”En kombination af en fantastisk teknik og en imponerende fysik gør ham til noget helt specielt. Hans disciplin og indædthed gør ham til et forbillede for de danske cykeltalenter i alle discipliner”

Sådan lød begrundelsen fra sportschef i Danmarks Cykle Union, Lars Bonde, da den 18-årige mountainbike-rytter Simon Andreassen tidligere på året modtog prisen som 'Årets Talent'. 

Han er udråbt til sin generations største cykeltalent, og det afspejler sig allerede på medaljefronten, hvor han er dobbelt U19-europamester og dobbelt U19-verdensmester i mountainbike og er U19-verdensmester i cykelcross, en afart af mountainbike-disciplinen. Dertil kommer et hav af danske mesterskaber.

I år er Simon Andreassen i gang med sin første seniorsæson, der sikrede ham en plads ved det nyligt overståede OL i Rio som den yngste dansker nogensinde.

Euroman har talt med Simon Andreassen om livet som professionel mountainbike-rytter:

Foto: Ditlev Rosing

"Jeg er væk hjemmefra mere end 10 måneder om året. Siden jeg blev professionel hos Specialized Racing, har jeg levet i en kuffert. Ofte når jeg ikke engang at pakke ud, før vi skal videre til et nyt land og en ny konkurrence. Det er en mærkelig følelse og til tider hårdt at leve et liv væk fra familie og venner, men jeg føler mig alligevel privilegeret.

Siden jeg var 7 år, har jeg cyklet. Jeg er konkurrencemenneske ud over det sædvanlige. Jeg elsker simpelthen at vinde. Det er nok derfor, jeg endte med cyklingen. Det er dig selv mod de andre. Cykler du hurtigst, vinder du. Det er egentlig meget simpelt.

Da jeg var 15 år, flyttede jeg hjemmefra for at satse på cyklingen. Mine forældre har altid bakket mig op, selvom de måske har syntes, at jeg burde få en uddannelse. Jeg begyndte på en videregående uddannelse på et tidspunkt, men jeg kunne ikke få hverdagen til at hænge sammen. Så jeg valgte sporten, og det har jeg ikke fortrudt.

Foto: Ditlev Rosing

Mountainbike-sporten er de seneste år blevet mere og mere populær. Konkurrencerne bliver live-streamet, og der er kommet flere penge ind i sporten. Selvom jeg er i gang med min første professionelle sæson, kan jeg allerede nu leve af de penge, jeg tjener. Jeg mangler ikke noget. Jeg elsker legen i skoven på cyklen, selvom det hele selvfølgelig er blevet mere professionelt med kostplaner, træningslejre, interviews osv.

Når jeg ikke konkurrerer, træner jeg op til 30 timer om ugen. Min styrke ligger i min fysik og min teknik. Jeg er fra naturens side blevet udstyret med en fysik, der egner sig perfekt til mountainbike. Og så har jeg fået et medfødt talent, som jeg hele tiden bygger ovenpå. Talentet i sig selv kommer jeg ikke langt med. Jeg arbejder hele tiden på at forbedre min teknik for at rykke endnu tættere på de allerbedste i verden.

OL i Rio var en kæmpe oplevelse for mig. Det var slet ikke en del af min plan, at jeg skulle deltage, men en god sæson gjorde det muligt. Jeg vidste godt, at jeg endnu ikke havde en chance mod de allerbedste, men jeg tager erfaringen med mig. Som mountainbike-rytter er det største, du kan opnå, at vinde OL-guld. Mit store mål hedder OL i Tokyo i 2020. Jeg tror på, det er realistisk, at jeg kan køre med i toppen om fire år. På den korte bane er min ambition at vinde U23 VM i Australien. 

Jeg ved, at der er store forventninger til mig fra omverdenen, men det er ikke noget, jeg spekulerer over i hverdagen. Mine ambitioner for min karriere og min udvikling er så store, at jeg tror, de overgår forventningerne til mig. Jeg vil være den bedste. Og jeg vil vinde alt, der er at vinde. Jeg er så dedikeret og så ivrig for at lykkes, at jeg godt tør sige højt, at mine ambitioner er tårnhøje.

Jeg elsker tatoveringer. Min første tatovering var en cykel ledsaget af et uendelighedstegn på håndledet. Det er nok mest af alt min egen kærlighedserklæring til sporten. Siden har jeg fået tatoveret det meste af den ene arm, har fået tatoveringer på maven og på låret. Der er ikke så mange andre cykelryttere, der har tatoveringer, så der skiller jeg mig lidt ud.

Lige nu og her elsker jeg mountainbike. Jeg elsker træningen, konkurrencerne og alt omkring. Men jeg har samtidig aldrig afvist, at jeg på et tidspunkt vil skifte til landevejscyklingen, som fx Peter Sagan og mange andre har gjort det tidligere. Selvom mountainbike oplever en stigende popularitet, er landevejscyklingen stadigvæk der, hvor der er mest prestige. Det kunne være sjovt en dag at prøve kæfter med de allerstørste." 

Hvis du selv vil prøve dine kræfter af i direkte duel med Simon Andreassen, holder Red Bull 'Rævejagt' i Rebild Bakker lørdag d. 8. oktober. Her skal du forsøge at komme i mål før Simon Andreassen på en 12 km lange rute - hvis du kan. Tilmeld dig her.  

Se videoen fra sidste års 'Rævejagt' med Simon Andreassen: