundt i terrænet, for alle de andre familier har fået samme idé. 

Sådan kommer du dertil:

Den hurtigste vej til Åre er med flyet til Trondheim (Norwegian flyver billigt og direkte) og derfra tage en tranfer-taxa til Åre. Køreturen tager ca. 1,5 time. Du kan også tage toget fra Hovedbanegården direkte til Åre, det er i sær smart at gøre om aftenen, så man vågner op næste dag til sne og vinter i Åre By. Turen i bil tager omkring 14 timer. 

LÆS OGSÅ: ”Første gang jeg rammer klipperne kæmper jeg vildt imod – anden gang er jeg livløs”

LÆS OGSÅ: Video: Skiløber vinder pris for sindssyg tur gennem smal kløft

LÆS OGSÅ: Legendarisk skiløber sætter nye akrobatiske standarder i sindssyg video