Avisen Washington Post har kastet sin kærlighed på den visuelle kreativitet, som FCK’s tilhængere demonstrerede med deres bannerkunst inden hjemmekampen mod Brøndby.

Der var masser af feststemning i optakten, men det sluttede, endnu en gang, med masseslagsmål mellem omkring 200 tilhængerne af begge hold, da Brøndby og F.C. København spillede uafgjort i Parken søndag aften.

Inden kampen gik i gang, var volden dog stadig kun symbolsk, da FCK-tilhængerne præsenterede en tifo, eller en bannerkoreografi, med en kanon, der forvandler Brøndby Stadion til en ruinhob.

Efterfulgt at et banner med påskriften: ”København er vores.”

Den veludførte tifo har fanget opmærksomheden hos de ellers ikke altid fantastisk fodbold-entusiastiske amerikanere. I hvert fald hos en skribent på avisen Washington Post, der efter kampen skrev:

”Vi bruger ikke rigtig begrebet “tifo” i Staterne så ofte, som vi burde. Men jorden rundt – specielt til fodboldkampe – bliver det brugt hele tiden om fansenes koreograferede demonstrationer af deres støtte til deres hold. Med det i tankerne, må denne tifo, udført søndag af F.C Københavns tilhængere i Parken, være den mest fantastiske tifo nogensinde.”

Se tifoen her: