I 50 år har Scott Raab gemt og ofte gået rundt med den billetstump, der er det synlige bevis på, at han som 12-årig dreng var på stadion, da Cleveland sidste gang vandt et mesterskab i en af de store amerikanske sportsgrene. Det var i december 1964, da Cleveland Browns vandt NFL, den amerikanske fodboldliga.



I årtier siden har Cleveland tabt og tabt og tabt. Befolkning, arbejdspladser, mesterskaber og håb. I 1950 boede der over 900.000 mennesker i Cleveland. I dag bor der under 400.000. Som andre byer i det amerikanske rustbælte er Cleveland i økonomisk ruin, og 37 procent af de tilbageværende indbyggere i Cleveland lever i fattigdom. Og som både et symptom og symbol på Clevelands forfald deserterede også byens mest kendte beboer, basketballspilleren Lebron James, da han i 2010 skiftede til Miami Heat og dermed dræbte al håb om en afslutning på Clevelands mesterskabstørke. 

LÆS OGSÅ: NBA er i gang

"Jeg ville betale for at se ham få flækket knæskallerne uden nogen form for skyldfølelse. Og samtidig ved jeg, at det siger mere om mig, end om Lebron James.”

Ordene er Scott Raabs efter Lebron James’ skifte væk fra Cleveland i 2010. Men Scott Raab er ikke bare en lettere forstyrret sportsfan fra Cleveland, han er også en højt profileret og respekteret journalist hos magasinet Esquire. En mand, som folk som Bill Murray og Robert Downey Jr. selv spørger efter, når de skal portrætteres.

Men Lebron James gør ikke. Til Cleveland Cavaliers pressedag for et par uger siden var Scott Raab den eneste af 300 journalister, som ikke kunne blive akkrediteret, og han kunne heller ikke til sæsonåbningen i nat, hvor Lebrons homecoming i Cleveland blev spoleret af New York Knicks, der vandt 95-90.  Årsagen er Scott Raabs bog om Lebron James, ”The Whore of Akron” (Luderen fra Akron), hvis titel henviser til Lebron James fødeby Akron, knap en times kørsel fra Cleveland.

LÆS OGSÅ: Grænseoverskridende svensker er det sjoveste på nettet lige nu

Bogen er en tour de force af Raabs erindringer, et karaktermord på Lebron James, meditationer over en bys forfald, og hvordan sport kan tjene som både ventil og metafor for liv i håbløbshed. Og samtidig er det en bog, der afviger fra alle almindelige journalistiske idealer om objektivitet, eller  for den sags skyld, almindelig menneskelig ordentlighed. Scott Raab er ligeglad, også selvom redaktørerne på Esquire ikke var, forlaget kæmpede mod titlen, og han er blevet bandlyst af bosserne hos sportsmastodonten ESPN, der ikke tillader, at deres journalister taler med Scott Raab. 

”Jeg har ikke nogen tålmodighed over for ideen om objektivitet, for det er en ide, som har dræbt journalistik. Både i bogen og i mine artikler skriver jeg som regel i jeg-form, og hvis nogen synes det implicerer, at jeg er forudindtaget, er jeg lige glad. For at lade som det modsatte er bullshit. Jeg er vokset op med Norman Mailer og Hunter S. Thomson, og jeg tror mere det er tiderne, der har ændret sig, end det er mig,” siger han.

The Whore of Akron er dybfølt i hadet til Lebron James og hans påståede forræderi, men samtidig leger Scott Raab også med at tage rollen som passioneret sportsfan til sin ekstreme yderlighed. At der overhovedet er basis for at gøre det, hænger sammen med det håb, som sportsfans i Cleveland havde investeret i Lebron James.

LÆS OGSÅ: 15 forfærdelige sportsuniformer



Efter sit gennembrud som 20-årig i 2004 bar Lebron James Cleveland Cavaliers frem til NBA-finalerne i 2007, men selvom han i løbet af sæsonen havde spillet på et uset højt niveau, så krakelerede James under presset i finalerne. Historien gentog sig i følgende sæsoner, men trods nederlagene veg hverken håb eller kærlighed fra Clevelands hårdt prøvede fans. Eller som Scott Raab skriver i The Whore of Akron: 

”Hans spil var kun en del af beruselen. Han var en af os, en landsmand, søn af den samme jord, et medlem af stammen.”

Men i foråret 2010 vendte det. Efter i månedsvis at have svaret undvigende på spørgsmål om sin fremtid blev Lebron James buhet ud på hjemmebane efter nok engang at have svigtet i en afgørende kamp. Denne gang så det næsten ud til han gav demonstrativt op, frustreret over at bære et hold og en bys forventninger på sine skuldre. Og snart efter offentliggjorde han så skiftet til Miami, og det var måden han gjorde det på, der mere end noget andet førte til bål af Lebron-trøjer i Clevelands gader.

LÆS OGSÅ: Det amerikanske basket-landshold måløse over New Zealands krigsdans

I en bizart iscenesat timelang særudsendelse på ESPN kaldet ”The Decision” forklarede Lebron James, at han ”ville tage sine talenter til South Beach (Miami red.)”. En sætning, der ligesom Scott Raab, har forfulgt Lebron James siden.



”Jeg ville have været vred uanset hvad. Men Cleveland havde været til grin i 15 år, da vi endelig fik en spiller fra det nordøstlige Ohio, som sagde, at hans eneste mål var at vinde et titlen til Cleveland. Og han var god nok til at gøre det.  Måden han så forlod i Cleveland på i et tv-show var en uhyrlig mangel på respekt over for byen og fansene,” siger Scott Raab i mere mildt sprog, end det han bruger i bogen. Her lyder det:

”Det var ondskab. (…). Og er det bare sport? Fint nok, det er ikke krig, pest eller hungersnød. Men ondskab får ikke et fripas, bare fordi uskyldige ikke er blevet myrdet.”
Til Scott Raab og Clevelands fryd glippede NBA-titlen for Lebron og det glamourøse Miami-hold i den første sæson, men i de følgende to sæsoner førte Lebron Miami Heat frem til to NBA-titler. Lebron blev en af verdens bedst betalte atleter, og han kom i den sportslige liga, hvor NBA-legender som Michael Jordan og Magic Johnson hører til.

På Lebrons hjemegn intensiverede det kun følelsen af at være blevet forrådt, men også en resigneret bevidsthed om, at det det er livet i Cleveland.

”Lidelsen er umulig at slippe væk fra. At tabe og at tabe igen er ikke nederlag nok,” skrev Raab i sin bog. 

Men i sommer skete så det som få i Cleveland havde troet muligt. Ikke i et tv-setup men i et ydmygt åbent brev i Sports Illustrated forklarede Lebron James, at han efter en skuffende fjerde sæson i Miami vender hjem til Cleveland. Og i nat kom så comebacket. New York Knicks ødelagde festen, efter Lebron James på storskærm i den mørklagte Quicken Loans Arena havde bedyret ”there’s no place like home”. Scott Raab var på plads med sin 15-årige søn, men han havde allerede været til nogle pre-season-kampe for at vænne sig til synet af Lebron i en Cleveland-uniform.


Lebron inden debuten i nat. 

”Da Lebron gik på banen klappede nogen, mens jeg selv og mange andre stod lamslåede og konstaterede, at ja, han er her virkelig. En del af det var forbløffelse, en del af det var ambivalens, en del af det var mistro. Jeg har ikke selv styr på mine følelser omkring det endnu,” siger Scott Raab. 

Men uanset hvilken skepsis folk i Cleveland måtte føle mod Lebron, så vil den blive overvundet, hvis Cleveland vinder NBA. 

”Byen har været i forfald i 50 år. Sportsresultaterne er ikke et symptom på det, men byen er skrumpet til halv størrelse, og er i dag kun kendt for sport, som derfor har fået en mere abstrakt betydning. At Lebron er tilbage betyder ikke, at bil- eller stålindustrien kommer tilbage, eller at økonomien bliver bedre, men det har en spirituel betydning for folk som her, som rækker ud over sport. Vinder byen et mesterskab, vil det gøre dag-til-dag forskel på folks liv i Cleveland,” siger Scott Raab.

I Scott Raabs optik er den nu 29-årige Lebron James blevet modnet af årene i Miami, og det åbne brev i Sports Illustrated er et af beviserne. Brevet sluttede med ordene; ”I Nordøst Ohio får man intet foræret. Du arbejder, for hvad du har. Jeg er klar til at acceptere udfordringen. Jeg kommer hjem”. 

”Langt henad vejen er det en gang PR-bullshit, men det rammer stadig en følelse og en sandhed, der eksisterer et sted som Cleveland, der er blevet kvast økonomisk i årtier. Derfor ignorerer jeg også min egen kynisme i forhold til det brev,” siger Scott Raab. 
Det ligner en kovending for en mand, der dedikerede et år af sit liv og 320 sider til et karaktermord på Lebron James. Sådan ser Scott Raab ikke nødvendigvis på det, men han forstår godt, hvorfor han ikke kan få adgang til pressepladserne i Cleveland, og hvorfor han er blevet gjort klart af Lebron James repræsentanter, at han ikke kommer i nærheden af et interview med superstjernen.



”Jeg kan være såret over det, men jeg forstår det. En stor del af at skrive bogen var et forsøg på at forliges med og forstå mit eget vanvid, og så prøvede jeg på humoristisk vis at illustrere, hvor primitive de følelser er.  Hvordan andre tolker bogen kan jeg ikke styre. Nogle folk i Cleveland afskyr mig. Andre har udtrykt begejstring over, at nogen for første gang og med højrøstet stemme artikulerede et stort fuck you på vegne af dem selv og Cleveland.” 

Allerede før Lebron James tilbagekomst var Scott Raabs vrede aftagende, for som han siger, så er det trættende for en ældre herre at bruge al sin energi på en andens mands fiasko, specielt når manden stort set kun har succes.

”Jeg har set både Michael Jordan og Magic Johnson spille, og selv i dybden af mit eget had har jeg aldrig sagt andet, end at Lebron James er den bedste spiller, jeg nogensinde har set. Der er æstetisk skønhed i hans spil, som selv jeg ikke har kunnet undgå at se,” siger Scott Raab.


Lebron tiljubles af de nye holdkammerater i nattens kamp mod New York Knicks.

De sidste fire år har Cleveland ikke en eneste gang kvalificeret sig til NBA’s slutspil. Nu er Lebron James tilbage, og trods nederlaget i nat er Cleveland bookmakernes favorit til vinde NBA. Kan det ske? At Lebron James vender tilbage, vinder tilgivelse, og Cleveland vinder sit første trofæ i 50 år? Scott Raab tror det ikke bare, han forventer det, og hvis det er Lebron, der sørger for det, rører det ham ikke.

”Jeg plejer at sige, at om så Hitler er point guard og Stalin spiller center, så er jeg ligeglad, så længe Cleveland vinder et mesterskab. Det er en joke, men der er sandhed i det. Jeg har aldrig oplevet en følelse af ekstase, som da Cleveland vandt NFL den dag i 1964.  To generationer i byen har aldrig prøvet det. Jeg længes efter, at det sker en gang mere, før jeg dør. ”