Nike har kapret Premier Leagues to bedste hold fra den forgangne sæson, og nu er den amerikanske sneaker-gigant klar til at løfte sløret for Chelsea og Tottenhams spillertrøjer til den kommende sæson.

Tilbage i efteråret annoncerede Nike, at de havde lavet en aftale med de nykårede engelske mestre fra Chelsea for svimlende 500 mio. kr. om året, og for få dage siden kunne Tottenham offentliggøre, at klubben fra det nordlige London også har skrevet under med Nike. En aftale, der angiveligt indbringer 250 mio. kr. på årsbasis.

Som en del af aftalerne skal Nike hvert år levere nye spillerdragter til de to klubber, og til den kommende sæson er både Chelsea og Tottenhams dragter designet efter minimalistiske, næsten stilrene principper. Begge holds spillertøj er produceret med Nikes AeroSwift-teknologi, der gør stoffet ekstra let og åndbart, hvilket ifølge Nike skal være med til at optimere spillernes præstation.

I forbindelse med lanceringen er en række af stjernerne fra de to klubber trukket i de nye spillerdragter. Se Harry Kane, Christian Eriksen, Eden Hazard, David Luiz og co. i de nye sæt fra Nike nedenfor:

LÆS OGSÅ: Se FC Barcelonas nye hjemmebanetrøje til den kommende sæson

LÆS OGSÅ: Arsenal-legenden Tony Adams taler ud om sin nedtur og alkoholproblemer i ny bog

LÆS OGSÅ: EM 92-guldvinderne sprang splitternøgne i poolen og festede igennem efter de havde kvalificeret sig til semifinalen