Modeugen byder ikke kun på lukkede fester for modefolk og kendisser. Flere af de populære danske mærker inviterer til gratis fester, hvor alle er inviteret. 

Derfor kan man lige så godt udnytte modeugen i København til at få sig en festlig uge med masser af gratis øl og god musik. 

Euroman.dk har samlet 8 fede arrangementer, som du bør tjekke ud i ugens løb.  

LÆS OGSÅ: Sommerlands-hype: "Jeg tror ikke Tisvilde kommer til at være så smart om 3 år"

Soulland og Heineken inviterer til Soulland Sound

Hvornår: Onsdag den 5. august kl. 17.00-20.00
Hvor: Soulland Store, Gl. Kongevej 37, 1610 København V

Soullands arrangerer selvfølgelig også en ny omgang af deres Soulland Sound-arrangementer i forbindelse med modeugen. På onsdag vil OOFJ give live koncert inde i deres butik på Gl. Kongevej. Heineken vil stå for de gratis øl, når alle er inviteret til fest. 

Won Hundred åbner ny butik

Hvornår: Onsdag den 5. august kl. 17.00 – 21.00 
Hvor: Won Hundred Copenhagen, Klosterstræde 15, 11 57 København K

Pede og Stoffer er lukket ned, og nu åbner Won Hundred deres helt egen butik i lokalerne på Klosterstræde. Og det skal fejres, så derfor inviterer Won Hundred til baggårds-fest, omme bag butikken med kolde drinks og god musik. 


Won Hundreds nye butik.

Natklubben Jupiter holder fest sammen med Margrethe-Skolen

Hvornår: Onsdag den 5. august kl. 23.00 – 05.00
Hvor: Jupiter Club, Købmagergade 26, 1150 København

Mode og designskolen Margrethe-skolen afholder deres talentshow på Rådhuspladsen tidligere samme dag, og i den anledning har de slået sig sammen med tøjmærket Arrogant Artists og holder en stor fest på natklubben Jupiter Club

Wood Wood inviterer til lanceringsfest i deres butik

Hvornår: Tordag den 6. August kl. 16.00 – 19.00
Hvor: Wood Wood Copenhagen, Grønnegade 1, 1107 København K

I forbindelse med modeugen fejrer Wood Wood lanceringen af deres nye efterårs- og vinterkollektion ’Internationalism’. Og det gør de i deres butik på Grønnegade, hvor der vil være musik af Christian Ahlefeldt (Studio Antibes) og Anton Klint (Public Possesion) og lidt koldt at drikke.  

Gant Rugger holder sin halvårlige havefest

Hvornår: Torsdag den 6. august kl. 17.00-19.00
Hvor: Gant Rugger Store København, Kronprinsensgade 16, 1114 København

Gant Rugger viser sin nye efterårskollektion frem i deres butik til god musik, mens Royal sørger for en kold forfriskning.

Le Fix fejrer nyt T-shirt samarbejde på Foderbrættet

Hvornår: Torsdag den 6. august kl. 18.00-21.00
Hvor: Le Fix, Kronprinsensgade 9B, 1114 København K

Le Fix og foderbrættet har i forbindelse med modeugen gået sammen og designet en ny T-shirt. Le Fix-stifter og designer Benny Kusk har stået for desginet, som tager udgangspunk i Foderbrættets univers,  der leder tankerne mod oldschool Rock n’Roll. 

Samarbejdet fejrer de i Le Fixs gård i indre by, hvor de byder kolde drinks, gourmet hotdogs og musik af John Vincent. Efterfølgende fortsætter festen på Foderbrættet, hvor bl.a. Emilie Lilja og Serberen spiller op til dans. 

Les Deux inviterer til modefest og designler øl på Nørrebro Bryghus

Hvornår: Torsdag den 6. august kl. 22
Hvor: På Nørrebro Bryghus, Ryesgade 3, 2200 København N

Drengene bag det danske livsstilmærke holder middag og fest på Nørrebro Bryghus, hvor de samtidigt lancerer deres SS16-kollektion. Til lejligheden har de special-designet en øl i samarbejde med Nørrebro Bryghus. 

Den økologiske Les Deux-øl kan smages til middagen, hvor alle der har lyst, kan komme til 3 retters middag med 4 øl til 499 kr. Billetter kan købes ved at skrive til fw@lesdeux.dk.

Kl. 22 starter modefesten, hvor der er fri entré for alle, og her vil Les Deux sørge for lækker musik og kolde øl.

Unfair inviterer til gratis fest for alle

Hvornår: Fredag den 7. august kl. 20.00 – 02.30
Hvor: KPH Volume, Enghavevej 80, 2450 København SV

Unfair lancerer deres nye digitale platform for den nye generation af modedesignere, hvor fokus er på bæredygtigt design og langsom mode. I den forbindelse inviterer de alle til en stor fest, hvor der udover musik, også vil være modeforedrag, live kunstinstallationer og et ’Slow Fashion Show’.  

LÆS OGSÅ: Danmarks store stilikoner - Peter Falktoft: ”Finanskrisen er jo det bedste, der er sket for sådan nogle som mig. Man behøver ikke længere ligne et juletræ”

LÆS OGSÅ: 13 nordiske mærker du bør kende

LÆS OGSÅ: Modemarch i Paris: Der er stadig masser af militærreferencer på podiet