Euroman har hyret fodbold-insideren til at fortælle alle hemmelighederne i den professionelle fodboldverden. I dette kapitel beretter han om det nervepirrende forløb, da den tidligere FCK-angriber Dame N'Doye blev solgt til Hull City.
Jeg sidder i toget, på første klasse, tirsdag 2. februar 2015. Jeg kan ikke sige hvorfor, hvorfra og hvortil. For i min kontrakt med læserne er den gældende paragraf, at jeg forbliver anonym.
I går lukkede transfervinduet, i dag nedfælder jeg disse linjer, der i dagbogsform beskriver en prominent fodboldspillers klubskifte. Historien har jeg fra kilden selv, og han er gået med til at stå frem.
Hans navn er Dame N’Doye. For danskere i al almindelighed er han nok identisk med en af de mest succesfulde angribere i den nyere superligahistorie. Og for inkarnerede læsere af Euroman er han også svaret på den inkognito-person, der i samme klumme sidste sommer var millimeter fra drømmeskiftet til Leicester.
Som mange vil vide, lykkedes det endelig for N’Doye i det nylig overståede transfervindue i januar at komme indenfor i fodboldens Mekka, Premier League. Han er nu på en 2 ½ års kontrakt i Hull City Tigers. Hør her, hvordan transferdagene forløb for N’Doye.
1. januar 2015: Nytårsaften er fortid, transfervinduet nutid. Dame N’Doye har denne dag seks måneder tilbage af sin kontrakt med Lokomotiv Moskva og derfor ret til at forhandle åbent med interesserede klubber.
LÆS OGSÅ: Fodboldinsideren afslører: Stor handel gik i vasken på grund af krav om penge under bordet
2. januar: Tæt på kontraktudløb og som en af de mest scorende spillere i den russiske liga har N’Doye et attraktivt CV. Russiske medier melder, at de to konkurrerende Moskva-klubber, Spartak og Dinamo, er interesserede.
3.-6. januar: Frostgraderne i Rusland umuliggør fodbold på græs i december og januar. N’Doye tilbringer ferien hos familien i Senegal.
7.-14. januar: Som en fast del af det senegalesiske landshold tager N’Doye til Marokko på en uges træningslejr op til de afrikanske mesterskaber i Ækvatorialguinea.
15. januar: I medierne fortsætter rygtestrømmen ufortrødent. N’Doye sættes i forbindelse med engelske, russiske og arabiske klubber. Et enkelt medie nævner sågar FCK som en mulig destination.
16. januar: N’Doye flyver med Senegals trup til Ækvatorialguinea.
17. januar: Lokomotiv Moskva ringer N’Doye op og fortæller, at en Qatar-klub har budt 4 mio. euro i transfer. Et bud, som Lokomotiv har accepteret. N’Doye afviser blankt et skifte til Mellemøsten til trods for en gigantisk løncheck. Han har kursen sat mod de store ligaer og prioriterer det sportslige over det økonomiske.
18. januar: Et rygte skiller sig ud og virker mere insisterende end de andre. Hull City. N’Doye har intet konkret hørt fra klubben.
19. januar: Senegal spiller åbningskamp mod Ghana og vinder 2-1. N’Doye spiller fra start. Han gør det godt.
20. januar: Et engelsk nummer ringer N’Doye op på hans mobiltelefon i Ækvatorialguinea. Han ignorerer i flere omgange i den tro, at det blot er endnu en agent, der prøver at lægge sig ind i en handel. I transferperioden modtager en spiller på N’Doyes niveau nemt 20-30 daglige opkald fra agenter over hele kloden.
21. januar: Det engelske nummer ringer igen og igen. N’Doye svarer ikke.
22. januar: Det banker på døren til hotelværelset. N’Doye åbner. Udenfor står hans holdkammerat fra landsholdet Mohamed Diame. ”N’Doye, my boss wants to talk to you. Please answer your phone.” Diame er på kontrakt i Hull City. Hans ’boss’ hedder Steve Bruce.
23. januar: ”Hey me’ friend. You wanna com’ an’ play for me’ team in the Premiership?” lyder det med lys stemme og på klingende nordengelsk. (Steve Bruce, der var anfører i Manchester United, er opvokset i nordengelske Newcastle). N’Doye taler længe i telefon med Steve Bruce.
24. januar: Lokomotiv Moskva og Hull indleder forhandling om N’Doye.
25.-26. januar: Steve Bruce bekræfter offentligt, at han gerne ser N’Doye i Hull City. Og han ringer nu daglig til spilleren. ”And you know what, lad, we’re gonna put you in Ben Arfas house.” (Franske Ben Arfa er netop skiftet fra Hull City til OGC Nice). ”It is a good little house with four nice bedrooms. Or, or, lad … if you are not a family man, and you prefer stayin’ alon’, York and Leeds is just 50 minutes down the road.” Steve Bruce smører på med engelsk charme og bløde værdier. Han ved, at Hull får svært ved at matche den høje russiske nettoløn.
27. januar: Senegal taber den sidste puljekamp 2-0 til Algeriet og er færdige ved mesterskaberne. En nations uheld, men en enkelt spillers held. Med Senegal ude er N’Doye nu fri til at støde til en eventuel ny klub. Var Senegal gået hele vejen til finalen, havde det betydet yderligere 10-14 dage i Afrika.
28. januaR: N’Doye flyver til Paris.
29. januar: Lokomotiv og Hull bliver enige om en overgangssum på 3 mio. euro. Forhandlingen med spilleren kan begynde.
30. januar: Hull har sat et lægetjek op og fløjet deres lægestab til Paris. Men N’Doye vælger af forhandlingstaktiske årsager at udeblive fra lægetjekket. Han vil først gennemgå lægetjek, når kontrakten er på plads. Lægerne flyver retur til England. Hulls revisor bliver i Paris for at ”arbejde med tallene i N’Doyes kontrakt”.
31. januar – 1. februar: Der forhandles hele weekenden på et hotel i Paris. Alle formalia er rykket til Frankrig, fordi spilleren endnu ikke har visum til England. Parterne er et pænt stykke fra hinanden. N’Doye sætter hårdt mod hårdt. Han føler sig i en win-win-situation. Glipper aftalen med Hull, er han indstillet på at tage de sidste fem måneder i Rusland og gå på en fri transfer. Det er også et spændende scenarie.
2. februar: På den sidste dag i transfervinduet er N’Doye gået med til at gennemføre et lægetjek. Alt viser sig o.k., fysikken er imponerende. På hotellet er Steve Bruce samt to assistenter nu fløjet ind. Alle ved, at når the manager himself møder op, er det for at lukke aftalen. Det ved N’Doye også.
Kl. 11: Forhandlingen starter. N’Doye har inderst inde allerede besluttet sig for at vælge Hull. Men han har også besluttet sig for at spille spillet. Han står fast på sine krav. Så fast, at der 10 timer senere stadig ikke er enighed. 
KL. 22: Sportsmedierne flyder over med nyheden om, at Hull har tabt en sideløbende forhandling om Aaron Lennon, kantspilleren fra Tottenham, som i stedet har valgt Everton. Steve Bruce virker modløs og går i restauranten for at hive en gang natmad. Han har dagen igennem ageret medium mellem N’Doye og Hulls bestyrelse hjemme i England. Han tror ikke længere på en aftale.
Kl. 22.30 går Hull i medierne med beskeden om, at Hull og N’Doye ikke kan nå til enighed. At forhandlingen er død, fordi ”spilleren stiller urealistisk høje lønkrav”. Samtidig tikker en russisk sms ind på N’Doyes telefon.
Lokomotiv har degraderet ham til andetholdet. N’Doye ved, at en straffeaktion af denne karakter vil blive ført ud i livet, hvis han vender tilbage til Moskva. For at statuere et eksempel over for klubbens øvrige spillere og ansatte.
Det koordinerede angreb fra Hull og Lokomotiv lægger nyt pres på N’Doye. Han er konstant på telefon med sit senegalesiske bagland, der giver ham råd og vejledning. Om det er pressionen fra klubberne eller de mange timer ved forhandlingsbordet, der bløder situationen op, er ikke til at sige. Men med en time tilbage af transfervinduet falder handelen på plads.
Tilbage står nu det praktiske arbejde med underskrivelse og registrering af alle relevante dokumenter og kontrakter i det verdensomspændende TMS-system. Indtastningen skal foretages af både den købende og den sælgende klub inden kl. 23.59.
Hull gennemfører hurtigt. Men nu hvor alt er klart, svarer russerne ikke. Klokken er tre om morgenen i Moskva, og det viser sig, at Lokomotivs bogholder er taget hjem for at sove. Katastrofen er fem minutter fra at indtræde.
Den helt katastrofale situation, hvor begge klubber, begge klubbers agenter, spilleren og spillerens agent er enige, på kryds og på tværs, men hvor menneskelig træghed i administrationsleddet sætter en handel over styr. Men det lykkes til sidst en af de involverede russiske agenter at få vækket bogholderen, der gennemfører indtastningen fra russisk side på under et kvarter. Og hermed går handelen i mål.
Det samme gør mit tog om et par minutter. Spørgsmålet er: Hvad karakteriserer denne handel? I mine øjne udmærker den sig ved en stærk subjektiv faktor. N’Doye udviste stor vilje.
Han stod imod presset fra sin klub og sagde nej til at fordoble sin indtjening i Qatar til fordel for en birolle i verdens største fodboldteater. Steve Bruce var personligheden, der overbeviste ham om at vælge med hjertet. Bruce har stillet ham en hovedrolle i udsigt, hvis han kan indfri forventningerne.
Penge er ikke alt. Ikke engang for en afrikansk dreng, der er vokset ud af ekstremt fattige kår. N’Doye ønsker at indskrive sig i historien. Som ’Afrikas stjerne’, den nye Drogba eller måske noget større. De næste sæsoner vil vise, om han har valgt rigtigt.
LÆS OGSÅ: Fodboldstjernernes vilde bil-indkøb
LÆS OGSÅ: 11 fodboldstadions du tror er fra fremtiden
LÆS OGSÅ: Derfor kalder amerikanernes fodbold for soccer
