En af skateboardhistoriens største legender gæstede Vans' årlige skatekonkurrence Downtown Showdown, der i år blev afviklet i Paris. Navnet er Tony Alva, han er 56 år og har været en af drivkrafterne i udviklingen af moderne skateboarding, som vi kender det i dag.

Tony Alva var en af de slemme drenge i Z-Boys-slænget og har levet et langt liv med alkohol og stoffer. Det gør han ikke længere, nu er han tørlagt, men han er stadig en central figur i skateboard-miljøet. Han har også en livslang relation til skofirmaet Vans, og det var i den anledning, vi mødte ham i Paris og stillede et par spørgsmål.

Du nærmer dig 60 år. Skater du stadig?

"Ja, jeg skater en hel del. Ikke hver dag og jeg deltager ikke længere i konkurrencer, men jeg skater, så tit jeg kan, og surfer stort set hver eneste dag."

Hvornår vidste du, at du var en god skateboarder?

"Da jeg var 10 år gammel surfede jeg hver eneste morgen og skatede hver eneste eftermiddag i Santa Monica. Det havde jeg allerede gjort i flere år, men som 10-årig mærkede jeg, at jeg var bedre end mange andre i nabolaget. Jeg begyndte at deltage i en del konkurrencer og allerede som 16-årig blev jeg professionel. Det, der blev vendepunktet for mig, og måske den største motivationsfaktor for at jeg blev professionel, var, da jeg som 14-årig deltog i en skateboard-konkurrence på min Junior High School og tabte til Ross Powel. Ross var en virkelig dygtig lokal skater, men nederlaget var enormt og jeg bestemte mig for aldrig at tabe igen. Og siden dominerede jeg stort set alle konkurrencer, jeg deltog i."

Du var med til at designe den første Off The Wall Vans-model, som vi i dag kender som Vans Era. Fortæl om den og samarbejdet med Vans.

"Vi skatede stort set kun i Vans og savnede noget komfort omkring vrist og hæl. Van Doren brødrene (Vans' grundlæggere, Paul og James, red.) kom tit i de forskellige surf- og skatebutikker, vi hang i, og jeg tog fat i dem og sagde, hvad vi havde brug for. De var lydhøre for mine idéer, og med tiden inviterede de mig til at designe og udvikle nogle forskellige sko for dem."

Nu vidste du ikke at Era-modellen ville blive så stor en succes. Fik du et engangsbeløb eller får du stadig procenter?

"Vi blev bare betalt i sko. Vi havde ikke engang en rigtig sponsorkontrakt, vi var bare glade for at de lavede de sko, vi havde brug for. Vi havde et godt forhold til hinanden."

Hvad er din største karrieremæssige bedrift?

"Det var nok, da jeg som 19-årig vandt Men’s World Overall Professional Skateboard Championship i 1977 og startede mit eget firma, Alva Skates, samme år."

Hvad er din største personlige bedrift?

"For syv år siden besluttede jeg mig for at gå i afvænning og lægge sprutten og stofferne på hylden. Jeg har ikke været påvirket af alkohol eller stoffer siden d. 20. september 2006. Jeg tager bare en dag ad gangen. Jeg har fundet Gud, der har givet mig styrken til at holde mig ædru. Jeg nåede et punkt, hvor jeg fuldstændig mistede kontrollen over mig selv og sad på en bænk dagen lang og drak og røg pot. Mit liv har aldrig været bedre, end siden jeg lagde alt det på hylden."

Du stoppede altså stoffer og alkohol i en alder af 49 år. Hvordan har du været i stand til at konkurrere på dit niveau og samtidig drive en forretning i den tilstand?

"Jeg brugte stofferne og alkoholen som en krykke og som spirituelt bevidsthedsudvidende, men jeg har siden fundet ud af, at det ikke gav mig noget. Jeg kunne tydeligvis sagtens præstere, selvom jeg var påvirket, men jeg er i dag, trods min alder, en markant bedre skater, end jeg var for 10 år siden. Så hvem ved, hvor god jeg ville have været uden stoffer og alkohol, haha?

Hvordan føles det gang på gang at hamre ned i asfalten dagen lang for at kunne nå et højere sportsligt niveau?

"For os streetskatere er motivationen at nå til et punkt, hvor man kan kontrollere brættet med elegance, udfordre naturens kræfter og holde tyngdekraften i skak. Man lærer at lade sig falde, så man slår sig mindre. Lidt lige som en stuntman."

Hvad er det mærkeligste sted du nogensinde er vågnet?

"Jeg er vågnet mange gange på gaden rundt omkring, men det bedste sted, jeg er vågnet, var nok den 20. September 2006. Og jeg har holdt mig vågen lige siden."

Se alle moderedaktørens billeder fra Vans Downtown Showdown i Paris på bloggen.