En af verdens bedste fodboldspillere, Cristiano Ronaldo, har netop lanceret sin første undertøjskollektion. Navnet er CR7 by Cristiano Ronaldo og kollektionen består af undertøj og strømper til mænd.

CR7 by Cristiano Ronaldo er skabt i samarbejde med den danske virksomhed JBS Textile Group, der igennem 75 har lavet undertøj. Ronaldo har tidligere været ambassadør for en lang række brands, men den 28-årige Real Madrid-spiller har aldrig tidligere lanceret noget i eget navn.

Meget passende fungerer Cristiano Ronaldo selvfølgelig som model for sin nye undertøjskollektion. Iført vandkæmmet sideskilning og mere-end-veltrænet krop gør han, hvad han kan, for at få det solgt. Og mon ikke der vil være en hustru eller en kæreste derude, der også nok skal få øjnene op for kollektionen, selvom den kun henvender sig til mænd?



CR7 by Cristiano Ronaldo kan købes i butikker i hele landet samt online.

TWITTER Følg os på twitter