Hvilke Premier League-klubber holder de enkelte lande i verden mest med?

Det har bookmakervirksomheden Unibet sat sig for at undersøge.

Og der er ikke så meget at diskutere.

Manchester United er uden sammenligning den mest populære Premier League-klub i verden målt på fans. De Røde Djævle har 95 millioner fans fordelt over hele verdenskortet på Facebook og er derfor endda større end Liverpool og Arsenal tilsammen.

Men der er enkelte lande, som modstår Manchester Uniteds dominans - heriblandt Danmark.

For herhjemme er Liverpool favoritten blandt de danske fodboldtilhængere. Det har måske noget at gøre med, at hele 10 spillere fra Danmark gennem tiden har spillet i den røde Liverpool-trøje. Jan Mølby og Daniel Agger er nok de største danske profiler i klubben, og selvom Peter Schmeichel vogtede målet i Manchester United i det meste af 1990'erne, har det ikke været nok til at ændre på tilhængernes kærlighed til Beatles-klubben.

I hvilke andre lande er De Røde Djævle også i undertal?

I Brasilien, Belgien, Italien, Portugal og de afrikanske lande Elfenbenkysten, Senegal, Ghana, Angola, Nigeria og Egypten holder man med Chelsea. 

Mens forsvarsspilleren Sami Hyypia har gjort Finland til et Liverpool-land. Klubmanden opnåede mere end 450 kampe for Liverpool fra 1999-2009.

Du kan herunder selv gå på opdagelse i Unibets heatmap, som bygger på sourcing af data fra Facebook Audience Insights: