'
Brøndby IF Teemu Pukki

Fem ting vi lærte fra fodboldens verden denne weekend

Hver uge vil Karsten Krogh sætte fokus på nogle af de vigtigste opgør i både dansk og international fodbold.

Karsten Krogh bor i København og har kommenteret mere end 300 fodboldkampe fra Serie A og La Liga. Han har også skrevet om fodbold og tennis i Sportsfan, Football Italia, Football 365 og 24 Timer.

Nordsjællandsk power

FC Nordsjælland er ustoppelige for tiden. Uafgjort mod FCK, udesejr over BIF, storsejr over Silkeborg, tre point i Herning og, i fredags en stensikker sejr over Lyngby, der faktisk godt kunne have været større.

De små fra Farum har virkelig fundet deres mojo, og imponerende som de andre resultater er, var sejren i Herning for 14 dage siden bare sigende for et hold, der stormer derud af.

FCN havde tre afslutninger i hele kampen og var 1-10 i hjørnespark, men vandt alligevel 2-1. Én ting er at vinde, når det hele kører, men når et fodboldhold også vinder de andre kampe, skal man holde øje med dem.

Det har i den grad hjulpet FCN-ungersvendene, at de har fået rutinerede Mtliga tilbage efter skader, og fremme kan trekanten Marcondes,  Donyoh og Ingvartsen gøre ondt på alle. Især Ingvartsen ser vild ud, og spiller han et godt U-21 VM, kunne FCN måske lave endnu et supersalg. Det er imponerende. Kunne man dog bare få mere end familie, venner og det lokale juniorhold på stadion ...

Stenhårdt på Merseyside

Liverpool og Everton mødte hinanden lørdag eftermiddag på Anfield, og der havde Everton ikke vundet i dette århundrede. Det havde de heller ikke efter kampen, hvor de blev overmatchet på alle parametre af uberegnelige Liverpool, der spiller gudefodbold den ene dag, og den næste dag ser ud som alle elleve i startopstillingen har inhaleret dybt i en crackpibe lige inden kampstart.

Kampen var som vanligt en uskøn, tempofyldt, svinsk forestilling – især fra Evertons side. I en enhver anden liga (og de fleste andre kampe – også i EPL) havde de blå fået tre røde kort og en del karantænedage. De hurtige, rødklædte sprang for livet og undgik da også heldigvis skader, selvom Ross Barkley gjorde sit bedste for invalidere det halve af Liverpools hold.

Liverpool-træner Jürgen Klopp så glad ude efter kampen. Det skyldtes sikkert både de tre point, og så det faktum, at hans papirtynde trup ikke fik nogen skader. Kampen om top 4 i England ser stadig meget tæt ud. Chelsea og til dels Spurs er stukket lidt af i toppen, men hvis alle hold fra tre til seks vinder deres udsatte kampe, er der tre point mellem nr. 3 og 6.

Et meget reservespækket Manchester United-hold spillede kun uafgjort med West Bromwich og er nu seks point efter Liverpool med to kampe i hånden. Men! Manchester United skal i de resterende kampe møde alle holdene fra top 7 på nær Liverpool, mens Liverpool ikke skal møde et eneste hold fra top 7. Derudover er Man U stadig levende i Europa League, og de har allerede, i denne sæson, spillet elleve kampe mere end ærkerivalerne fra Liverpool.

Kontrastfyldt i Brøndby

I superligarundens mest underholdende kamp vandt Brøndby 3-2 over kriseramte FC Midtjylland. De to hold matcher hinanden godt og spiller generelt gode, underholdende kampe.

Måske fordi de spiller så forskelligt. Hvor Brøndbys tryk de første 25 minutter blev grundlagt i voldsomt genpres og finurligt kombinationsspil, var FCMs lige så voldsomme tryk de sidste 25 minutter baseret på fysisk styrke, dødbolde og højt tempo.

Forskellen på de to hold, som så mange gange før i Superligaen denne sæson, var Frederik Rønnow. Hvor er han dog god! To klasseredninger og sikkerhed i alt, hvad han foretager sig.

Han har vel personligt reddet 15 point for BIF denne sæson. Havde de to hold byttet målmand inden kampen, havde FCM vundet. Det er noget af en profil, BIF højst sandsynligt mister til sommer.

Til gengæld kan de så være glade for, at de højst sandsynligt kan holde fast i Teemu Pukki. Lille, hurtige, kloge Pukki havde lavet fem mål mod FCM i de tidligere opgør i denne sæson. Søndag nøjedes han med to assists.

Han blomstrer virkelig i denne sæson, og det er ikke kun de 16 mål. Han er en intelligent og mobil spilstation. Derudover er han boldsikker, og så er han fantastisk dygtig til at spille sine chancer større. Han har så god en fornemmelse af, hvor meget plads og tid han har i feltet. En unik spiller i Superligaen. Men vil han ud igen?

Hæsblæsende i Napoli

Søndag aften skulle Juventus en tur til Napoli for at vise Napoli, hvor mesterskabet skal hen. For 6. gang. Juventus er ikke en populær klub i Napoli. Således beskrev Juventus-spillerne modtagelsen i Napoli som at ankomme til en krigszone.

Juventus havde 72 bodyguards omkring spillertruppen konstant, mens de var i Napoli, og man kunne godt forestille sig, at der blev holdt specielt øje med Higuain, der jo skiftede fra Napoli til Juventus før sæsonen. Den slags er ikke frygteligt populært blandt Napolis tilhængere.

Selve kampen, der endte 1-1, var tempofyldt og underholdende, og hvis man tror, at italiensk fodbold er defensivt og kedeligt, skal man altså lige se noget Serie A her én af dagene. Spillemæssigt sker der ting og sager i italiensk fodbold i disse år, og det er ikke kun i toppen af ligaen.

Napolis excentriske træner Mauricio Sarri insisterer simpelthen på at spille så underholdende, offensiv og positiv fodbold, at han nærmest får Pep Guardiola til at ligne Fabio Capello eller José Mourinho.

Napoli nægter konsekvent at sparke bolden langt nede bagfra, stort set lige meget, hvor meget pres, der bliver lagt på deres bagerste spillere, og det skaber ofte panik defensivt, hvor der lige skal spilles på tværs en tre-fire gange omkring det lille felt.

Men Sarri er ikke frygteligt interesseret i det defensive, og Napolis angreb er helt fantastisk og tempofyldt med masser af trusler fra de fire forreste, Hamsik, Insigne, Mertens og Callejon. Det er en fornøjelse at se på.

Napoli er ikke det eneste hold, der spiller så kompromisløst i Serie A. Også Fiorentina, Milan, Atalanta, Torino og flere andre italienske hold insisterer på, at bolden skal spilles pænt frem, på trods af at det koster et mål en gang imellem. Det er meget langt fra gamle dage, hvor de fire bagerste blev korsfæstet for at spille kort og centralt i Serie A.

Spurs slår de små – hver gang

Efter Chelseas nederlag er Tottenham nu kun syv point efter Chelsea, og selvom The Blues nok er for stærke til at smide mesterskabet, så er det alligevel imponerende, at Spurs er krøbet væk fra rivalerne fra 4-6 i Premier League.

Specielt fordi, Tottenham fortsat ikke spiller særligt godt i de store kampe. De har kun vundet én kamp på udebane mod top 6 i de 15 opgør, Pochettino har været manager. De har været en skandale i Europa i denne sæson, hvor ”mægtige” Gent slog dem ud af Europa League, efter at de hvide med nød og næppe fik en sølle tredjeplads i deres hårdt tilkæmpede Champions League-plads.

Til gengæld leverer Spurs bare varen mod de ”små” hold i Premier League. Hvor Manchester U og C, Arsenal og især Liverpool stort set kan tabe point til ethvert hold i EPL, så laver Tottenham bare sikre sejre mod midter- og bundholdene. Den egenskab kan bringe Tottenham rigtigt langt. Måske kan de endda true Chelsea, hvis der går lidt gummiarm i Contes tropper?

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok