I Formel 1-sæsonen 2016 kørte Kevin Magnussen for franske Renault, Nico Rosberg vandt verdensmesterskabet og 86-årige Bernie Ecclestone sad, som han på nærmest diktatorisk vis (hans eget udsagn i øvrigt) havde gjort i over 4 årtier, på F1-tronen.

Men det var 2016.

Når 2017-sæsonen starter den 24. marts i Melbourne, er Nico Rosberg gået på pension, Bernie Ecclestone har måtte overlevere nøglerne til sin Formel 1-sport, der nu har fået ny formand, ny sportsdirektør(og måske en helt ny magtstruktur?) og Kevin Magnussen har skiftet franske Renault-team ud med amerikanske Haas.

For danske F1-fans bliver det store spørgsmål altså, om det amerikanske hold skal være alle gode gange tre for den unge Kevin Magnussen.

”Haas får mere ud af de mennesker, de har”

Noget kunne tyde på det. Efter testkørsel i Barcelona i tirsdags ( den 7. marts), var den danske racerkører yderst optimistisk.

”Vi havde en god test. Vi havde nogle små problemer, som vi håndterede, men det var ikke nok til at stoppe os fra at teste godt igennem,” sagde Magnussen til holdets hjemmeside.

En optimisme, der synes at ligge i forlængelse af det interview, som Kevin Magnussen giver til ’TV3’s Officielle Formel 1 Magasin’, TV-kanalens helt nye Formel 1-magasin der lander på gaden den 23. marts.

Her har Peter Palshøj, der også er fast vært på TV3’s og Viasats dækning af sporten, besøgt Magnussen til en snak om fortiden, fremtiden og forventningerne.

I interviewet kommer Magnussen blandt andet ind på hans vurdering af de forskelle, der er mellem hans franske arbejdsgiver fra sidste sæson og hans nye amerikanske hold i denne sæson.

Er Haas et bedre hold end Renault, spørger Peter Palshøj den unge racerkører.

”Ja, for hvis du kigger på, hvor mange folk der arbejder her hos Haas, i forhold til hvor mange folk der arbejder hos Renault, scorede Haas tre gange så mange point som Renault i sidste sæson,” svarer Kevin Magnussen og fortsætter; ”Det betyder, at Haas har fået mere ud af de mennesker, de har, i forhold til Renault”.

I interviewet kommer Kevin Magnussen også ind på de meget turbulente år, som hans tre sæsoner i Formel 1 indtil videre har budt på, ligesom han er helt ærlig omkring, at 2017-sæsonen skal være et ’comeback’ for den mindre heldige 2016-sæson.

Ambitiøst Formel 1-magasin

Resten af interviewet med Kevin Magnussen kan du læse i ’TV3’s Officielle Formel 1 Magasin’.

Her får du også tidligere racerkører, Nicolas Kiesas, baneguide samt vurdering af de enkelte teams, ligesom det ambitiøse Formel 1-magasin går i dybden med portrætter af sportens superstjerner, Bernie Ecclestones potentielle exit fra sporten og mulige betydning samt et kig på, om Aryton Senna, den brasilianske racerkører der forulykkede og døde i 1994, havde ret, når han beskyldte publikum for i skjul at håbe på ulykkerne.

Magasinet er på gaden den 23. marts, men du kan forudbestille det ind af brevsprækken lige her