Morten Olsen blev landstræner, da Pierre Emile Højbjerg var fire år. Vi har vænnet os til at, Olsen skal være der. Som Rådhustårnet, TV-Avisen og Ghita Nørby. Først var Morten Olsen dansk landsholdsspiller i 19 år, heraf syv som afgørende anfører på dynamitholdet i 1980erne.

De sidste 15 år har han været landstræner. Det er altså mange år. Men til næste sommer er det slut. Det annoncerede Morten Olsen på DBU’s pressemøde tirsdag.

Ikke alle kommer til at savne ham. Men mange vil sige, at han fik det optimale ud af et spinkelt materiale, og vi skal være taknemmelige for alle årene, for Olsen kunne have tjent mange flere penge i udlandet. Andre vil sige, at han var for ufleksibel.

Men de fleste vil være enige om at savne Morten Olsens sprogblomster. De har måske ikke Richard Møller Nielsens surrealistiske kvaliteter, til gengæld er Olsens signaturord nemmere at huske og bruge selv. Mange af os bruger dem i dyb alvor, og det skyldes Olsen-effekten.

Og det bringer os frem til listen over 10 ting, Morten Olsen har beriget det danske sprog med:

Automatismer

Det er et af Olsens mest anvendte udtryk. Vi ved ikke helt, hvad det betyder, men det handler nok om, at landsholdet skal følge et taktisk oplæg indøvet til bevidstløshed på træningsbanen.

Automatismer er nok ting, der sker automatisk, hvilket vil sige af sig selv. Et andet bud er det, som står i beskrivelsen af epileptiske anfald i lærebogen på medicinstudiet
”Klinisk neurologi og neurokirurgi” (Marianne Juhler, Munksgaards Forlag, 2005): ”De komplekse anfald kan også rumme formålsløse bevægelser: automatismer.”

Typerende

Når Morten Olsen siger, at noget er typerende, mener han (med stor sandsynlighed), at det er typisk.

Cadeau

Det er Morten Olsens suveræne fortjeneste/ansvar/skyld, at ordet cadeau bliver brugt ofte i dansk, især blandt sælgere, sportsfolk og erhvervsledere. Cadeau er fransk og betyder gave, men Morten Olsen bruger det som en cadeau til spillere og alle andre, der fortjener en cadeau. Olsen har boet i Belgien i mange år. Dernede har de også cadeaux, som det hedder i flertal. Ingen har dog hørt Morten Olsen anvende ordet i flertalsform.



Vitterligt

Også et ord, som Morten Olsen ene mand har gravet ud af glemslens tåger og gjort til folkeeje. Dronningen kan gøre vitterligt, hvis hun vil underskrive en dødsdom, og hvis noget vigtigt og grundlovsændrende skal vedtages, men Morten Olsen har altid været langt mere demokratisk anlagt, så han bruger ordet i de fleste sætninger. Eksempel: Vi spiller vitterligt i 90 minutter.

Mere eller mindre

Endnu en favorit. Inden for tale-hørepædagogik og retorikken taler man om vikarord, som stammere eller politikere kan indsætte, når de har svært ved at få ordene frem, ikke ved, hvad de skal sige, eller vil bevare taleretten. Morten Olsen er hverken stammer eller politiker. Han bærer høreapparat, men det har ikke noget som helst med sagen at gøre.

 I Morten Olsens tilfælde skyldes dette vikarudtryk, at Olsen tænker sig om, og desuden siger man sådan i Vordingborg, hvor Morten Olsen kommer fra. Vordingborg ligger syd for den såkaldte stødgrænse. Det vil sige, at man synger som på sy’havsøerne Fyn og Lolland-Falster og ikke STØD-er ordene frem som DE-ka-DENte KØ-ben-HAVN-ere.

Frapperende

En af Olsens mere eksotiske favoritter. Ingen dialektforskere med speciale i sydsjællandsk er bekendt med ordet, men det skal sandsynligvis spores til Olsens mange år i Belgien. Une frappe betyder et slag på fransk. ”Det var vitterligt frapperende” betyder sandsynligvis ”det var et hårdt slag”, eller, måske, ”det var slagkraftigt”.

Immervæk

Vi skal tilbage til 1971, hvor Morten Olsen flyttede fra Danmark for at finde dette ord, som stadig kan høres på plejehjem og hos manufakturhandlere i Ordrup og Charlottenlund. Immervæk betyder alligevel, godt nok, sgu. Som i ”det var alligevel sygt, så sygt han spillede” (”Det var immervæk en fremragende præstation.”)



Fithed

På et pressemøde før en landskamp mod Sverige i 2011 - på spørgsmålet om, hvorfor hverken Danmark eller Sverige havde de normale syv-otte afbud til en testkamp – svarede Morten Olsen simpelthen: ”fithed”. Ordet kom på Dansk Sprognævns liste over nye ord det år: ”Fithed (2011) ’det at være fit’.” Det er Morten Olsen, der har opfundet ordet, som kan oversættes ”skadesfri”.

Festivas


Morten Olsen holder af at give publikum en cadeau, når de bakker op om Landsholdet i Parken. Han gør det for eksempel ved at rose den store festivas på tilskuerpladserne efter kampen.

Emotionel følelsesmæssig

Vi går ud med et brag, nemlig med Morten Olsens ord, da han annoncerede sit farvel på pressemødet i går:

”Efter 19 år som fodboldspiller i rød-hvide farver og efter velsagtens 16 år som træner, så er det en emotionelt følelsesmæssig beslutning, man eventuelt skal tage.”

Det er ikke bare en emotionel beslutning. Når Olsen siger ”emotionel følelsesmæssig”, så ved alle, at det er voldsomt.  Olsen holder af at bruge disse dobbelte forbindelser, han kan også finde på at sige ”mentalt psykisk”. Bemærk desuden ordet eventuelt, som er et ord, Olsen ofte sætter ind, når han skal gardere sig/kode sit budskab. Bemærk desuden ordet man, i stedet for jeg. Også en typerende Olsen-kode, som mange fodboldspillere og –trænere og atleter har lært af Mesteren.

LÆS OGSÅ: 10 gyldne zitater fra Zlatan

LÆS OGSÅ: FCK-video får amerikansk avis til at tabe næse og mund

LÆS OGSÅ: Bendtner: Jeg forstår ikke mit kælenavn Lord