Selv om temperaturerne stiger, kan vi stadig nå at vise en håndfuld af de insidertrends, vi fangede hosnogle af modens mest tjekkede – og tungere klædte – bagmænd under modeugen i Paris.

Ovenfor:

Musiker og skuespiller Jared Leto dukker ofte op under de internationale modeuger. Her er han i overdimensioneret rullekravestrik og frakke med sjalsrevers.

Forsætter på de følgende sider...


Et vellykket miks af tre gennemgående tendenser. Militærgrønne referencer til Vietnamkrigstiden, matchende multiprint-elementer og shorts båret over lange bukser. En inspiration, der er hentet fra storbyens cykelbude.


Den respekterede modejournalist Angelo Flaccavento er urokkelig i forhold til sin klassiske tilgang til herremode. Når han skejer ud, som her, er det med slips i hønsestrik til stribet skjorte.


Taljeret dobbeltradet frakke, stumpebukser og prikket halstørklæde. Sådan bør en mand klæde sig efter Paul Smiths hoved.


En af Paris modeuges absolutte hovedpersoner, Kris Van Assche, der både designer under eget navn og er chefdesigner for Dior Homme. Her i eget mærke.


Franske Givenchy er med chefdesigner Riccardo Tisci ved roret blevet et af modescenens mest iøjnefaldende og indfl ydelsesrige modehuse. Denne gut er dedikeret fan.


Den svenske topstylist Mattias Karlsson i nostalgisk 70’erudtryk med blomstret slips, pudderfarvet skjorte og stort jakkerevers.


Japansk modejournalist iklædt en af næste efterårs mest mærkbare trends, rullekrave under skjorte. Over har han sweatshirt fra Acne.


Iøjnefaldende farver, der bryder med de klassiske og nedtonede elementer. Måske var vanviddet i hans øjne lidt i overkanten, vi lagde mærke til ham uanset hvad.

LÆS OGSÅ Manden på gaden: Milano

FACEBOOK Bliv ven med Euroman