Et sæt solbriller. To farver.
De to norske mærker tøjfirmaet Haik og brillefirmaet Kaibosh har lanceret solbrillernes svar på pilotjakken: Et par vendbare briller, der har forskellige farver på hver side og metalbøjler, der kan vendes 180 grader, hvorved man hurtigt og enkelt kan ændre sit look. For eksempel fra bordeaux til skildpadde.
Brillerne med det grafiske stel og de koøje-runde glas fås i fem farvekombinationer. Solbrillerne, der kommer til at koste 1400 kroner, lanceres i morgen, 24. april, og kan blandt andet anskaffes digitalt her.