Siden den kom i handlen i 1917 har Converse-skoen Chuck Taylor Allstar gået sin sejrsgang.

Først blandt sportsfolk, og siden - efterhånden som skoteknologien udviklede sig, og Converse valgte at beholde sin minimalistiske silhuet og uaffjedrede gårdsanger-kvalitet - hos rockmusikere, studenter og, ja, gud og hvermand.

LÆS OGSÅ: De 19 mest ikoniske sneakers nogensinde

Nu, 98 år senere, har Converse fundet tiden moden til at lancere en toer. Converse Chuck Taylor Allstar II kommer den naturligt nok til at hedde.

Og hvad er så udover markedsføringsværdien det nye nummer II, der, bortset fra de farvede snørebåndshuller, umiddelbart ligner nummer I til forveksling?



Bliv ven med os på Facebook

Det er hardwaren, som skoen er lavet af.

Allstar II er udstyret med Nikes patenterede Lunarlon-teknologi, en slags affjedrende skum i indersålen.

Desuden er skaftet beklædt med blødt skum, mens tungen er blevet gjort mere åndbar og skridsikker, og skoens ydre lærredkvalitet er blevet opgraderet.  

Så måske er det endelig blevet tid til en Allstar, der rent faktisk er behagelig at gå i.

Skoene blev udsolgt på rekordtid i USA, og nu kommer den til Danmark. Fra fredag d. 4. december bliver 2000 par sat til salg i udvalgte butikker landet over. 



LÆS OGSÅ: Boxershorts, trusser eller tights: Sådan finder du det perfekte undertøj, mand

LÆS OGSÅ: Et af livets store spørgsmål: Hvornår skal skjorten ned i bukserne?

LÆS OGSÅ: 10 ting der aldrig går af mode