Klassikerne vinder frem i stor stil dette forår. Trenchcoats, bomber- og coachjakker dominerer. 

Vi mænd føler os trygge i det vi kender rigtig godt, derfor vil vi altid have en tilbøjelighed til at gå tilbage og hente tidligere tiders store hits frem igen. Blandt andet derfor vil trendhjulet altid dreje rundt.

LÆS OGSÅ: Velklædt forår: 31 jakker, skjorter og bukser  

Til dette forår er 90’er hittet coach-jakken for alvor tilbage - ligesom Euroman.dk tidligere har påpeget at baseballkasketten vinder frem igen. Silhuetten er slankere end 90’erne mere posede stil, men ellers er der masser af nostalgi i luften. 

Euroman har her samlet 11 af forårets fedeste jakker i forskellige snit, farver og priser.  



Han Kjøbenhavn Sunny Bomber til 1.800 kroner

Vandtæt, vindtæt og stadig åndbar. Han Kjøbenhavns bomber-jakke er perfekt til det danske forår og sommer for den sags skyld. De formår altid at pifte deres skandinaviske design op. 



Wood Wood Kiefter Jacket til 1.500 kroner

Wood Wood har taget fat i en af forårets store tendenser og givet deres bud på en coach-jakke anno 2015.  



Trés Bien Lightweight Wool Coat Salt & Pepper til ca. 2.200 kroner

Trés Bien bliver af mange anset for at være en af nettets absolut bedste herretøjsbutikker, men de kan i den grad også selv designe tøj. Til dette forår har de lavet en lækker coat i let uld.



Acne Studios Selo til 3.395 kroner

Acnes kendte bomberjakke har ikke ændret sig meget i nogle år nu, men den er bare en af markedets fedeste.



Ben Sherman Rubber Tipped Car Coat til ca. 2.300 kroner

Gummideltaljerne for enden får denne vandafvisende coat til at skille sig ud. Ellers er det en jakke, som er meget typisk for Ben Shermans typiske design-DNA. 



Mads Nørgaard Classic Black Cotton Trenchcoat til 1.600 kroner

En hver herregarderobe bør indeholde en sort trenchcoat. Mads Nørgaards udgave er tidsløs og passer til hele garderoben. 



Zara Coated hvid jakke til 579 kroner

Denim-jakken er også ved at vende tilbage igen (den er aldrig helt væk), og den hvide farve ligeledes. Zara forener begge elementer i denne korte jakke. 



Fillipa K Walker Peacoat til ca. 2.240 kroner

Vi henter endnu en klassiker frem. Svenske Fillipa K holder, ikke overraskende, deres peacoat helt skarp.



H&M Pilotjakke til 399 kroner

En budgetvenlig udgave af den altid populære bomberjakke.



Norse Projects Kyle Dry Canvas til 1.800 kroner

Norse Projects har i høj grad valgt at differentiere sig på sit overtøj, som altid er i højeste kvalitet, og som ofte har været i samarbejde med velansete og erfarne jakkeproducenter. 



Jack & Jones Lang Bomberjakke til 799,95 kroner

Bomberen i en moderniseret og længere udgave. Noget, som vi ser fra mange modehuse, dette forår. 

LÆS OGSÅ: Sommeren er på vej: Sådan finder du den perfekte solbrille

LÆS OGSÅ: Forårsklar: De 17 fedeste nye sneakers

LÆS OGSÅ: Ny generation rappere: ”Her er vores definition af god stil”