VM har allerede været i gang i tre uger. Et fantastisk gruppespil er gået over i en kedelig taktisk knald-eller-fald-fase. Heldigvis har vi vores fodboldpanel til at kommentere på nogle alt det, der foregår uden for kridtstregerne. I denne uge har vi spurgt dem, hvad de synes om trænerne, tilskuerne og det nye time out-princip, der har været taget i brug, når det blev for varmt for spillerne.
Time Out (Cooling Breaks som praktiseret under kampen Holland-Mexico)
Min kollega Peter Falktoft var inde på noget rigtigt, at man er ude på en glidebane med arrangeret spilstop. Det kan hurtigt komme til at tilgodese kommercielle interesser, og stille og roligt bliver det til amerikansk fodbold, hvor der er reklamepauser konstant.
Så må man hellere lægge kampene nogle steder, hvor spillerne kan holde til at spille 90 minutter. Det er vigtigt, at spillerne ikke bliver for dehydrerede, men man behøver jo ikke at vælge de allervarmeste byer i Brasilien.
Hvis der kommer til at være VM i Qatar, ved jeg ikke, om de har tænkt sig at lægge 45 minutters pause ind mellem de to halvlege.
Det ser også rodet ud med de her kaotiske pauser, hvor de har to minutter til at skynde sig at drikke vand, inden de skal på igen. I det mindste kunne man da gøre det ligesom i håndbold, hvor man har en mikrofon op i hovedet på dem, så man kan høre, hvad de snakker om.
Tilskuere
Til alle de mennesker, der opdager, at de er på storskærmen, vil jeg sige:
For det første: Lad være med at te jer, som om I har vundet en million ved at være på skærmen i tre sekunder. Det er ikke flot.
For det andet: Hvis det betyder så meget for jer, hvis det er målestokken for jer, så må I i det mindste lære at vinke til kameraet.
Folk vinker op mod skærmen, som om det var derfra, der blev filmet. Jeg kan ikke forstå, at folk ikke kan regne perspektivet ud. Det er helt håbløst at se på. De prøver at orientere sig, og så snart, de er ved at have fundet ud af det, klipper kameraet væk, for så er det ikke sjovt længere. Det er helt latterligt. De gjorde de endda med Sepp Blatter, hvor de klippede væk fra ham, da han opdagede, at han var på tv.
Jeg forstår ikke, hvis folk virkelig vil være på tv, at de ikke tager et skilt med, hvor der står Fuck Fifa eller noget. Det er jo det cool ved live tv, at der ikke er nogen regler, man kan gøre, hvad man vil.
Trænere
Deres påklædning er ret skøn. Det er ikke superligaens træningstøj. Det er dejligt at se at mange af trænerne så velklædte, i stramme skjorter, nogle gange for stramme, faktisk.
Uanset vind og vejr insisterer sådan en som Joachim Löw på et fuldstændig perfekt opsmøg på sine skjorteærmer – tre rul. Det er en stor fornøjelse.
Og Miguel Herrera, Mexicos træner, som der er blevet fokuseret meget på, han bevæger sig lige som om, han ikke havde et jakkesæt på. Han insisterer på at juble og glemmer fuldstændig, at han står i den her form for korset.
Det er lidt synd at se Jürgen Klinsmann, som ellers er en skøn mand, stå i det her bomuldstøj. Han er virkelig blevet en af amerikanerne, de er et meget bomuldselskende folk.
Men jeg holdt nu med USA mod Belgien, skal jeg sige. Belgierne skød og skød og skød. 39 aflsutninger havde de, men de endte kun med at lave et mål mere end USA. Det synes jeg ikke, er vildt godt, til gengæld er USA’s målmand, Tim Howard, fantastisk. Hold kæft, han ser skøn ud med sit skæg.
