På mange måder har William Kvist fået alt det, alle fodbolddrenge drømmer om – stjernestatus, hurtige biler, millioner på bankbogen og fast spilletid i en af verdens bedste ligaer og på landsholdet. Men hvad gør man, når fodbold slet ikke er målet. Vi har mødt hjernen på landsholdet, der også har andet end fodbold i hovedet.

Han tager sine store, sorte høretelefoner på og tænder for iPod’en.

Han læner sig tilbage i sædet i den sølvgrå spillerbus og lukker øjnene. En rolig, behagelig stemme begynder at tale, mens det tunge anslag til Nephews ’007 Is Also Gonna Die’ arbejder sig frem i baggrunden.

”William, mærk den her følelse, som bare er blevet større – større og stærkere – hos dig gennem det seneste lange, lange stykke tid. Den her følelse af at du bare er blevet stærkere. Du er i dag en af de allerbedste på din position overhovedet,” messer stemmen i høretelefonerne.

Det er en søndag i marts 2012. Solen skinner fra en skyfri forårshimmel, og i Stuttgart nærmer temperaturen sig 20 grader. Bussen fra VfB Stuttgart begynder den korte tur fra luksushotellet Le Méridien, hvor spillerne altid overnatter før hjemmekampene, og ud til Mercedes Benz Arena i byens udkant. Stuttgart har på mange måder haft en middelmådig sæson, men for William Kvist har skiftet fra FCK til den traditionsrige klub med fem mesterskaber på pokallisten været en personlig succes på trods af større pres og mere kamp om pladserne. Kvist har spillet alle kampe i Bundesligaen og pokalturneringen og er den af markspillerne, der har fået flest minutter på banen overhovedet.

”Ein Spieler für die Zukunft,” som de siger i det sydtyske om den 27-årige danske landsholdsspiller – fremtidens mand. Det er ham, holdet skal bygges op omkring. Ham, der skal hive bolde til sig og fordele spillet fra sin defensive position på midtbanen som fx Busquets i Barcelona,” som William Kvist selv formulerer det. Og efter en håndfuld gode kampe ser det ud til, at Stuttgart alligevel kan nå en af de eftertragtede pladser i tabellen, der giver adgang til Europa League i næste sæson. Dagens hjemmekamp mod 1. FC Nürnberg er et vigtigt skridt på vejen. 

Men alt det forsøger 27-årige William Kvist i den røde trøje og de sorte træningsbukser at fortrænge. I stedet søger han et roligt sted inde i sig selv – en tilstand af selvhypnose og ekstrem fokusering, som han har lært sig selv at arbejde hen imod. Stemmen i høretelefonerne messer videre. Det er Kvists mentaltræner og hypnotisør Rasmus Jacobsen, der taler ind over musikken, når Simon Kvamm ikke synger:

”Mærk dit mod. Mærk din kæmpestore styrke. Mærk, hvordan du bare er smartere end de andre. Mærk, hvordan du kan dominere, hvordan du kan bestemme. Mærk, hvor meget du vokser. Mærk, hvordan det er dig, der bestemmer. Hvordan du ejer midtbanen. Mærk, hvordan den følelse bare er en del af dig. Du bestemmer.”

Læs resten af portrættet af William Kvist i det aktuelle nummer af Euroman, der kan købes overalt i landet.

FACEBOOK Bliv ven med Euroman