Nogle synes, han er en tudeprins, der falder alt for nemt. Andre synes han er et kæmpe talent, der bare har haft et formkurvedyk.

Hører man til dem, der aldrig har opgivet ideen om, at Fernando Torres igen kunne blive en betydningsfuld angriber, var der håb at hente, da han i går scorede to mål for sit nye (gamle) hold, Atletico Madrid.

Det har ellers været nogle meget lange år for Fernando Torres, siden han skiftede til Chelsea i 2011. 21 mål i de mellemliggende år er selvfølgelig ikke ingenting, men for en angriber med Torres' ambitioner har det været en langtrukken fiasko. Nu er han efter et frugtesløst ophold i A.C. Milan vendt tilbage til sit udgangspunkt i Atletico Madrid, og til sin gamle klubkammerat Diego Simeone, der nu sidder på trænerbænken og har ry for at kunne få det maksimale ud af sine spillere

Og noget kunne tyde på, at Torres mentalt har fået meget ud af klubskiftet.

Med en scoring 46 sekunder inde i kampen og endnu en bare 33 sekunder inde i dens anden halvleg sikrede Torres sit hold 2-2 mod Real Madrid. Resultatet skaffede Atletico en samlet sejr på 4-2 over rivalerne i ottendedelsfinalen i Copa del Rey. 

Begge mål blev sat ind med koldblodighed fra det tilsyneladende genfødte El Niño.

Det har naturligvis afstedkommet en del forskelligartede reaktioner. Det fleste glæder sig på comeback-barnets vegne.

LÆS OGSÅ: Her er selfien der giver Totti verdensomspændende omtale

LÆS OGSÅ: Roy Keane: Jeg gav Peter Schmeichel et blåt øje 

LÆS OGSÅ: Se de bedste reaktioner på kronprinsens brotur