Besøger du Charlottenlund Travbane, Ordrupbanen eller Vojens Speedway Center, er det svært at forestille sig, at disse steder engang var propfyldt med entusiastiske tilskuere.
Det var der, det skete.
Hvis du for 30 år siden ville have en loge i restauranten i den lukkede tribune på Charlottenlund Travbane, skulle du skrives op i årevis, mens mere end 30.000 besøgende dukkede op til åbningsdagen af Vojens Speedway Center i 1975, hvilket skabte et mange timers langt trafikkaos, som endnu kan huskes i det meste af Sønderjylland. Og Ordrupbanen var ni gange skuesplads for VM i banecykling.
Nu bliver tilskuerne væk.
Sportsgrenene er ikke længere blandt de mest populære i Danmark. De store tv-kanaler gider heller ikke bruge penge på at vise dem. De viser fodbold, fodbold, fodbold...
Her er sportsgrenene, som var populære, da farfar var ung, og som fortjener et gensyn:
Travsport
Tilbage i 1970’erne var travet Danmarks næststørste publikumssport. Hesten Tarok var især en publikumsmagnet. Men den bragte også travsporten ind i stuerne hos Hr. og Fru Danmark og blev folkeeje.
Tarok havde en imponerende sejrsprocent på 70 – vandt 111 løb ud af 165 starter og sejrede i blandt andet Dansk Trav Derby i 1976 og EM for femårige i 1977.
Da Tarok fik en invitation til VM i New York samme år, fløj hele 600 danskere med over for at heppe.
Travsporten havde sin guldalder i 1930'erne og 1940'erne herhjemme, men Tarok skabte en renæssance, næsten på højde som for 30-40 år tidligere.
Men i 1981 var den livsfarlige tarmsygdom, Baron Gruff-virusen, årsag til Taroks død. Hesten blev begravet samme nat, som den døde, hjemme på gården Hagenshøj ved foden af en af de mange gravhøje.
Siden er det kun gået èn vej for travsporten - nedad.
Ånden fra de glade dage i 1970'erne er væk. Flere af banerne er i økonomiske problemer, og sporten kæmper for at overleve.
Speedway
I dag er de største stjerner dem med knopper under støvlerne, fodboldspillerne. Men i 70’erne var det anderledes, i det mindste i Danmark.
Speedway gik rent hjem hos danskerne. Fra 1972 og de næste små tyve år frem sad de limet til tv-skærmen, når VM-finalen blev sendt på DR. Én aften hvert år. I alt tyve heats. Mere end en million seere.
Der var nemlig engang, hvor der blev indsat ekstra færger for at fragte danske speedway-fans fra Frederikshavn til VM i Göteborg. Engang, hvor de bedste danske kørere var Danmarks største stjerner. Ole Olsen, Hans Nielsen og Erik
Gundersen hed de. Deres bedrifter på den lille motorcykel uden gear eller bremse fyldte aviserne. Deres konflikter gjorde det samme. Der var engang, hvor speedway var nationalsport i Danmark.
Det var sønderjyden Ole Olsen, der introducerede og gjorde sporten populær i Danmark. Olsen vandt sit første verdensmesterskab i 1971 på Nya Ullevi i Göteborg og slog sin læremester og storfavoriten Ivan Mauger fra New Zealand.
Tre verdensmesterskaber blev det til for Olsen, inden Hans Nielsen og Erik Gundersen tog over og vandt VM på skift op gennem 1980'erne.
Vores lille land havde fået to verdensstjerner, og ærkerivalerne beskyldte hinanden for det ene og det andet i medierne.
Det var ikke kun Danmark, der var delt op i to lejre. Aviserne var det også. Enten holdte man med Erik Gundersen eller Hans Nielsen. Det svarede til, om man var til Beatles eller Rolling Stones.
Gundersen var den udadvendte vestjyde med øgenavnet ’The Smiling Gunder’, mens Hans var den stille og sindige nordjyde, som blev kaldt ’Professoren’.
Rivaliseringen peakede i 1988, hvor der blev afholdt VM på Vojens Speedway Center. Gundersen og Nielsen skulle ud i det afgørende slag om at blive den første dansker til at tangere Oles rekord med tre individuelle VM-mesterskaber.
Fire omgange og et minut senere krydsede Erik Gundersen målstregen som vinder af det store slag på hjemmebane og kom foran 3-2 i VM-titler mod Hans Nielsen.
Intet tydede på, at dansk speedway på dette tidspunkt kunne komme i modgang.
Men meget ændrede sig under et år senere, hvor Erik Gundersen havde hovedrollen i det sorteste kapitel i dansk speedways historie.
Hele Danmark holdte vejret, da tv-billeder fra VM-finalen i hold i Bradford 17. september i 1989 lige havde vist, hvordan Erik fra sin førerposition blev ramt bagfra af en modstander ved første sving, slog en kolbøtte ud over styret, landede tungt på nakken og ikke nok med det, så kørte engelske Simon Cross ufrivilligt også direkte med cyklen over danskerens hoved efterfølgende.
Gundersen lå bevistløs, var ved at sluge sin egen tunge. Nakken var brækket. Men han overlevede det voldsomme styrt. Speedway kom han dog aldrig til at køre igen.
Gradvist med ulykken mistede danskerne interessen for speedway. Seertallet dykkede markart, og i dag lever sporten en nichetilværelse på de mindre kanaler.
Banecykling
Det er måske ikke til at tro, men der var engang, hvor banecykling overgik landevejens popularitet. Banesporten havde sin storhedstid i perioden op til 1. verdenskrig. Alle større provinsbyer havde sin egen bane, men det var Ordrupbanen nord for København, som var sportens Mekka i Danmark.
Ordrupbanen blev indviet i 1888 og afholdte hele ni verdensmesterskaber i banecykling frem til 1955.
Det er især det ikoniske par nummer 7 fra det traditionsrige 6-dagesløb, som danskerne forbinder med banecykling. Par nummer 7 opstod for første gang i 1953 i en duo bestående af Kay Werner Nielsen og Evan Klamer.
De fik særstatus blandt danske fans. Selv Lilleper fra 'Far til Fire'-filmene fik lov til at tage en omgang fra Kay Werner før starten på 6-dagesløbet i 1956 foran de mere end 10.000 fremmødte tilskuere.
Men banecykling var ikke kun 6-dagesløbet. Faktisk var noget af det fedeste ved banecyklingen afvekslingen i løbene. Der var mange forskellige discipliner med hver deres specialister: sprint, linieløb, forfølgelsesløb, pointløb, tandem og udskilningsløb.
Heltene hed Thorvald Ellegard, Mogens Frey, Hans-Herik Ørsted, Niels Fredborg og Dan Frost.
I 2001 lukkede Ordrupbanen. På det tidspunkt verdens ældste eksisterende cykelbane.
Men 6-dagesløbet afholdes stadig i Ballerup Super Arena, og par nummer 7 eksisterer endnu. Det nuværende makkerpar er Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen. Men for de fleste danskere lokker en etape i Tour de France foran fjernsynet i sommerhuset mere end en tur i Ballerup Super Arena.
Cricket
Vidste du, at dit favorithold i fodbold formentlig startede som en cricketklub? Det gælder blandt andet for KB, OB, AaB, AB, BK Frem og B93. Det samme gælder for engelske hold - for eksempel Manchester City.
Sporten, der stammer fra England, er på verdensplan den næststørste sportsgren og er især populær i lande som Australien, Indien, Pakistan, Sri Lanka og Bangladesh.
Men i Danmark betegnes cricket som en nichesport.
Der er på nuværende tidspunkt lidt over 2.000 medlemmer fordelt på omkring 35 klubber. Cricket oplever dog en stigende interesse herhjemme, men spillet bliver nok næppe noget, som seerne får serveret til aftenkaffen foran flimmerkassen.
Sporten har faktisk engang været blandt de førende sportsgrene, efter den kom til Danmark i 1860’erne med de engelske jernbaneingeniører. Men de mange nyoprettede klubber ændrede sig efterfølgende til fodboldklubber.
LÆS OGSÅ: Londons ældste fodboldklub åbner verdens første gin-bar på et stadion
