'
Ståle Solbakken

5 ting vi lærte om fodbold i weekenden: ”Ståle har vel ikke lavet et rigtigt godt køb siden Robin Olsen”

Karsten Krogh evaluerer en hektisk fodboldweekend, hvor FCK og Arsenal kollapsede.

1. Fiasko i København og i Herning (1/2)

Lige efter FC Midtjyllands pinlige exit fra Europa, tweetede jeg (Twitter er sådan en digital opslagstavle for journalister og politikere, der godt kan lide at minde hinanden om, at de er smarte og lidt foran almindelige mennesker – og jeg er desværre afhængig af det), at FCK's og FCM's europæiske nederlag var en fiasko.

Jeg fik straks at vide, at fiasko var det forkerte ord. Der blev henvist til pinlige nederlag før i tiden (Gorica, osv), som om, at dårligere præstationer end midtugens var målestokken for en fiasko.

Men sådan ser jeg ikke på det. Fordi man engang tabte 10-0, betyder det ikke, at et nederlag på 8-0 ikke er slemt. Det er faktisk stadig ret elendigt.

I København må man ikke kritisere Ståle Solbakken, men det gør jeg lige alligevel. Ståle har vidst siden november 2016, at de fire vigtigste kampe for FCK de næste 20 måneder lå i august 2017.

Mesterskabet var vundet cirka november 2017. Ståle vidste, at Delaney, Zanka, Cornelius og Augustinsson med 99 procents sikkerhed ville være væk i august. Alligevel forsømte han at spille nye spillere ind på holdet til disse playoff-kampe.

Åbenbart er det centrale forsvar lost uden Zanka. Det kunne man måske have adresseret, havde man spillet nogle kampe i april og maj uden Jørgensen? Midtbanen har også været tynd.

Var Gregus virkelig god nok til at spille disse vigtige kampe? Hvad med Matic? Hvorfor spiller han ikke noget mere? Hvorfor er Toutouh blevet 50 procent ringere end sidste sæson? Og hvorfor spiller han stadig, når nu har så meget bredde i truppen? Hvad har Ståles plan med det her været?

Angrebet har heller ikke været en dans på roser. Man har jo ikke set mindre kreative spillere i front siden Frank Pingel og Julio Salinas. Ikke én spiller, der kan drible eller vende overraskende.

Stort set bare fysik, fysik, fysik. Jeg har egentlig aldrig været vildt imponeret over Cornelius, men han ligner jo Gabriel Batistuta i forhold til denne sæsons version af Santander, Sotiriou eller Pavlovic.

En af grundene til, at Ståle ikke har fået det til at flyde, er selvfølgelig også, at indkøbene ikke har været gode nok. Kusk, Pavlovic, Thomsen, Okore, Bengtsson, Lüftner, Boilesen, Sotiriou (‘jury still out’ på de sidste fire). Ståle har vel ikke lavet et rigtigt godt køb siden Robin Olsen.

Hvorom alting er, er FCK heldige med overhovedet at være i gruppespillet. Mod Vardar var de med 2-1, 25 minutter tilbage og 10 mod 11 fortjent ude af Europa, før Vardars målmand på Serie 4-niveau besluttede sig for at fejlbedømme et indlæg, der var fem sekunder i luften, så Santander kunne heade den ind fra stregen.

Det mest bizarre mål i lang tid i Parken, men et bedrag af en livline for FCK, der pludselig tænkte, at nu er alt i orden, indtil man tabte mere end fortjent til et hold fra Azerbajdjan i næste runde og blev mindet om, at intet er i orden på Østerbro.

Ståle har skaffet de sidste to års mesterskaber til FCK, og det skal han selvfølgelig roses for, selvom han altså også har et spillerbudget, der er dobbelt så stort som det næststørste. Men han har ikke vist rettidig omhu med henblik på de meget afgørende kvalkampe her i august.

Med de nye Champions League-regler fra næste sæson, hvor de fire store ligaer automatisk får fire hold med, bliver det meget sværere for mestrene fra lande som Danmark at kvalificere sig til det gyldne land. FCK og Ståle havde en helt unik chance i år. Det kommer til at gøre rigtigt ondt, at de ikke tog den.

2. Fiasko i København og i Herning (2/2)

Når man kritiserer FCK, er det bestemt også på sin plads at dele en sviner ud til FC Midtjylland for deres horribelt ringe præstation, især på hjemmebanen, mod et meget begrænset cypriotisk fodboldhold.

FC Midtjylland var endnu mere heldige end FCK i runden før. Mod et fysisk stærkt og klogt polsk mandskab, der dog havde meget lidt offensivt at byde på, lykkedes det alligevel midtjydernes vittighed af et forsvar at lukke i alt fire mål ind, før de i en mirakuløs overtid fik skovlet sig ufortjent videre på et kludemål af Alex Sørloth.

Også FCM fik en meget generøs lodtrækning, og på papiret lignede det en god mulighed for holdet fra Herning til at spille sig til en plads i Europa League. Men selvom FCM faktisk spillede en god kamp i Cypern, lukkede de igen et væld af mål ind – hele tre styks – på udebanen, og så skulle de igen vinde i Herning.

Det kunne de ikke, selvom de fik en fin start, og især anden halvleg må næsten have vejet tungt på spillernes skuldre dagen efter. Apollon Limassol scorede hurtigt det mål, man vidste ville gå ind, eftersom FCM stort set aldrig spiller til nul mere (Derrys amatører fra Nordirland scorede to gange mod FCM, for god’s sake), og derefter kunne dommeren have fløjtet kampen af.

Udover et reddet straffespark fra Jesper Hansen skete der stort set ikke mere. FCM kunne intet og var nærmest paralyseret af nerver, og Apollon ville naturligvis ikke noget. Bevares, cyprioterne var da gode på bolden, men der var intet pres eller tryk fra FCM. Bare resignation.

Journalisterne spurgte bagefter, hvad Jess Thorup havde sagt til sine spillere i pausen, eftersom FCM lige så godt kunne have blevet i omklædningsrummet, og Thorup begyndte forfjamsket at tale taktisk sort tale i stedet for at svare på det spørgsmål, der reelt lød: ”Hvorfor holdt dit hold op med at spille fodbold i den måske vigtigste halvleg i klubbens historie?”

FCM bliver set som en af de tre store danske klubber rent sportsligt, sammen med Brøndby og FCK, qua deres resultater de sidste ti år. Men sidste sæsons sølle præstationer og lidet ærefulde 4.-plads i en sæson, hvor OB, AaB og AGF havde deciderede off-sæsoner, er ikke imponerende.

Thorup har ikke, som Ståle i FCK, to mesterskaber et tære på, og den ellers rare mand er mildt sagt upopulær i Herning og omegn. Det er næsten umuligt at se, at FCM har flyttet sig i den tid, Thorup har været i klubben. Om noget er de blevet defensivt langt svagere og sparker endnu mere end før i tiden, men det er vel ikke den vej, det skal gå?

Ligesom i FCK har FCM heller ikke haft en heldig hånd med sine indkøb. Borring og Sørloth har været gode tilføjelser, men de tre fra Sønderjyske, Janus Drachman, Marc Dal Hende og Simon Kroon har ikke hævet niveau på nogen pladser, og står vel egentligt mest i vejen for FCM’s unge talenter. Selvom de sandt at sige heller ikke har imponeret, når de har fået chancen.

Simon Kroon har været tæt på en katastrofe i de få kampe, han har fået, og ligner et decideret fejlkøb. Drachman skulle have været et anker for FCM på 6’eren, men det vælter stadig ind med mål, og han har intet fremad at byde ind med på banen.

Dal Hende startede hæderligt, men har været voldsomt medskyldig i en del mål den sidste måned. Og ligesom på den anden back, Rasmus Nissen, gælder det altså, at selvom man er en ”moderne back”, der gerne vil med frem, så skal en back trods alt kunne forsvare. Det kan godt være, jeg lyder gammeldags, men det er ikke noget, jeg ikke har hørt før.

Jess Thorup er ikke specielt meget involveret i købspolitikken i FC Midtjylland, så han skal selvfølgelig ikke tage hele skylden for, at mange nyindkøb ikke er fungeret. Men Thorup har, trods stor opbakning fra ledelsen, ikke sat et synligt positivt aftryk på FCM, snarere det modsatte, og i mange andre klubber ville han have været fyret for lang tid siden. Efter den pinlige exit og det latterlige tab af to point på et kontraangreb i 95. minut i søndags mod Lyngby, er mit forsigtige gæt, at Thorup og FCM’s trup ikke har den sjoveste landskampspause.

Peps verden i Randers?

Da Pep Guardiola kom til Manchester City, fik han lavet omklædningsrummene runde. Hans spillere sidder nu i en rundkreds og klæder om. Det er da lidt sjovt og sikkert helt fantastisk for moralen. Mon det ville hjælpe på stemningen i Randers lige nu, hvis de lavede deres omklædningsrum runde? Jeg er sikker på, at fx Marvin Poure ville elske ideen.

4. Arsenal på vrangen

Arsenal blev skilt ad af Liverpool i weekenden. 4-0 endte det, og det kunne have været meget værre, havde Petr Cech ikke været sit holds bedste mand. Arsenal har nu lukket 17 mål ind de sidste fem gange, de har været på Anfield. Det får jo FCM’s forsvar til at ligne Inters i 60erne.

Englands svar på Rokoko-posten, The Daily Mash, havde denne overskrift dagen efter nederlaget:

”Bestyrelse advarer Wenger: ”12 sæsoner mere med den slags resultater, og du er fyret!”

Det er da lidt sjovt. Måske på nær for Arsenals fans.

Inters sæson i år?

Alle øjne i Italien er på Juve, smukt spillende Napoli og storsatsende Milan, men måske er det Inters sæson?

Inter tog til Rom og vandt 3-1 over Roma, der ellers har et betonforsvar. Sejren var ikke synderlig fortjent, men efter en del års skuffelser i Milano, kan det godt blive et godt år for en af klubberne i modebyen, og det er ikke sikkert, at det nødvendigvis (kun) bliver for AC Milan.

Milan har måske nok fået ham der Bonucci og har spenderet over 200 millioner euro på transfermarkedet, men Inter brugte en formue på spillere sidste sæson og har fået en af de bedste og mest erfarne trænere i verden, Luciano Spalletti, som chef i denne sæson.

Hvis man ikke ved, hvem Spalletti er, kan man med fordel læse Martin Jørgensens selvbiografi og selv danne sig et indtryk af, hvor meget Jørgensen respekterer Spalletti (der selv spillede med til træning i Jørgensens tid ) i Udinese.

Netop Roma var Spallettis sidste klub, og Roma har i et par sæsoner overpræsteret og med en relativt tynd trup kvalificeret sig til Champions League eller i hvert fald kvalifikationen og fået langt bedre resultater end de pengestærke klubber i nord.

Samtidig formåede Spalletti i Roma at forholde sig nogenlunde fornuftigt til Italiens galehus af en fodboldklub, der oven i købet havde en utilfreds og for gammel Francesco Totti på bænken til at mudre alt fornuft til. Det kræver sin mand lave resultater sådan et sted (måske skulle AGF forsøge sig med Spalletti? Nej, det er nok alligevel en bro for langt). I Milano har Spalletti nu flere penge og mere arbejdsro. Det kan blive et godt år for Luciano.

Karsten Krogh har kommenteret mere end 300 fodboldkampe fra Serie A og La Liga. Derudover har han skrevet om fodbold og tennis i Tips-bladet, Sportsfan og flere andre steder. 

Følg Karsten Krogh på Twitter her

 LÆS OGSÅ: Fansene har talt: Bergkamps perle er det bedste mål i Premier Leagues historie

LÆS OGSÅ: ESPN gør det igen: Sportsstjerner smider tøjet i elegante nøgen-portrætter – og Wozniacki er med

LÆS OGSÅ: Kasper Dolberg: ”Jeg hører ofte, at folk tror, at jeg er arrogant"

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok