I denne uge er den internationale World Windsurfing Tour i Danmark, nærmere bestemt i Klitmøller på den jyske vestkyst, der også omtales som Cold Hawaii på grund af sine bølger. Konkurrencen er en del af det internationale verdensmesterskab.

En af dem er Kenneth Danielsen, der har set frem til at repræsentere Danmark i konkurrencen, der løber frem til søndag. Kenneth stiller op i disciplinen Wave Performance, der, lidt som surfing uden sejl, handler om at lave trick og spring på bølgerne. Han har boet i Klitmøller for at surfe de sidste 10-12 somre, men er for nylig flyttet til Aalborg, hvor han er begyndt at studere idræt.



Hvordan er det gået indtil nu med World Tour-konkurrencen, Kenneth?

”Tja, der har ikke været vind og bølger nok. Så vi har faktisk ikke kunnet konkurrere.”

Hvad gør man så?

”Så går man og venter. Laver nogle små side-events, for eksempel var der en såkaldt super session forleden, hvor man godt kunne lave nogle spring. Og noget, der hedder et sub-race, hvor man to og to runder nogle bøjer. Men det er mest for sjov. Det er ikke noget, der giver points i hovedkonkurrencen.”


 
Hvor længe har du dyrket Wave Performance?

”Da jeg var omkring 18, fandt jeg ud af, at det var det, jeg ville lave. Der var jeg solgt. Det fede er, når man flyver i luften, og man ikke ved, om man lander et trick, og det så lykkes. Der er meget adrenalin i det, samtidig er det meget teknisk, det vi laver, hvor man skal lave tricks og rotationer på bølgerne under svære forhold. Man kan komme rigtig meget til skade, hvis det går galt. Det er med til at gøre det spændende.”

Har du prøvet det?

”Jeg mangler lidt følelse i min ene finger, fordi jeg har flået en nerve over i et World Cup. Det gik galt oppe i luften, og så prøvede jeg at springe af, men sad fast i trapezen, den krog vi har om maven. Så jeg faldt ned oven i brættets finner, som er ret skarpe, og skar mig i armen.”

Fy for fa’en.

”Ja, de ved ikke, om jeg skar nerverne over, eller om de blev slået i stykker, men det gør, at jeg er halvt følelesesløs i lillefingeren.



Og hvis nu de rigtige vejrforhold ikke indfinder sig, inden konkurrencen slutter på søndag?

”Så er det bare ærgerligt. Så er der ikke nogen, der får points for den konkurrence.”

Hvordan er stemningen så, mens I venter?

”Den er fin. Vi er ret heldige med solen. Og lidt vind er der da også, så vi træner lidt. Og man sludrer med de andre sejlere (windsurfere, red.). Der er tid til at lave nogle interview.”

Og hele verdenseliten er på plads?

”Det er de 32 bedste windsurfere i verden, ja.”


Hygger I jer, eller er der kølig luft, fordi det trods alt er en konkurrence?

”De fleste af os er rigtig gode venner. Flere af os træner sammen til daglig. Og mange af os ser hele tiden hinanden, fordi vi rejser sammen til stævnerne rundt omkring i verden. Næste uge skal vi til Tyskland, efter det skal vi til Frankrig, og så slutter vi sandsynligvis sæsonen af med et stævne på Hawaii i december.”



Apropos Hawaii: Jeg har et billede af surfing uden sejl som noget med kølige rom-cocktails og kvindeligt publikum i bikini. Adskiller windsurfingmiljøet sig fra den forestilling? 

”Vi kan jo godt lide lidt mere vind end surferne. Så som regel er det ikke lige så godt vejr, når vi har konkurrencer. Men på De Kanariske Øer eller i Sydafrika, hvor jeg træner om vinteren, er det varmt, der er blåt vand, og man kan godt gå på stranden i bikini. Men selvfølgelig fyger det en del med sand, så det er ikke helt så lækkert, som når det er vindstille.”

Men er der noget af det søde liv med smukke mennesker og sexet stemning over det?

”Jooh. Der er da lidt. Nogle gange mere end andre.”

Hvordan er det i Klitmøller?

”Som regel, når vi har stævne herovre, er det ret koldt. Så der er ikke så mange piger i bikini. Det er mere jakker og støvler.”

Men er der noget publikum i disse dage?

”Der har været lidt. Men de kommer mest, når vi sejler (windsurfer, red.) De fleste ved godt, hvornår der er vind nok. Men de andre år, hvor vejrforholdene har været i orden, har der været en del mennesker, både lokale og folk fra Tyskland og Nordeuropa i det hele taget.”

”For mig er det bare fedt at være her. Jeg kender alle i byen, og alle der er med til at arrangere det her stævne, fordi det er her, jeg træner.”

Det er din hjemmebane.

”Ja. Det er det, jeg glæder mig mest til hele året.”

Så vil det jo være frygteligt, hvis det ikke bliver til noget, når det nu er højdepunktet på dit år.

”Præcis. Og det vil faktisk også være første gang i de fem år, hvor de afholder stævnet her. Men man er afhængig af vejret som windsurfer, så det ville ske før eller siden. Nu må vi se, der er en lille chance for vind på søndag, siger de.”