Hvad kan man få for 100 millioner kroner på Miamis boligmarked? Lidt af hvert ser det ud til.

Du kan blandt andet få en garage med plads til tre biler, en swimmingpool med udsigt over Biscayne Bay, en biograf og egen privat havn. Oven i kan man så prale af at eje LeBron James’ tidligere hus (hvis man kan kalde det monstrøse bygningsværk det). NBA-stjernen har nemlig sat sin lille hybel til salg, hvilket er logisk nok, da han som bekendt er skiftet fra Miami Heat til Cleveland Cavaliers.

LÆS OGSÅ: USA's dyreste hus er et palads

På trods af de mange kvadratmeter er der nok ikke mange danskere, der vil være specielt imponerede over indretningen, der som oftest i rigmandshuse har en overvægt af tunge brune møbler.

LeBron købte huset for blot 53 millioner kroner, så han ser ud til at tjene en skilling - hvis han altså får prisen.





LÆS OGSÅ: Se verdens dyreste lejlighed



LÆS OGSÅ: Se verdens første yacht med indbygget garage