Michael Knudsen fra Rødovre skal cykle verdens hårdeste cykelløb: ”Jeg er villig til at ofre ti år sidst på kontoen af min levetid”

Michael Knudsen fra Rødovre skal cykle verdens hårdeste cykelløb: ”Jeg er villig til at ofre ti år sidst på kontoen af min levetid”

Michael Knudsen skal igennem mere end 9.200 kilometer, syv tidszoner og fem klimazoner for at indfri målet om at blive den første dansker til at gennemføre cykelløbet Red Bull Trans-Siberian Extreme.

Michael Knudsen fra Rødovre går glip af juleaften i år. Mens kæresten Cathrine og den ti uger gamle søn Noah tager til Aarhus den 24. december, sidder han på sin racercykel og presser sig selv til det yderste. Det er hans egen beslutning.

”De næste otte måneder kommer til at handle om det her løb, for det kan ikke gøres halvt,” siger han.

Michael Knudsen, 28 år og uddannet politibetjent, er blevet udvalgt til at køre verdens længste cykelløb, Red Bull Trans-siberian Extreme, til juli næste år.

Et løb, hvor han og de 14 andre deltagere skal cykle mere end 9.200 kilometer, bestige over 78.000 højdemeter og igennem syv tidszoner og fem klimazoner på tværs af Rusland fra Moskva til Vladivostok. Det er fordelt på 14 etaper over 25 dage.

”Det er næsten Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta Espana på en gang. Det er bare ekstremt på alle punkter,” siger han.

Temperatursvingningerne kan være op til 40 grader mellem nat og dag, og da de russiske vejforhold ikke altid er de bedste, kommer deltagerne også til at cykle på grusveje indimellem.

”Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kan presse min krop på en hårdere måde end det her. Og for at være helt ærlig, så ved jeg faktisk ikke, hvad jeg går ind til,” fortæller Michael Knudsen.

På grund af de ekstreme forhold og udfordringer er der indtil videre kun fire ryttere, som er lykkedes med at gennemføre Red Bull Trans-Siberian Extreme, der afholdes for tredje gang.

Michael Knudsen går efter at blive den første dansker nogensinde, som klarer sig igennem. Han skal dog kæmpe med en anden landsmand om det, for to danskere stiller til start.

”Den titel vil jeg have for evigt, og det tænder mig meget.”

Han tænker slet ikke på at udgå.

”Det er ikke mulighed at udgå. Jeg kommer til at stå i målbyen med en medalje om halsen, det er stensikkert.”

”Jeg har aldrig nogensinde udgået af et løb, og det kommer heller ikke til at ske her. Hvis jeg udgår, så er det, fordi jeg styrter, og min krop er gået i stykker.”

Michael Knudsen har stor erfaring med ekstremsport. Han har fem Ironmans på CV’et, og kronen på værket var, da han kvalificerede sig til VM i halvironman i Australien i september.

For at komme i topform til løbet om otte måneder hopper han på cyklen hver eneste dag. Som absolut minimum skal han cykle 20 timer om ugen – helst op til 35 timer.

Og ikke nok med det, så cykler han ofte på umenneskelige tidspunkter.

Når klokken er 03.00 midt om natten, kan Michael Knudsen tonse rundt ude på vejene på Amager. Vækkeuret ringer en time før, og typisk har han kun fået fire timers søvn, inden han skal ud på de mere end 100 kilometer.

”Jeg har ikke tid til at snooze i mit liv.”

Nattetræningen skal hjælpe ham med to ting: at vænne sig til kulden og til at kunne cykle med et stort søvnunderskud.

Nogle af etaperne til Red Bull Trans-siberian Extreme begynder nemlig klokken 22.00 om aftenen, simpelthen for at rytterne kan nå at komme frem til hotellet i tide næste dag. Michael Knudsen regner med at få 5-6 timers søvn mellem løbene.

Den hårde træning har haft store omkostninger for ham.

”Min træning har kostet mig venskaber, for man bliver kynisk af at leve min livsstil. Det er en hård pris, men den har været det hele værd indtil videre. Og så længe min kæreste ikke går fra mig, og jeg ikke laver uoprettelige brud på mine tætteste venskaber, så fortsætter jeg.”

Han er gået markant ned i tid i jobbet som konsulent for at få det til at hænge sammen. Men heldigvis har han en meget forstående kæreste, som bakker ham op, og som tager et stort slæb med pasningen af deres søn.

”Jeg har hele tiden vidst, at det med ekstremsport er en del af Michaels liv, og jeg kunne aldrig finde på at sige til ham, at det må han ikke, for så ville jeg få en totalt amputeret mand,” siger kæresten Cathrine.

”Blomster kan gøre meget,” tilføjer hun og peger op på en buket på reolen i lejligheden i Rødovre.

Men hun er dog bekymret for hans heldbred. Træningen kan tage overhånd.

”Det er ikke mere end tre uger siden, hvor Michael trænede her i stuen, og han kastede op en tre-fire gange og bad mig om at hente en spand. Dér sagde jeg til ham: ’NU STOPPER DU!’ Og hvis ikke jeg havde stået der, var han bare blevet ved.”

”Han bandede, skreg og nærmest græd af udmattelse. Jeg kan godt være bekymret for, at jeg en dag kommer hjem, og han så ligger han der bare og er dejset op. Jeg beder ham altid give en melding, når han er færdig med træningen.”

Hvorfor så ekstrem? Hvorfor så egoistisk? Hvorfor gide misse sin søns første juleaften? Det tænker de fleste nok om Michael Knudsens livsstil.

Selv forklarer han:

”Det ligger så indgroet i mig at teste mine grænser.  Men jeg gør det ikke kun for mig selv. Jeg er også nødt til at finde nogle mål, som er større end kun mig, og som betyder noget for andre mennesker. Hvis du ikke kan svare på, hvorfor gør du det her? Så kommer du aldrig op midt om natten for at træne.”

Michael Knudsen har ikke altid haft let ved at dyrke motion.

Som barn var han overvægtig – eller virkelig tyk – som han selv formulerer det. Hans liv tog en markant ændring, da han startede til cykling i 7. klasse i den lokale cykelklub på Amager.

Kiloene raslede af teenagerens krop. 30 kilo tabte han på grund af cykeltræningen. Selvtilliden voksede, og han oplevede, hvordan perifere familiemedlemmer og venner introducerede sig på ny for ham, når han mødte dem til sammenkomster. De kunne ikke genkende ham.

Og det er netop at inspirere andre, som motiverer ham.

”Jeg vil hjælpe andre overvægtige og være en coach for dem. Jeg ved præcis, hvad de har fået af vide, og hvordan de har det, og hvordan de rent praksis kommer videre, så de kan tabe sig og nå deres mål.”

Men han kæmper stadig selv med en indre kamp.

”Jeg kan godt føle, at jeg ikke er god nok. Jeg kan kigge i spejlet og sige, at jeg stadig kan tabe mig mere. Jeg føler helt sikkert en vægt på skulderen fra min barndom som tyk, hvilket også forklarer, hvorfor jeg ikke bare kan nøjes med at løbe en maraton som så mange andre.”

Der er meget hårdfin grænse for, hvornår sporten bliver en besættelse for ham. Han har overtrådt den flere gange, erkender han. Blandt andet prøvet at stikke en finger i halsen, når han havde spist noget usundt. Men han gider ikke længere spise fanatisk. Han indtager det samme som familien og vejer heller ikke maden længere.

”Det har kostet så meget for min lille familie, og hvis jeg går ind og piller ved maden også, så flirter jeg for meget med, at Cathrine kan få nok.” 

 

Michael Knudsen opdagede ved en tilfældighed Red Bull Trans-siberian Extreme på nettet. Planen var egentlig, at han skulle køre den amerikanske pendant ’Race Across America’, som er halvt så langt.

”Der skulle ske noget vanvittigt nu, for jeg har snart gennemført så mange ironmans. Det her bliver en oplevelse for livet, og noget jeg kan fortælle på plejehjemmet.”

Han sendte en motiveret ansøgning af sted, men fortrød alligevel, da han forrige uge modtog bekræftelsen på, at Red Bull og en jury havde udvalgt ham blandt de mange ansøgere.

Han tænkte, at der nok var for mange omkostninger ved løbet, nu hvor han lige var blevet far. Derfor takkede han nej i første omgang.

”Men så snakkede jeg med Cathrine om det og min sponsor, som sagde, at hvornår får jeg chancen for at blive den første dansker til at gennemføre løbet igen? Det er er jo det, som jeg drømmer om.”

Det kommer til at koste Michael Knudsen omkring 200.000 kroner at deltage i løbet, hvilket også dækker flybilletter, transport af udstyr og træningslejr op til. Han håber, at sponsorater kan dække størstedelen af udgifterne.

Typisk kommer etaperne til at ligge mellem 300-800 kilometer, men rytterne får smidt kongeetapen på 1.400 kilometer og 15.000 højdemeter lige i hovedet på tredjesidste etape.

”Vi kan lige dufte målstregen, og så kommer hammeren,” siger han.

Selvom det bliver fysisk hårdt, så frygter Michael Knudsen mest for det mentale aspekt. Han har tidligere trænet sig til skader.

”Jeg er nervøs for, at jeg bliver grebet af stemningen og kører videre, selvom jeg har brækket noget.”

”Man må have én person med til løbet, og det er helt bevidst, at jeg ikke har taget en massør eller mekaniker mig, men min gode ven, som kender mig rigtig godt, for jeg har brug for en, der ved, hvornår jeg er på limit og til fortælle mig, at jeg skal sætte farten ned, så jeg ikke ødelægger mig selv.”

Han er godt klar over, at det ikke kan være sundt for hans krop at cykle så mange kilometer.

”Vi skal foretage nogle blodprøver før og efter løbet for at blive klogere på, hvad det betyder for min krop. Men jeg tænker, at det må ingen måde er sundt. Og det har jeg det fint med. Jeg er villig til at ofre ti år sidst på kontoen af min levetid.”

Når Michael Knudsen forhåbentlig er kommet igennem de mere end 9.200 kilometer helskindet, sætter han og familien sig direkte op i en flyver og rejser et sted hen på ferie, hvor der er strand.

Det har han lovet kæresten.

”Jeg skal have god pause og slikke sårene. Jeg har hørt, at andre ryttere efter et hårdt løb drømmer om natten, at de skal cykle videre, så en ferie væk fra det hele tror jeg er sundt.”

Red Bull Trans-siberian Extreme 2017 skydes i gang den 18. juli med start i den russiske hovedstad, Moskva.

LÆS OGSÅ: Amalie Bremer er 15 gange verdensmester i bordfodbold: "Det er et mindgame - ligesom skak"

LÆS OGSÅ: Guide til effektive maveøvelser: Sådan får du en stærk og flad mave

LÆS OGSÅ: Disse sportsgrene var populære, da farfar var ung

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok