Hver gang et Formel 1-grand prix slutter, er manden bag det hele allerede forduftet. Bernie Ecclestone har altid været mand for at styre uden om problemer, uanset om det er trafikpropper efter et motorløb eller trusler mod hans rigdom og magt.

Torsdag står han over for sin måske største udfordring, når han i retten i München står anklaget for at have betalt bestikkelse for at klamre sig til magten i Formel 1-sporten. Bliver han kendt skyldig, er det realistisk set slut med den 83-åriges herredømme i Formel 1, som han har regeret i snart 40 år.

Da Bernhard Charles Ecclestone voksede op i det sydlige London, var der ikke meget, der tydede på en fremtid foret med milliarder og fotomodeller langt yngre end ham selv. Og så alligevel. Måske opvæksten i et hjem uden hverken toilet eller indlagt vand og med udsigt til krigshærgede omgivelser, netop gav en vilje til at kæmpe for tingene. I hvert fald viste han tidligt initiativ og evne til at tjene penge.

Indtægterne fra hans to avisruter blev brugt til at købe småkager og boller, som han solgte til skolekammeraterne, og da han senere begyndte at handle med brugte biler, måtte køberne sande, at han målrettet gik efter at få så meget ud af en handel som muligt.

En anekdote lyder, at han engang skulle sælge en Mercedes til en rivaliserende bilforhandler. Aftalen lød på en ’hard top’ (en betegenelse for hvilken type tag, der var på bilen), men da aftalen var på plads, og bilen skulle leveres, afleverede Ecclestone kun taget, ikke resten af bilen.

Han gjorde sig sine første erfaringer med Formel 1 i 1950’erne. Efter et ikke-succesrigt forsøg på selv at blive kører, blev han manager for Formel 1-køreren Stuart Lewis-Evans. I 1958 blev Lewis-Evans dræbt i en ulykke, og Ecclestone forsvandt fra motorsporten i næsten 10 år, inden han igen blev manager, denne gang for den østrigske kører Jochen Rindt.

På dette tidspunkt var Bernie Ecclestone allerede velhavende. Ifølge ham selv kom pengene fra ejendomshandel. Andre spekulationer og rygter går i retning af indtægter fra kriminelle aktiviteter. Selv det legendariske ’The Great Train Robbery’ i 1963 var han involveret i, mener nogen. Et rygte som ifølge Ecclestone er opstået pga. hans venskab med racerkøreren Roy James, der kørte flugtbilen efter røveriet, hvor udbyttet var 2,6 mio. pund.

Jochen Rindt blev dræbt i en ulykke i 1970, men Ecclestone fortsatte i Formel 1, og i 1972 blev han ejer af Brabham-holdet. Hurtigt så han mulighederne for større indtægter til sporten via bedre tv-aftaler.

Han fik trumfet igennem, at han skulle forhandlede med tv-selskaberne på vegne af alle hold. Han skulle betale en årlig sum til hvert hold, men kunne putte resten af pengene i egen lomme. Han solgte rettighederne som en samlet pakke frem for at sælge rettigheder fra løb til løb, og det sikrede ham enorme indtægter.


Her ses Bernie med sin hustru (nummer 3) Fabiana Flosi

Siden voksede hans indflydelse yderligere, bl.a. i form af en aftale fra 2000, hvor han fik forlænget sin aftale om de kommercielle rettigheder til Formel 1 med en bagatel af 100 år. Derfor har hans familiefond nu de kommercielle rettigheder indtil udgangen af 2110.

I 2012 begyndte motoren at hakke. Den tyske bankmand Gerhard Gribowsky fik otte års fængsel for
at have taget imod ca. 250 mio. kr. fra Ecclestone (som vurderes at være god for ca. 20 mia. kr.)

Beløbet skulle, ifølge Gribowsky, sikre, at et bankkonsortium, der ville sælge deres aktier i Formula One Group, valgte at sælge til kapitalfonden CVC Capital, der var indstillet på, at Bernie Ecclestone kunne bevare sin magt i Formel 1. Det på trods af, at der tilsyneladende, var andre interesserede købere, der ville byde højere end CVC, men som til gengæld ønskede en anden leder end Ecclestone. 

Retssagen der indledes torsdag sker på baggrund af Gribowsky-episoden. Den anklagede selv siger, at han betalte, fordi han blev afpresset af Grabowsky. Tyskeren ville fremsætte falske beskyldninger om skatteunddragelse, siger Ecclestone, der har udsigt til en strafferamme på 10 års fængsel. Baseret på tidligere sager og hans høje alder, vurderer tyske medier dog, at han vil få mulighed for et forlig, og på den måde – om ikke komme ud som sejrherre – dog undgå at komme i fængsel.

Ecclestone selv har ikke offentligt talt om, hvem der skal efterfølge ham, når han af den ene eller anden grund ikke længere i chefstolen. Til gengæld ved han, at det er netop der, han helst vil blive så længe som muligt. I et interview med The Times sidste år, sagde han:

”Jeg håber, at jeg bare dør af et hjertestop. Helst ved mit skrivebord.”