Vi har i løbet af foråret kørt et forløb med Vallekilde Højskole, og vi bringer i den kommende tid udvalgte artikler fra de studerende. Her er den første:
Ni midaldrende mænd klædt i banankostumer har kastet hænderne i vejret og er brudt ud i engelsk fællessang:
“One Phil Taylooor! Walking along. Singing this song. Walking in a Taylor wonderland!”
Sangen runger i hele arenaen, og selv de store grupper af hollandske tilskuere, klædt i orange habitter, der ellers holder med konkurrenten Van Gerwen, kan ikke holde sig tilbage. Samtlige tilskuere har rejst sig op i den enorme O2-arena, og den elektriske stemning minder om noget fra engelske fodboldstadions.
Men det handler om dart.
På 20 år, fra 1994 til 2014, steg præmiesummen iThe Professional Darts Corporation (PDC) med over 1000 procent. Finalesejren i Premier League Dart 2017 sikrede den førnævnte hollænder, Michael Van Gerwen, en præmiesum på 250.000 britiske pund, mens skotten Peter Wright måtte tage til takke med 120.000 britiske pund for andenpladsen.
PDC-turneringerne bliver transmitteret til hele verden og har et potentielt tv-publikum på over 300 millioner mennesker. Mens vi herhjemme stadig kun tager den lille pil i hånden på bodegaer, er dart gået hen og blevet en prestigefuld millionforretning på den anden side af Nordsøen - og Euroman er taget med til en af de største turneringer, finalen i Betway Premier League.
Formiddagen inden står fire danske mænd med folkevognsrugbrød, peace-tegn og sommerfugle trykt på deres jakkesæt på den klassiske engelske pub The Libertine i det sydøstlige London.
Det er blevet en fast tradition, at man som dart-tilskuer klæder sig ud, helst så skørt som muligt, og det gælder også denne lille delegation af danske dart-entusiaster, der har formanden for Dansk Dart Union, Henrik Vestbo, i spidsen. Det er stadig tidligt på dagen, og de fleste i stamklientellet sidder i deres normale arbejdstøj og nyder en pizza i deres frokostpause.
“Phil ‘the power’ Taylor!” udbryder de fire danskere så højlydt, at samtlige bargæster vender sig og kvitterer med et skævt smil.
De ved godt, at råbet er en hyldest til den engelske dartlegende, Phil Taylor, der har annonceret, at aftenens finale bliver hans sidste Premier League kamp. Efterfølgende bliver de farvestrålende danskere i ren celebrity-stil af flere omgange bedt om at stille op til fællesbillede.
Fordommenes holdeplads
Forestillingen om dart som et spil, hvor store mænd står halvsnalrede på den lokale bodega og kaster med pile er ikke nødvendigvis forkert, mener Henrik Vestbo. Det er netop dartens rødder som pubsport, der har givet sporten mulighed for at stikke ud fra mængden og blive mere end en nichesport, påpeger formanden:
“Premier League-finalen i dart bliver afholdt i O2-Arena, og det er beviset på, hvor kæmpestort dart er blevet. De fire finalister er mangemillionærer, og det bliver en kæmpe fest med tusindvis af udklædte tilskuere. Der er forskel på Champions League og Serie 6 i fodbold, det er jo fuldstændig det samme i dart.”
Henrik Vestbo drager en parallel til E-sporten, der også har kæmpet med et blakket ry, men vandt respekt, da den blev en millionforretning og opnåede verdensomspændende interesse:
“Jeg tror og håber aldrig nogensinde, at darten slipper sine traditioner, som ligger i pubberne her i England, for jeg synes faktisk, at det er en del af sjælen i dart, at den har den her folkelige appel.”
Foto: PDC
Darten har ramt bullseye
Men dart får mere sendetid hos sportskanalerne og bliver mere brandet end nogensinde før. Det kan man også mærke i Danmark, hvor forbundet nyder godt af den øgede opmærksomhed.
“Nu har vi på grund af stigende tv-interesse fået opmærksomhed fra folk, der ikke kender darten fra pubben, og de kan se, at der faktisk er flere nuancer i dart end øl og bodega”, siger Henrik Vestbo.
“Jeg har en lille bekymring ved, at det i dart ofte er de samme 10-15 spillere som spiller hele tiden. Bliver man på et eller andet tidspunkt træt af at se dem spille mod hinanden hele tiden? Det kan godt være, men selvfølgelig vil der på et tidspunkt dukke nye talenter op, selvom dartspillere har meget længere “levetid” end for eksempel fodboldspillere. Vi aner ikke, om opmærksomheden vil forblive, men lige nu rider darten på en bølge.”
Dartfans er i en liga for sig selv. Foto: Mathias Klitgaard Selliah
Hovedretten
Uden for O2-arenaen i London ankommer de første lettere berusede, syngende dartfans iført tigerkostumer, flamingohatte og pokemon-dragter. Ved indgangen omfavner fem udklædte munke i stor ekstase Henrik Vestbo og den danske delegation. Denne aften er alle venner.
Indenfor er de mest passionerede fans placeret ved langborde foran den enorme scene. De bliver hurtigt fyldt op af fadøl. Stadionrock runger i den gigantiske arena, og stemningen når kogepunktet, da publikumsfavoritten træder ind på scenen.
Phil Taylor er iført en løstsiddende blå-sort polo. Han bliver præsenteret i ren boksekamp-stil. “Phil ‘The Power’ Taylor” råber speakeren i kor med samtlige tilskuere i arenaen. Som i bokseverdenen går Phil Taylor mod scenen med en smuk kvinde ved sin side og uddeler high fives til lyden af Snap!’s “I’ve Got The Power”. Hans modstander, skotten Peter Wright, møder op med sin ikoniske hanekam, der er farvet blå og lyserød. Under hans indmarch spilles Pitbulls “Don’t stop the party.”
I fire måneder har ti dartspillere fra forskellige lande kæmpet om trofæet. Undervejs har turneringen besøgt England, Irland, Wales, Skotland og Holland, og der er i alt blevet udbetalt præmiepenge for 6,1 millioner kroner. Nu står kampen om at vinde turneringen og pladsen som en af verdens bedste dartspillere.
Foto: PDC
I pausen mellem de to semifinaler og den store finale trækker festen ud bag tribunerne. Selv i øl-køen bliver der sunget igennem. To briter med dartskive-hatte og hvide T-shirts med påskriften Team Wade, der støtter en engelsk dartspiller der ikke har kvalificeret sig til aftenens finale, begynder at skråle “stand up if you love the darts,” og selvom sangen ikke giver meget mening, da alle allerede står op i øl-køen, stemmer resten af de udklædte dartfans hurtigt i.
To hollandske fans, klædt i de orange landsholdstrøjer, er så ekstatiske, at de ender med at omfavne de to englændere. Til forskel fra mange andre sportsgrene, holder dartfans mindst lige så meget med dartspillet, som de holder med en specifik spiller.
Hollandsk ekstase
Dart stikker ud fra mængden, og dartspillerne er kendte for farverige citater.
For eksempel har briten Andy Fordham sagt, at han inden en kamp holder af at varme op med ”25 flasker Holsten pilsner og seks steak ’n’ kidney pies.”
Dartspillerne prøver ikke at opbygge et image som helsekostdisciple. Og det er nødvendigvis ikke en dårlig ting, mener Dansk Dart Unions formand, Henrik Vestbo:
“Caroline Wozniackis røvsyge udtalelser som “jeg tager en kamp af gangen.” Det er simpelthen så kedeligt. Fodboldspillerne har nærmest fået et manuskript over, hvad de skal sige og gøre. Jeg ser darten som et modspil til det, her tør vi sgu godt. Vi tør jo godt at stikke snuden frem og være anderledes og kontroversielle, og det ser jeg som en fordel, for jeg tror faktisk, at folk er ved at være trætte af den politiske korrekthed”.
“Dart er en let tilgængelig sport for alle. Selvom man ikke selv er en særlig god dartspiller, så får man stadig et utroligt stort kick ud af tage herover. Man kan nemt tage et par dage ud af kalenderen for at komme over og se verdenstoppen spille dart,” siger Henrik Vestbo.
Efter to intense semifinaler, og en mindst lige så tæt finale, hvor Peter Wright med den skøre hanekam flere gange havde mulighed for at ramme den sidste pil og afgøre finalen, endte forhåndsfavoritten Michael Van Gerwen som vinder. Nærmest med mindst mulig margen blev en vanvittig kamp afgjort - og en vanvittig turnering afsluttet.
Foto: PDC
Læs mere om dartsportens økonomi
LÆS OGSÅ: Efter kvartfinalen sprang de senere EM 92-guldvindere splitternøgne i poolen og festede igennem
LÆS OGSÅ: Dansk MMA-vinder: "du har aldrig levet i nuet, før du har været i en slåskamp"
