Til forskel fra så mange andre af vores indre organer, som vi for det meste ikke skænker en tanke, bliver vi påmindet om vores testikler flere gange dagligt. Det hænger naturligt sammen med, at de er ret følsomme for stød. Hvem har ikke fået en hårdtpumpet fodbold lige i kuglerne? Og har vi ikke alle prøvet at smutte af cykelsadlen og ryge ned på stelstangen med løgposen i klemme? Vi passer godt på vores to følgesvende, fordi vi ved, hvor ondt det gør, når de bliver udsat for slag, tryk, vrid eller andre former for hårdhændet fysisk påvirkning. Men der er masser af andre grunde til, at man skal værne om nosserne. Det er nemlig dem, der – forudsat alt virker efter planen – gør os i stand til at føre slægten videre.
Grunden til, at vores testikler er så følsomme, er, at der er et utal af nerveender, der samles netop i de organer. Det er nok heller ikke tilfældigt, men derimod et smart træk fra naturens hånd. Mennesker vil jo helt instinktivt undgå ting, der gør ondt, og netop for at gå i en bue uden om alt, hvad der kan forvolde smerte og pine lige der, passer vi bedre på vores kostbare vedhæng.
Testiklernes primære funktion er at producere sædceller samt at danne mandligt kønshormon – især testosteron. Hvis man fjerner begge testikler på en dreng, vil testosteronproduktionen af samme grund ophøre, så han ikke udvikler sin mandlighed. Igennem tiderne har kirken kastreret drenge, inden de kom i puberteten, for at forhindre deres stemmer i at gå i overgang. Disse lysrøstede stakler kaldtes for kastratsangere og var meget efterspurgte. Kastration med kunstnerisk formål aftog dog i slutningen af 1700-tallet og blev helt forbudt i Italien i 1870.
På samme måde har man kastreret mænd, som var ansat til at vogte haremmer. Disse eunukker, som de hed, blev ikke seksuelt ophidset af at gå blandt kvinder og kunne desuden ikke gøre dem gravide.
Hvordan man end vender og drejer det, er testiklerne det, der gør os til mænd. Hos nogle er de små, hos andre ikke. Med alderen begynder de at hænge, og når vi fryser eller er seksuelt opstemte, bliver de strammet godt og grundigt op, fordi sækken trækker sig sammen. Testikler er autonome i den forstand, at de gør, som de har lyst, og vi kan ikke selv foretage os noget særligt for at påvirke sagerne.
