I mere end 10 år gik han til stålet, så det gnistrede på Manchester Uniteds midtbane. Roy Keane var kendt som en spiller, der ikke holdt igen, og han er tilsyneladende ikke blevet mere tilbageholdende med årene, selv om hans arbejde nu kan varetages med korslagte arme fra bænken.

Assistenttræneren for både Aston Villa og det irske landshold er i hvert fald ikke bange for at træde nogen over tæerne ved at fortælle offentligt om gamle konflikter, skænderier og deciderede værtshusslagsmål.


Roy Keane (i midten) har trænet Sunderland og Ipswich og fra 2014 været assistent i Aston Villa. Han er også assistent for det irske landshold.

I sin nye biografi, ’The Second Half’, afslører han for eksempel, hvordan han kritiserede træner Alex Fergusson, hvordan han mundhuggedes med Fergusson og var ved at ryge i totterne på hans assistent Carlos Queiroz til træningen, og hvordan han og Peter Schmeichel kom i klammeri under en træningstur i Asien. 

Episoden, der endte med et blåt øje til målmanden, indtraf i 1998, i Hong Kong, så vidt Keane husker – det skete under druk.

”Han sagde: ”Jeg har fået nok af dig, det er på tide, vi får ordnet sagerne.” Så jeg sagde ”OK”, og så røg vi op at slås. Det føltes som om, det varede 10 minutter. Der var en masse larm – Peter er en stor fyr. Jeg vågnede op næste morgen. Jeg huskede kun slåskampen svagt. Mine hænder var ømme, og en af mine fingre var blevet bukket bagud. Træneren skældte os ud, da vi steg på bussen, og folk snakkede om slåskampen aftenen forinden på hotellet. Så begyndte jeg at huske, at jeg havde været oppe at slås med Peter. Nicky Butt hjalp mig med at huske, hvad der var sket. ’Butty’ havde været dommer i boksekampen. I hvert fald var det noget med, at Peter havde grebet fat i mig, og jeg havde nikket ham en skalle. Slåskampen varede for evigt. Ved pressekonferencen næste dag tog Peter sine solbriller af. Han havde et blåt øje. Journalisterne begyndte at spørge: ”Peter, hvad er der dog sket med dit øje?”.

Sådan skriver Roy Keane i sin bog ifølge The Guardian.

Roy Keane forlod Manchester United i 2005 oven på en træningsbanekontrovers med Uniteds assistenttræner Carlos Queiroz, der også kunne være endt med håndgemæng.

”Han var lige ved min skulder. Hvordan jeg undgik at slå ham, ved jeg ikke,” skriver Keane. 


Carlos Queiroz  arbejdede som assistent for Alex Fergusson fra 2002-03 og 2004-08. I dag er han landstræner for Iran.

Skænderiet drejede sig om loyalitet, Queiroz bebrejdede Keane, at han åbent havde kritiseret sine holdkammerater for en tam indsats på Mancheser United TV, og Keane svarede, at han ikke ville høre det ord, fordi han havde sagt nej til tilbud fra både Juventus og Bayern München, mens Queiroz tidligere havde forladt klubben til fordel for Real Madrid.  

LÆS OGSÅ: Se vidunderdrengen, som Roma sikrede sig foran Barcelona, Madrid og City

Alex Fergusson bad dem om at holde op, hvad der fik Keane til at overfuse Ferguson:

”Det gælder også dig, chef. Vi har fandeme brug for en større indsats fra dig. Vi er ved at miste kontakten med de andre hold.”


Roy Keane spillede 326 kampe for Manchester United mellem 1993 og 2005. 

Ikke længe efter, påstår Keane, modtog han en skriftlig erklæring om sin afgang, som klubben havde fabrikeret til ham.

Derefter tog Keane sit sidste år som professionel spiller i Glasgow Celtic. 

I biografien fortryder han, at han efter skænderiet med Queiroz og Fergusson forsøgte at blive gode venner igen:

”Bagefter tænkte jeg: ”Jeg er ikke sikker på, hvorfor fanden, jeg undskyldte.” Jeg prøvede at gøre det rigtige. Jeg undskyldte for, at det var sket. Men jeg undskyldte ikke for min opførsel eller mit synspunkt. Der er en forskel – jeg havde intet at undskylde for.” 

LÆS OGSÅ: Her er Ryan Giggs' og Gary Nevilles fodboldhotel


Roy Keane lagde ikke fingrene imellem som spiller. I sin biografi 'The Second Half' omtaler han en tackling, han lavede på Manchester City-spilleren Alf Inge Håland, og som indbragte ham et rødt kort. I en tidligere biografi fra 2003 har han sagt, at han gik direkte efter at skade Håland. Nu siger han: “Han var en total nar at spille mod. Jeg ønskede at gøre ham ondt og så bagefter stå hen over ham og sige: "Tag den, din fisse." Det fortryder jeg ikke. Men jeg ønskede ikke at skade ham. Jeg har sparket masser af spillere ned, og jeg kender forskellen på at det gør ondt på spilleren og på, at han bliver skadet."