Ajax Amsterdam har i årtier tiltrukket og udviklet verdens største Fodboldtalenter. Vi har undersøgt, hvad der er hemmeligheden bag klubben, der bliver ved med at producere nogle af verdens bedste spillere.

Amsterdams sydøstlige hjørne ligger et enormt træningsområde udstrakt over 140.000 m². På trods af den lidet glamourøse beliggenhed ved siden af motorvej A2 i udkanten af den hollandske storby kender alle, der har beskæftiget sig med talentudvikling i fodbold, til stedet. De Toekomst, Fremtiden, hedder det og er hjemsted for Ajax Amsterdams fodboldakademi. Hver uge spæner 220 drenge rundt på træningsbanerne og forfølger drømmen om, at det en dag er dem, der løber ind foran 52.000 tilskuere på Amsterdam ArenA. Som en konstant påmindelse om drømmenes mål ligger det store stadion og kaster sin skygge blot 600 meter fra De Toekomst.

Få andre klubber kan konkurrere med hollændernes evne til at skabe verdensstjerner. Johan Cruyff, Marco van Basten, Dennis Bergkamp, Wesley Sneijder er blot nogle af de stjerner, der har fået deres fodboldopdragelse i klubben. Dertil kommer adskillige danskere, bl.a. Frank Arnesen, Søren Lerby, Jan Mølby, Jesper Grønkjær og senest Christian Eriksen, Nicolai Boilesen, Viktor Fischer og Lucas Andersen.

”Ser man på det historisk, er Ajax den klub, der har betydet mest for tankerne omkring talentudvikling, også i Danmark, hvor mange har kigget mod den hollandske skole. Det er svært at pege på nogen klub, der har haft større betydning,” siger Per Frimann, tidligere professionel fodboldspiller og i dag ekspertkommentator på TV 3.

”Jeg var nede og besøge Ajax for et halvt år siden, og når man ser de helt små spille, bliver man rystet over, hvor dygtige de er til at køre bolden rundt i trekanter. Der er fart i deres afleveringer, de lærer at spille i små rum, og alt arbejdet omkring boldmodtagelsen er på ekstremt højt niveau.”

De Toekomst bliver anset for at være den vigtigste fødekilde til førsteholdet. Kigger man på antallet af unge spillere, der får chancen på klubbens bedste hold, kan man se, at det ikke blot er tom snak. I gennemsnit bliver tre talenter rekrutteret til førsteholdet i løbet af to sæsoner. Alder er uden betydning, hvis spilleren er dygtig nok.

I denne sæson har to 18-årige danskere taget skridtet fra ungdomsholdet A1 til debut på førsteholdet. Både Viktor Fischer og senest Lucas Andersen er blevet rykket op i førsteholdstruppen på permanent basis. I alt 19 spillere i den nuværende trup har en baggrund i ungdomsafdelingen. Ajax-talenterne træner dog ikke mere end de bedste ungdomsspillere i andre klubber, snarere tværtimod. Blot tre gange om ugen som 12-årige. Tankegangen bag er, at drengene alligevel har en fodbold ved fødderne det meste af tiden, uanset om de er til træning eller derhjemme, og de træner også deres teknik og kreativitet ved at spille med kammerater på gaden eller i skolegården.

Træningsmængden stiger til fem gange om ugen, når drengene er 15 år, men antallet af træningspas er under alle omstændigheder ikke voldsomt sammenlignet med andre klubber. Det er kravene til gengæld. Alle pasningsøvelser laves med venstre og højre fod under høj intensitet og til perfektion.

”Selv om bolden ligger, hvor den skal, får man at vide med det samme, hvis afleveringen hopper undervejs,” fortæller Nicolai Boilesen.

Han skiftede fra Brøndby til den hollandske storklub som 17-årig i begyndelsen af 2010 og spillede på Ajax’ A1-hold (U19-hold, red.), indtil han i sidste sæson blev flyttet op i førsteholdstruppen.

”I Ajax skal alting udføres perfekt hver gang. Hvis man var en af de bedre spillere i Danmark, hørte man ikke for det, hvis man en gang imellem lagde en aflevering, der ikke var perfekt. Jeg ved, at jeg får det at vide, lige så snart jeg laver en dårlig aflevering til træning. Det skulle jeg lige vænne mig til, men hvis det skal ligge på rygraden og være perfekt hver gang, skal man træne det hver dag,” siger venstrebacken.

I de tre år, Nicolai Boilesen har været i klubben, har han endnu ikke oplevet en træning uden pasningsøvelser, og hver gang bliver spillerne tvunget til at bruge både højre og venstre fod. Til sammenligning kunne der i hans tid i Brøndby sagtens være en træningsuge, hvor spillerne kun trænede pasninger to gange.

Spørger man Christian Eriksen, et andet af de danske talenter, der har prøvet at skifte fra en dansk klub til ungdomsafdelingen i Ajax Amsterdam, er det ikke så meget selve træningsprogrammet, der udgør forskellen.


Christian Eriksen og Christian Poulsen var med til at slå ærkerivalerne fra Feyenoord 3-0 i januar.

”Det er egentlig ikke fordi, træningsøvelserne som sådan er så anderledes. Niveauet er bare meget højere. I OB kunne man godt tøffe en aflevering af sted stille og roligt, men i Ajax kommer de hele tiden knaldhårdt. Det tekniske niveau er langt højere, og alting foregår i højere tempo. Rent fysisk var det egentlig o.k. at følge med, da jeg kom til klubben. Man skal selvfølgelig være i god form, men det fysiske går Ajax ikke så meget op i for ungdomsspillernes vedkommende,” siger Christian Eriksen.

Den største forandring for den unge fynbo, da han som 16-årig skiftede fra OB, var i højere grad alt det uden for banen.
”Jeg kan egentlig ikke huske de første træninger, men det gjorde stort indtryk, da jeg kom ind i omklædningsrummet og skulle hilse på de andre spillere. De opfattede én langt mere som konkurrent, fordi alle kæmpede for at få forlænget deres kontrakt,” fortæller Christian Eriksen.

Hvis han som ungdomsspiller gjorde ni ting rigtigt, men den 10. forkert, var det altid sidstnævnte, som blev fremhævet.

”Jeg tror, at Ajax’ succes med at skabe talenter handler om måden, man spiller på, og de krav, der bliver stillet til spillerne. Man skal være hård for at klare sig. Hvis man har succes, får man anerkendelse, men ellers er miljøet meget hårdere end i Danmark.”

Hvert år bliver en del af drengene på ungdomsholdene bedt om at finde et andet sted at spille. De har enten ikke gjort de forventede fremskridt i sæsonens løb, eller også har deres talent vist sig ikke at være stort nok. I stedet rekrutterer klubbens netværk på ca. 50 scouts i Holland og fem i resten af verden nye talentfulde spillere, der får muligheden for at træne på De Toekomst. Det gør hele ungdomsarbejdet konkurrencepræget. Alle spiller for at forblive i klubben.

”Folk i Holland ved, at det ikke er særlig mange, som kommer igennem nåleøjet hos Ajax,” fortæller Nicolai Boilesen. ”Selv om spillerne ikke kommer på førsteholdet, er det her, de gerne vil være, fordi det er her, de får den bedste uddannelse. Når der står på ens CV, at man har spillet i Ajax, er det ikke så svært at finde en anden klub, som hvis man fx kommer fra NAC Breda.”

Han peger på, at niveauet blandt ungdomsspillerne generelt er bedre i Holland, og i Ajax er det de bedste spillere i hele Holland.

”Jeg blev noget chokeret, da vi på A1-holdet skulle spille træningskamp mod A2, og jeg fik at vide, at to af spillerne på andetholdet var med på Hollands U19-landshold. I Danmark vil man aldrig opleve, at spillere fra det næstbedste ungdomshold er på landsholdet. Det viser, at der er så mange spillere på samme niveau. Vi spillede to træningskampe, hvor vi vandt den ene med et mål, og den anden blev uafgjort. Så lige var det. Man kunne næsten ikke se forskel på spilleren, der var førstevalg, og ham, som var tredjevalg,” siger Nicolai Boilesen.

En del af Ajax’ filosofi går ud på at bruge tidligere topspillere som trænere for ungdomsholdene. Den danske eks-landsholdsspiller Kenneth Perez er i dag assistenttræner på A1-holdet. Ud over de forhenværende spillere satser Ajax i høj grad også på individuel træning af talenterne. Det betyder, at den ene halvdel af de ugentlige træningspas involverer hele holdet, mens den anden halvdel er specialiserede forløb, hvor fx midtbanespillerne bliver coachet i deres specifikke rolle. Kombinationen af tidligere topspillere som trænere og fokus på individuel træning betød, at det i Nicolai Boilesens tid på ungdomsholdet var de hollandske eks-landsholdsspillere Marc Overmars og Bryan Roy, som trænede kantspillerne, mens Jaap Stam og Frank de Boer tog sig af forsvarsspillerne, og Dennis Bergkamp lavede øvelser med angriberne.

”Fodbold er en holdsport, og man skal lære nogle fælles automatismer, men der er kæmpe forskel på, hvordan man skal træne som kant, midterforsvarer og angriber. Den individuelle træning er utrolig vigtig. Det blev ikke vægtet lige så højt, dengang jeg spillede i Brøndby. Jeg havde fx god gavn af at tale med Frank de Boer, som har spillet på de samme positioner som mig i de bedste klubber i verden,” fortæller Nicolai Boilesen om samarbejdet med den tidligere
Ajax-, Barcelona- og Glasgow Rangers-spiller, der i dag er træner for klubbens førstehold.

Det er ikke kun fodboldfagligt, at klubben afkræver respekt. Ungdomsspillerne siger De til træneren, og det er et krav, at talenterne på akademiet spiller med trøjen nede i bukserne og kun iført sorte støvler. På den måde lærer de unge spillere at være ydmyge, og der er ingen, som skiller sig ud. På samme måde er der strikse krav, når det kommer til at følge med i skolen. En af Nicolai Boilesens medspillere på ungdomsholdet havde på et tidspunkt problemer med skolearbejdet. Det blev påtalt af klubben, som gav ham en chance til at forbedre karaktererne – uden noget resultat.

”Så blev han degraderet til andetholdet og spillede der i to måneder, indtil han havde forbedret sig i skolen. De var helt konsekvente, selv om han uden tvivl var god nok til førsteholdet og en vigtig spiller for os.”

Ungdomsafdelingen er ikke nogen lille udgiftspost. Ajax bruger hvert år 6 mio. euro på De Toekomst. Det er nødvendigt at producere kvalitetsspillere, dels for at sikre en fødekilde til førsteholdet, dels for at kunne sælge dem videre til andre klubber med en solid profit, der geninvesteres i ungdomsarbejdet og lønninger til førsteholdstruppen.

Ifølge Arsenals franske manager, Arsène Wenger, der er kendt for sin evne til at spotte talenter og bringe dem ind på den store scene i en tidlig alder, er den eneste måde, man for alvor finder ud af, om en ung spiller har, hvad der skal til, ved at lade ham spille. Og modet til at give talenterne chancen i Æresdivisionen er ifølge Per Frimann netop en styrke hos Ajax.

”Viktor Fischer spiller ikke på topniveau hele tiden, men han er kommet gennem nåleøjet og skal have chancen. Klubben stoler så meget på sin egen uddannelse af spillerne, at de tror på, at niveauet nok skal komme. Det ligger i dens gener, at alle lige fra træneren og holdlederen til fysioterapeuten er stolte, når en ung spiller kommer gennem systemet og får debut på førsteholdet. Alle føler et fælles ejerskab for arbejdet,” siger Per Frimann.

En del af processen handler om at lære at spille efter klubbens taktiske system, 4-3-3. I sin grundform har det taktiske udgangspunkt fulgt Ajax gennem en menneskealder og kan spores tilbage til Rinus Michels. Han bliver krediteret for at være ophavsmanden til totalfodbolden, der revolutionerede fodboldverdenen i 60’erne og 70’erne med en spillestil, hvor alle spillere var i stand til at dække flere pladser i en 4-3-3-formation. Det var i hans tid som træner for Ajax med en ung Johan Cruyff på holdet, at klubben indledte en af sine mest succesrige perioder.


Johan Cruyff og resten af Ajax-holdet jubler efter sejren over Inter i Europa Cup-finalen  i 1972.

Kritikere peger på, at den systematiske skoling i klubbens taktiske grundlov gør det svært for tidligere Ajax-talenter at klare sig i andre klubber med en anderledes tilgang til fodboldspillet. Det har dog aldrig fået storklubbens trænere til at ryste på hænderne, når de placerer brikkerne på taktiktavlen. Den dag i dag handler 4-3-3-systemet, som Ajax stadig sværger til, fortsat om at finde overtalssituationer på banen, hvor man har flere spillere end modstanderen. Ajax’ spillestil følger nogle bestemte taktiske regler. En back spiller fx ikke bolden til en spiller på kanten, hvis han har en bedre afleveringsmulighed ind gennem banen. Ellers risikerer han at lukke spillet inde. På sigt lærer ungdomsspillerne at begå færre fejl, fordi de har spillet efter samme system, siden de var 12 år. Den tilgang er også vigtig, forklarer landstræner Morten Olsen.

”Spillerne bliver tidligere klar, fordi de har terpet spillestilen igennem mange år. En af fordelene ved den strukturerede tilgang gik op for mig, da jeg for år tilbage så Ajax spille en Europa Cup-kamp i Madrid, hvor en 17-årig fik debut som venstreback, og han spillede, som om han havde været i situationen før,” siger Morten Olsen.

I 1995 ændrede den såkaldte Bosman-dom vilkårene for at handle med fodboldspillere. Spillerne fik nu lov til at forlade deres klubber kvit og frit, når deres kontraktperiode var udløbet. Siden er Ajax i endnu højere grad blevet et sted, hvor verdensstjernerne enten påbegynder deres karriere eller afslutter den – og sjældent dér, hvor de er på toppen af deres fodboldmæssige kunnen. Tendensen til at være en blanding mellem en rugekasse for verdensstjerner og slutdestination for stjernespillere på vej på pension er blevet yderligere forstærket i de senere år, hvor væksten i tv-pengene i den engelske, tyske og spanske liga har gjort det sværere for Ajax at konkurrere på allerhøjeste internationale niveau.

Klubbens succes med at skabe talenter har tilmed gjort det vanskeligere for den at konkurrere, fordi andre har taget ved lære af Ajax og er blevet bedre i deres talentudvikling.

”Ajax-skolen viste vejen for alle. Det er eksemplet, som andre har kigget på. Jeg kan huske, at da jeg var cheftræner i klubben, var der altid besøg udefra af folk, der skulle se, hvordan man gjorde det i Ajax. Der er efterhånden mange klubber, som griber det an på samme måde, men ingen steder så tydeligt som i Ajax,” siger Morten Olsen.

Fremadrettet er udfordringen for klubben at blive ved med at udvikle og forfine spillestilen og træningsmetoderne, så den livsvigtige tilførsel af nye stortalenter ikke mister kvalitet.

”Det er jo ikke raketvidenskab, Ajax arbejder med, og klubben er meget åben omkring talentarbejdet. Det synes jeg er meget sympatisk, men mange af elementerne er relativt lette at kopiere i andre klubber. Steder som Borussia Dortmund og Leverkusen arbejder også meget struktureret i deres ungdomsafdelinger og er i dag måske et skridt videre end Ajax,” vurderer Per Frimann.

AFC Ajax
Klubben blev grundlagt 18. marts 1900. Den har vundet 31 hollandske mesterskaber og 18 pokaltitler, fire Champions League-titler (tidligere kendt som mesterholdsturneringen), en Pokalvindernes Europa Cup og en UEFA Cup. AFC Ajax er noteret på børsen i Amsterdam, men 73 % af aktierne er på private hænder og handles ikke.

De Toekomst
• 95 % af spillerne på fodboldakademiet De Toekomst er hollændere, hvoraf halvdelen er af anden etnisk herkomst.
• Ud over klubbens førstehold består klubben af 12 ungdomshold. Uanset alder spiller alle holdene på samme måde ud fra 4-3-3-systemet.
• Omtrent 220 spillere er optaget på akademiet. De kan tidligst blive optaget som syvårige. I den alder spiller de 8 mod 8 på banen. Som otte-ni-årige spiller de 9 mod 9, og fra 10-årsalderen begynder de at spille 11 mod 11.
• Ajax har udviklet den såkaldte TIPS-model, som står for Teknik, Indsigt, Personlighed og Speed (hurtighed). For hver kategori findes der 10 underkategorier. P og S er generelt medfødte egenskaber, mens T og I altid kan udvikles yderligere. Alle spillere har et særligt Ajax-pas, hvor alle resultater og udviklingstrin er noteret.
Kilder: AFC Ajax, European Club Association Report on Youth Academies.

Talentspotteren
John Steen Olsen, talentspejder for Ajax i Skandinavien. Har bl.a. anbefalet Zlatan Ibrahimović,
Christian Eriksen og Viktor Fischer til klubben.

Hvorfor er Ajax i stand til at producere så mange dygtige unge fodboldspillere?
”I Ajax – og i Holland i det hele taget – forsøger alle hold at spille fodbold. Hvis jeg taler med en ung spiller og hans forældre, og de går efter pengene, skal han ikke til Holland. Hvis de går efter, at han skal få en god uddannelse som fodboldspiller, er Holland det rigtige sted. Der er ikke så mange penge som i England og Spanien. I og med at der ikke er så mange penge, får man som ung spiller hurtigere chancen på førsteholdet i Ajax – måske allerede som 16-17-årig – fordi klubben ikke bare går ud og køber de bedste spillere på markedet.”

Hvad er det første, du kigger efter, når du skal vurdere en ung spiller?
”Mange gange kan jeg allerede fornemme det, når spilleren løber ind på banen. Det handler om udstrålingen. Ellers ser jeg på, hvordan han løber, hvordan han er bygget, hvor han spiller henne på banen, og hvordan hans fodboldforstand er, dvs. ved spilleren, hvad han skal gøre med bolden, før han modtager den, og løber han i de frie rum på banen.”

Tonen på træningsbanen er hårdere i Ajax sammenlignet med en dansk klub. Hvorfor er det  nødvendigt?
”Det skal være en kombination af klap på skulderen og et spark bagi en gang imellem. Man skal jo heller ikke falde i søvn. Samtidig skal de unge spillere have lidt snor. Man skal passe på ikke at ændre på deres måde at være på, for det har været med til at skabe dem som fodboldspillere. Som ung blev Zlatan Ibrahimović også sat på plads af Leo Beenhakker (tidl. teknisk direktør i Ajax, red.), men han ville aldrig have den udstråling, han har, hvis man havde bedt ham om at gemme sig henne i et hjørne.”

Fokus på teknologi
På trods af Ajax’ mangeårige traditioner og sværgen til samme taktiske system er klubben ikke bange for at gå nye veje i talentudviklingen. I sin søgning efter konstant at forbedre spillernes fysiske og tekniske evner har Ajax i samarbejde med klubbens sponsor Adidas bygget Adidas MiCoach Performance Centre. Det består af en 110.000 m3 stor kuppel, der er hævet over en kunststofbane. Træningsfaciliteten er spækket med den nyeste teknik og måleinstrumenter, der følger spillernes udvikling på videnskabelig vis. Det gør klubben i stand til at indsamle data for både hold og individuelle spillere, som kan bruges til at analysere flere aspekter af fodboldspillet.

Et udviklingsprojekt går ud på at udstyre en straffesparksskytte med en række sensorer, der skaber en tredimensionel figur og viser bevægelserne undervejs. Målet er at analysere, om der er noget i straffesparksskyttens bevægelsesmønster, som afslører, hvor han vil placere sit skud. På den måde kan målmanden muligvis nå at reagere og få overtaget i situationen.