Fodbold er ikke bare et spil. Det er følelser og passion.

Og selvom topspillerne i diverse klubber verden over ofte beskyldes for at være lejesvende uden klubfølelse, gør det ondt at tabe en finale. 

Liverpools Philippe Coutinho er eksempel herpå. Efter scouserne onsdag tabte Europa League-finalen med 3-1 til de forsvarende mestre fra Sevilla, bad en fan kort efter slutfløjtet om en selfie, mens Coutinho forsøgte at fordøje skuffelsen.

Hvordan og hvorledes det var lykkes Liverpool-fanen at komme ind på banen, ved vi ikke noget om, men Coutinho havde nok helst set, han ikke var kommet derind, selvom han tackler situationen professionelt. 

Der er vist ikke grund til yderligere introduktion - videoen taler for sig selv.

Den upassende situation har også fået nettet til at rødgløde. Her mener mange, at det er magel på respekt, Liverpool-fanen udviser.

Flere påpeger også det ironiske i, at fanen er iført en kasket med teksten 'Respect'. 

Det var i øvrigt tredje år i træk, at Sevilla, der har skadede Michael Krohn-Dehli i truppen, vinder den næstfineste klubturnering i Europa.

Nederlaget til Liverpool betyder i øvrigt, at klubben ikke kommer til at spille europæisk bold næste sæson.

Klubben endte på 8. pladsen i Premier Leauge denne sæson, hvilket ikke er adgangsgivende til en af de europæiske turneringer. 

Liverpool-spillerne var dog ikke de enste, skuffelsen lyste ud af. Foto: Getty Images.

LÆS OGSÅ: Zlatan forlader Paris med legendarisk tweet

LÆS OGSÅ: Chelsea sidste adidas-trøje og 10 andre spilledragter til den nye sæson

LÆS OGSÅ: Video: Sådan klarer man en jobsamtale med Zlatan