250 km på syv dage gennem brændende varmt ørkensand. Jacob Juul Hastrup har pakket rygsækken med sovepose, mad, lakridser, vingummi og saltede mandler. Grafik: Flemming Roland.
Men da vi rammer et bakkedrag, vælter det ud af næsen med blod. Jeg brækker mig. Nogle af de andre løbere giver mig noget af deres proviant, bl.a. nogle nødder, men det kommer op igen. Jeg er ikke træt, men det er så varmt, at jeg ikke kan være i mig selv. Jeg kan se klatter af blod dryppe fra næsen ned i sandet. Til sidst kommer der ikke andet end vand op, når jeg brækker mig. Pludselig bliver jeg overhalet af schweizeren, jeg har hjulpet tidligere. Han kommer forbi for fuldt drøn. Jeg løber de resterende 5-6 km i rimeligt tempo. Min placering er vist o.k., for også andre har haft store problemer. Min kone venter ved målet. Hun græder, da hun ser mig. Hun siger, jeg ser forfærdelig ud og bør udgå. Jeg prøver at komme lidt væk og være for mig selv. Om natten er mange af løberne nervøse. De siger, der er slanger over det hele, men jeg er ligeglad. Der er så varmt i teltet, at jeg ikke kan være nogen steder.