KIM KIX JEPPESEN
Musiker og forsanger i Powersolo. Laver for tiden musik til forestillingen ’Jeppe på bjerget’ på Aarhus Teater. Kaptajn på cykelholdet Gruppo Sportivo Velopresse, der bl.a. tæller Brian Holm blandt sine medlemmer.
Nuværende cykel: Greg LeMond ’Maillot Jaune’ årgang 1996 med karbon-forgaffel, alu-ramme, Shimano RX100 bremser og en San Marco Rolls saddel.
Drømmecykel: ”Jeg bygger mine egne drømmecykler. Jeg har fx en tendens til at forelske mig i cykler, der er sat ud til storskrald. For mig handler det meget om mekanik og om, hvordan cyklen tager sig ud.”
Hvorfor kører du på cykel?
”Jeg har rodet med cykler, siden jeg var knægt. Min første cykel var en SCO, som jeg vendte styret på, så den lignede en racer. Jeg voksede op i Hadsten, og som 7-8-årig oplevede jeg Hadsten Grand Prix. Det foregik lige foran min gadedør. Jeg fattede ikke helt, hvad der skete, men jeg kunne fornemme, at det var noget specielt. Alle kom ud for at få et glimt af de store ryttere. Det var en folkefest. Løbshøjttalerne, der bragede rytternes navne ud, forældre, der stod med deres unger og kiggede. Det var et drama uden lige. Det fascinerede mig. Senere endte jeg med at hellige mig musikken og dyrkede ikke cykler i samme grad. Men jeg har altid fulgt cykelsporten. I de senere år er det så vendt tilbage. Riis’ Tour-sejr i 1996 har helt sikkert været med til at få min interesse til at blusse op igen.”
Hvad er det bedste ved at køre på cykel?
”Man kommer i form, og samtidig er det en fantastisk måde at koble af på. Det ender med at blive et helt behov. Man får det hele ud af systemet og kommer tilbage efter en tur som et nyt menneske. Jeg elsker også myterne og alle røverhistorierne bag cykelsporten. Og så gør det jo heller ikke noget, at man ser pissegodt ud samtidig, når man kommer kørende på en cykel, der er så liret og blændende, at folk må tage solbriller på, når de ser dig. Selvfølgelig med tøj, der matcher cyklen. Damerne skal jo også have noget at kigge på.”
Hvad skal man vide, inden man kaster sig over cykelsporten?
”Man behøver ikke at vide noget andet, end hvordan man styrer en cykel. Men man skal køre ordentligt. Man er jo ikke alene på vejene, så lad være med at være en klovn. Vis hensyn. Man kan ikke bare komme bragende. Jeg har engang kørt en hund over. Så står man der med blod på tøjet, ejeren tuder, og hunden lider. Det er også vigtigt, at man sætter sig ind i mekanikken. Man skal vide, hvordan man vedligeholder cyklen, hvordan man skifter dæk, smører delene, justerer gearene etc. Jeg kan blive helt harm over folk, som har en laissez faireholdning til deres cykel.”
Din bedste tur?
”Sidste år blev mit cykelhold inviteret til Aarhus Festugegadeløb på et wild card. Det er et endags løb, hvor der både deltager professionelle og amatører. Vi drak tre dage i forvejen, mens vi lagde planer for strategien og følte os som flotte, gamle stjerneryttere. Vi vidste præcis, hvornår vi skulle give den gas, så vi lå flot i det sving med flest tilskuere på. At vi så skulle trækkes over stregen, tog vi ikke så tungt. Det var en fed fest.”
Din værste tur?
”Jeg kørte engang en lille 70 km tur langs vestkysten ved Hvide Sande sammen med min kæreste. Der var ny belægning på vejen og groft grus på kørebanen. Jeg røg ned i et sving og fik hele min ene side raspet op. Skulder, albue, hofte. Det gjorde virkelig nas. På vestkysten kan vejret ændre sig meget hurtigt, så da jeg skulle hjem, blæste det selvfølgelig op. Så skulle jeg ligge der i den mest sindssyge modvind og køre de sidste 35 km tilbage med blod ud over det hele og én hånd på styret. Jeg var fuldstændig baldret.”
Hvor finder man de bedste ruter i Danmark?
”Jeg elsker at køre steder, hvor jeg ikke har været før, og lade mig overraske. Jeg plejer at køre med et lille kort i lommen. Jeg er mest bevandret i området omkring Aarhus, og især Jelshøj-stigningen er smuk. Hele vejen ned ad østkysten er også flot, men der er også smukke ruter omkring Limfjorden, på Mors og Fur. De små cafeer og kroer på vejen er også en del af oplevelsen. Durup Kro er fx helt fantastisk, det er ligesom at træde ind i 70’erne, tiden har stået fuldstændig stille. De har verdens bedste frikadeller og kartoffelsalat. Så sidder man der med en høkerbajer fra Hancock og får sig en snak med de lokale over nabobordet. De synes, det er helt vildt, når man tropper op i fuld cykel-uniform. ’Kører du for Bjarne Riis?’, kan de finde på at spørge.”
Interviewene fortsætter på de følgende sider...
NIELS CHRISTIAN JUNG
Journalist på DR Sporten. Jung har dækket Tour de France i mange år og står bl.a. bag Andy Schleck-dokumentaren ’Andy Schlecks Tour’ fra 2011. Han har også sammen med Olav Skaaning Andersen lavet dokumentarprogrammerne ’Tavshedens pris 1-3’ og ’Danskerlægen 1-2’, der handlede om doping i cykelsporten. Til efteråret udkommer Jung med ’På mestrenes asfalt’ (Lindhardt og Ringhof), en bog om motionscykling, skrevet sammen med Reimer Bo Christensen.
Nuværende cykel: Wilier ’Zero.7’ årgang 2012 med karbonramme, hele Campagnolo Recordgruppen (gearsystem, bremser, krank, pedalarme etc.) og et Mavic Ksyrium SLR hjulsæt (sommercykel). Wilier ’Triestina’ med alu-ramme og Campagnolokomponenter (vintercykel).
Drømmecykel: "Jeg køber en ny cykel hvert år, når sæsonen starter. Cykling er en del af mit arbejde, og der sker så meget på markedet, at jeg synes, det er nødvendigt at have føling med den nyeste teknologi. Jeg kan godt lide at prøve det på egen krop. Det giver mig også en forståelse for, hvad det er, de professionelle rytterne arbejder med i de forskellige løb. Da Andy Schleck under Tour’en i 2010 røg ud i vanskeligheder med gearskiftet, kunne jeg fx bedre sætte mig ind i, hvorfor det gik galt med det gearsystem.”
Hvorfor kører du på cykel?
”Jeg var altid optaget af cykelløb som barn og kørte bl.a. som avisbud. Jeg fik en racer i konfirmationsgave og meldte mig i 1983 til et løb for unge arrangeret af Aarhus Stiftstidende. Det gik jeg hen og vandt. Da jeg senere kørte på Ungdoms- og Juniorlandsholdet, var det konkurrencemomentet, der var drivkraften. I dag er det mere lystbetonet. Det handler om en livsstil. Jeg kan lide at holde mig sund, cykling giver mig fysisk velvære. Men den gode form er mest en behagelig sidegevinst. Det giver mig en frihedsfølelse, uanset om jeg kører alene eller sammen med kammeraterne.”
Hvad er det bedste ved at køre på cykel?
”Du kommer ind i et mentalt rum, som du ikke oplever i andre sportsgrene. Du glemmer hverdagens pligter og kommer ind i et andet flow. Der er noget eksistentielt over den følelse, en eufori, som gør, at du for en stund glemmer dig selv. For mig er det en lykkefølelse at køre langs med vandet alene og bare lade sig fylde af landskabet. Men jeg holder også meget af det sociale aspekt ved cykelsporten, hele jargonen. Cykelryttere er ofte nogle ret ekstreme mennesker. Det er en verden, som på mange måder minder om boksning. Man kalder en spade for en spade, der er en fri og hård tone. Der opstår en fortrolighed, et kammeraterskab, hvor man kan lukke op for sluserne. På en cykel kan du fx have samtaler, som du ikke har nogen andre steder. Det er en anden måde at tale sammen på. Der er en spændende psykologi i det at køre i tre timer og føre en samtale, hvor der kan gå halve timer mellem spørgsmål og svar. Du er ikke fyldt med andre tanker, som hvis du fx sidder på en café og bliver distraheret. Når du er på vejen, er der ingen øjenkontakt, der er en tomhed i vejen, som tvinger dig til at lytte til ordene. Men det er selvfølgelig ikke altid store emner, der er oppe at vende. Nogle gange er det bare en stikpille som i ’du sidder som en dværg’.”
Hvad skal man vide, inden mankaster sig over cykelsporten?
”Sørg for at købe en cykel med de rigtige mål. Det giver bedre komfort og sikrer, at du ikke får skader. Det kan gå galt, hvis man fx træder med knæleddet, fordi rammen ikke har den rette størrelse. Og lad være med at lade dig styre af et træningsregime. Start med småture, og byg så stille og roligt på.”
Hvad har været din bedste tur?
”Sidste år kørte jeg i Dolomitterne i Italien, Gran Fondo Sportful-ruten, der for mig står som en af de bedste og hårdeste i hele Europa. De ekstreme opstigninger og den bagende varme gør, at man virkelig bliver nødt til at presse sig selv. Visse steder står man nærmest helt stille. Man kører i det mest storslåede terræn, op gennem granskove, med skarpe sving og kurver. Du er ved at koge over hele tiden, det føles som at løbe et maraton. Du har ingen at snakke med og tænker kun på, hvordan du skal tage det næste sving. Det handler om hele tiden ikke at være i underskud og økonomisere med kræfterne. Det lyder masochistisk, men det er den skønneste følelse.”
Hvad har været din værste tur?
”Jeg cykler året rundt, så jeg er vant til slemme vejrforhold. Jeg husker dog især en tur en vinter, hvor det var russer-koldt. Det var på strækningen mellem Aarhus og Odder. Det føltes, som om der stod en fryser og blæste dig ind i hovedet. Det var sindssygt glat, vi kørte med livet som indsats. Jeg havde tre lag handsker på, men efter 25 km kunne jeg ikke mærke mine hænder eller fødder. Da jeg kom hjem, kunne jeg dårligt nok tage tøjet af. Sådan er det, når først man har fået helårs-cykling i blodet. Man mister det filter, der får andre til at sige: ’Slap nu af, og se noget tips-fodbold’ eller ’Måske skulle jeg lade cyklen stå og hygge med kæresten.’ Man skal bare ud, der er mødepligt. Og dog. Sådan en tur ville jeg nok ikke tage i dag.”
Hvor finder man de bedste ruter i Danmark?
”Jeg har tre yndlingsruter. Grejsdalsløbet ved Vejle er et af de største motionsløb i Danmark, men hele området er smukt at udforske. Der er fine, stejle stigninger, små veje og skovterræn. Hedelandskabet ved Vrads Sande nær Silkeborg er også fascinerende at køre igennem. Asfalten er god, og man kører igennem et åbent landskab helt uden biler. Der er også mange professionelle ryttere, der træner derude. Endelig er der Mols Bjerge, der byder på et afvekslende landskab. Og så kan man køre med udsigt til vandet.”
FREDERIK DUFVA
Digital Manager på reklamebureauet DDB Copenhagen.
Nuværende cykel: Scott ’Addict’ årgang 2010 (den samme som HTC Highroad-mandskabet kørte på det år) med karbon-ramme og Shimano Dura Ace geargruppe.
Drømmecykel: ”Scott ’Foil’ årgang 2012. Da jeg købte min nuværende cykel (Scott ’Addict’), var den deres topmodel, men det går stærkt i cykelsporten. ’Foil’-modellen er deres nye flagskib. Det er en aero-bike, som er lavet ud fra studier af aerodynamik i Mercedes’ F1-vindtunnel.”
Hvorfor kører du på cykel?
”Der er mange grunde, men det primære for mig er det sociale. Jeg cykler på et hold, Kong P, og vi cykler en lang tur sammen hver søndag. Det har jeg gjort i fem år. Du får motion, får clearet hovedet og hører røverhistorier fra ugen, der gik. Og hvis der ikke er nye historier, bliver de gamle bare genfortalt med en ny og bedre slutning.”
Hvad er det bedste ved at køre på cykel?
”Cykling er på mange måder det nye golf. Det er bare en federe sport. Man er sammen med vennerne om søndagen, kommer lidt væk hjemmefra, og så har man alt udstyret at gå op i. Udstyrsdelen fylder virkelig meget.”
Hvad skal man vide, inden man kaster sig over cykelsporten?
”Noget af det første, jeg lærte, var, at man aldrig – aldrig – tager strømper på, der ikke matcher med resten af outfittet. Ellers får man det at vide! Det med at motionsryttere barberer benene for at mindske luftmodstanden, er en skrøne. Men det samme er historien om, at det er for at gøre arbejdet nemmere for massøren. Mig bekendt er der ingen motionsryttere, der får massage efter træning. Så tilbage er faktisk kun forfængeligheden. Det ser bare bedre ud med barberede ben, alt andet på én er jo så smooth og kropsnært som muligt. Cykling er også en stor tidsrøver, så man skal sørge for at afsætte tiden til det. Ellers skal man slet ikke kaste sig over det. Der skal være luft i programmet til punkteringer, til en kop kaffe på vej hjem med drengene og til røverhistorierne. Ligesom fodbold har cykling sin 3. halvleg, som skal respekteres. Cykling er en meget social sport, så det er vigtigt at finde nogen, man kan tage de gode ture sammen med. Vi har alle prøvet at sidde med den forkerte rytter, og så skal man sidde der i tre timer og høre en eller anden historie om hans røvkedelige bijob.”
Hvad har været din bedste tur?
”Jeg var lige kommet i gang med at cykle, da en af mine barndomsvenner flyttede til San Diego. Jeg tog over for at besøge ham og lejede en cykel for at prøve en tur til Ocean Side nordpå langs Stillehavet. Det var en 90 km tur, som står som noget af det smukkeste, jeg har oplevet. Det var julemorgen, så mens amerikanerne pakkede gaver op, gav vi den gas på landevejen. Der var ingen biler på vejen overhovedet. Jeg har siden været derovre 3-4 gange mere og kørt den samme tur hver gang. Jeg har også engang kørt op ad Etna på Sicilien. Jeg havde ikke tænkt så meget over højdeforskellen. Det var 15 grader og solskin ved kysten, da jeg lagde ud – men da jeg nåede toppen, var der sne og frostgrader. Det var fuldstændig surrealistisk. Jeg fandt et skisportssted og satte mig foran pejsen med varm kakao iført mit tynde lycra-tøj, mens folk kom væltende ind iført flyverdragter og med ski over nakken. De troede ikke deres egne øjne.”
Hvad har været din værste tur?
”Min cykelferie til Mallorca for tre år siden. Jeg styrtede på andendagen på en nedkørsel med 40 km/t og fløj ud over styret. Jeg landede på skulderen i en grøft og sad resten af ferien i en rullestol. Fem dage, hvor jeg ikke kunne lave andet end at læse og vente på, at de andre kom hjem fra dagens cykeltur. Jeg fik otte skruer i skulderen, tre brækkede ribben og et brækket kraveben. Da jeg ringede hjem og fortalte mine cykelvenner historien, sagde de bare: ’Velkommen i klubben, du er med igen om halvanden måned.’ De fik ret.”
Hvor finder man de bedste ruter i Danmark?
”Nu er jeg jo ’opdraget’ af mit cykelhold, Kong P, så jeg kender faktisk kun én rute indgående. Den er til gengæld nem at skræddersy. Den kan være på alt fra 55 km til 125 km. Man kører ud ad København langs cykelstien ved Hillerød-motorvejen mod Farum. Ved tankstationen lige efter Furesøen kan man vælge tre forskellige ruter, der alle fører videre op i Nordsjælland. Uanset hvilken af de tre ruter man vælger, kører man tilbage ad Strandvejen, men undervejs kan man vælge at få syre i benene op ad ’Tyren’ ved Ganløse, få jernsmag i munden under intervallerne mod Dronningmølle eller drikke kaffe i Humlebæk. Man kan altid tilpasse ruten efter behag, dagsform eller andre dårlige undskyldninger.”
LÆS OGSÅ:
Euromans 36 cykelregler
Prøv kræfter med triathlon
