Stig Pedersen fra D.A.D. har flere gange optrådt på Euromans liste over Danmarks bedst klædte mænd, og han er kendt for sin gennemførte stil både på og uden for scenen. Fra torsdag til lørdag sælger han ud af hele sin originale garderobe. Det sker hos Fashionistas i Store Kongensgade, der tidligere har solgt tøj for bl.a. Medina.
Selv om det er en meget varm forårsdag i København, er Stig Pedersen trukket i sorte, skinnende læderbukser. Ud af benene stikker et par sorte læderstøvler med 10 cm hæl. En sølvfarvet t-shirt i fin vævning under en åben sort skjorte med diskret militæremblem fuldender billedet af en mand, der tænker over sit udtryk.
Hvad er det du sælger ud af?
”Jeg har jo passet min shopping, så det er tøj og accessories fra hele verden, til hverdag og fest. Det er scenetøj og tøj til ’privat brug’. Som en genbrugsforretning skal se ud, og som den så ud i gamle dage, før det hele blev så røvsygt.”
”Det er 30 års modehistorie eller anti-modehistorie. Der er John Wayne-charmeklude og teaterkostumer og strikkede David Bowie-inspirerede heldragter. Jeg sælger også alle de originale D.A.D. t-shirts tilbage fra den allerførste. Så er der også noget for fansene at komme efter, så det ikke kun er mig og mine brugte slips, de finder.”
Hvorfor sælger du dit tøj?
”Jeg er en syg samler. Vi taler virkelig syg samlermani. Det er overalt. Jeg er nået dertil, hvor jeg betaler leje for to lagre, fyldt med tøj og accessories. Det kommer til at gøre ondt at sige farvel, men jeg må være hård og tage mig sammen, så jeg kan få luft.”
LÆS OGSÅ: De 10 bedste netbutikker på nettet
Hvorfor er stil så vigtig for dig?
”Det bunder i en kæmpe interesse, som startede meget tidligt, og så kunne jeg pludselig kombinere det med at stå og spille bas i baggrunden. Så kunne jeg være ham den underlige, hvor folk siger ”hva’ fanden er han i dag?”
”Jeg kan godt lide, at stil er et afrundet udtryk, at det er en helhed. Et af mine yndlingsbands er The Ramones. De grundlagde en fantastisk form for uniformering midt i kaos. Du kan også tage Iggy Pops bare mave, det er så trygt, når vi ser den, så ved vi, at det er ham.”
”Jeg kommer fra punken, og der handlede det om uniformering. De sorte ridestøvler skulle passe til nittelæderjakken. Der var meget stramme regler. Man kunne ikke møde op i hvad som helst. Som 12-årig gik jeg i min mors paisleymønstrede kjole, som jeg havde klippet midt over, for dengang kunne man ikke købe tøjet færdigt i forretningerne.”
” Man måtte bruge sin fantasi og hvad der var for hånden. Jeg syede selv leopardærmer på en læderjakke. Der var krav, både indre og ydre, om originalitet. I dag kan man købe det hele i en færdigpakke. Her forleden sad jeg hos en frisør og blev klippet, og i stolen ved siden af mig sad en goth-pige. Hun havde sokkerne, strømperne, kjolen, jakken, smykkerne og støvlerne, det hele var købt som et færdigt start-kit.”
”Sådan var det ikke dengang, jeg startede. Der måtte man fandme selv stå for det. Vi begyndte så at blande det med cowboyhatte og sporer på støvlerne, og det var ikke cool at gøre, men vi syntes det var fedt. Langsomt var der så nogen, der sagde, ok, det er sgu ret fedt, og så blev det en retning i al forvirringen.”
Du har haft mange forskellige look hen ad vejen…
”Jeg har været korpige fra Las Vegas, musketér, astronaut, frømand, kok. Alt. Alt det tøj man kunne få til action-man har jeg haft på. Det er også en kunstnerisk måde at udtrykke sig på. Der er ikke noget sjovere end at få en scenetøjsidé og så føre den ud i livet. Komme med sine små skitser og få det sat sammen.”
”Alt er hjemmelavet, sammen med rigtig gode håndværkere. For mig skal tøjet også passe med det instrument, jeg har på maven. Jeg har for eksempel lige lavet mig et jernkors som bas, og for at det ikke skal kunne misforstås, har jeg fået Den Røde Baron (tysk pilot fra 1. Verdenskrig, red.) som hoved, hvor der så skal sidde en lille figur af mig.”
Er det din personlighed, du udtrykker gennem din stil?
”Ja.”
Hvad er den røde tråd i din hverdagsstil?
”Den høje støvle er der altid (viser sin sorte støvle med 10 cm høj hæl). I dag er jeg casual klædt, men i går var jeg for eksempel revolvermand.”
Altså hjemme hos dig selv?
”Ja, ja, og når jeg skal hen og handle i Netto. Bare som i en cowboyfilm, du ved: Smalle bukser med forstærkninger på indersiden. Lang læderfrakke, som man kan have en pumpgun under.”
LÆS OGSÅ: Polotrøjen gør comeback
Følger du med i moden?
”Hvad der hænger i forretningerne nu og her er ikke sjovt. Det er sjovere at blive inspireret af Panserslaget ved Kursk og så klæde sig ud som en pansergeneral, og det skal være NU, og hvor får jeg det bælte henne, og så begynder jeg at samle sammen. Det er meget bedre.”
Er der for få, der ligner en pansergeneral fra slaget ved Kursk i gadebilledet?
”Jeg savner de der typer, hvor kæden er hoppet helt af. Før i tiden var der én, der gik op og ned ad Strøget klædt ud som Darth Vader. Og én, der var klædt ud som en same fra Lapland. Dem savner jeg.”
”Homoer er også blevet meget nedtonede. Jeg passede en døgnkiosk over for Cosy Bar i Studiestræde som helt ung. Der var homoer med overskæg, læderkasket og bar røv. Altså helt bar røv. De var ligeglade. Sådan ser de ikke ud mere, (taler med vestjysk dialekt) nu ka man jow et’ se fårskæl længere.”
”På den anden side er der meget, der er mere tolereret i dag. I gamle dage, da jeg var punk, fik man nogen på låget, eller folk gik hen og spyttede en i ansigtet på Strøget. Man vidste aldrig om det var tyndskid eller hård mave, når man mødte folk i det offentlige rum.”
”Så skulle man køre hele vejen til Hillerød i S-togskupeen, hvor man blev trukket i øreringen hele vejen af en sur mand, der råbte: Sådan kan man ikke se ud! Så folk er måske blevet mere tolerante, men der er heller ikke nogen der klæder sig vildt og stikker ud. Jeg ser ikke noget, hvor jeg tænker: wow!” Jeg kan godt lide, at man tør tage chancer.”
”Noget, der også undrer mig, når man ser et modeshow i tv, er, at når det er færdigt, så kommer designeren ud og har altid bare sort tøj på. Det er ret sindssygt, synes jeg. Jeg ville da klæde mig ud som grankogle, hvis det var mig, der skulle ud og hyldes.”
”Designeren kommer altid bare ud i røvsygt jakkesæt eller kjole. Så tænker jeg: skal jeg stole på sådan et menneske, der ikke tager nogen chancer selv? Skal jeg så købe hans tøj, hvor patten hænger ud?”
Kan man bedømme mennesker på deres stil? Kan man sige: han går i Tøjeksperten-tøj, så han er kedelig?
”En person kan jo se røvsyg ud og så åbner vedkommende munden og er bare hamrende morsom. Eller også kommer der en mand gående, der har for korte bukser på og klovnebutterfly, og så er han meget alvorlig. Jeg kan bare godt lide, at man sætter sit eget præg. I bund og grund kommer det vel bare an på at blande tingene godt. Alle har vel sin egen idé, når de står op om morgenen og tager tøj på.”
Er du sikker på det?
”Det er vel derfor, folk er tatoveret i ansigtet. Det er vel for at slippe for at få det der job nede i banken. Men der er jo visse fag, som kræver en vis fremtoning. Man vil gerne have, at ens bankrådgiver er kedeligt klædt, han må ikke være for spraglet.”
”En bager kan heller ikke stå i ruskind, han skal være ren. Men ellers er det da rigtig nok, der er deprimerende mange, der ikke går op i, hvad de har på. Men så går de op i noget andet. Bare de skal ud og skifte en liste, har de jo værktøjsbælte med hele lortet på. Vi er vel alle grej-freaks på den ene eller den anden måde.”
Hvad er den værste fashion crime i historien?
”Jeg kan ikke lide wedges (højhælede sko uden overgang mellem hæl og sko, red.). Det ligner klumpfod.”
Hvad er det sidste, du vil blive set i?
”Hvis jeg kan få mine egne signature-Crocs, vil jeg gerne gå i dem, men ellers nej tak. Jeg må nok også sige nej tak til sightseeing-sandalen med velcro og stavgangstænger. No visible toes, som de siger i militæret. Det kan jeg ikke klare. Der fik du mig. Sandalhaderen. Det er mig.”
Tatoveringer?
”Den vogn kom jeg aldrig med på.”
De fleste mænd går mindre og mindre op i deres tøj med alderen. Hvorfor er det stadig vigtigt for dig?
”Hvis ikke jeg var blevet musiker og havde haft hele den eksponering, som følger med, så havde jeg måske tonet det lidt ned og bare fundet én stil. Men jeg har den her dejlige karriere, hvor jeg selv kan bestemme. Det er nok grunden til, at det er endt i ekstremer med stilen.”
Så det er en arbejdsskade?
”Altså, jeg tænker jo ikke over det, men folk tænker måske ’what the fuck?’” For eksempel, når jeg går rundt derhjemme og øver mig inden en koncert på at være korpige i 12 cm stilethæle derhjemme, og mine gæster spørger mig ’hvad fanden laver du?’ Men hele det bjerg af tøj og ting, jeg nu sælger, har jeg købt gennem tiden, og jeg tror, jeg hele tiden har set et professionelt/kunstnerisk formål med det. ”
Du bliver 50 i næste måned. Bliver du mere forsigtig i dit tøjvalg nu?
”Nej! Overhovedet ikke. Altså jeg ligger ikke oppe og roder på tagene af S-togene, mere, vel, men man kan stadig godt klæde sig fedt efter ens alder.”
”Hvert år tager vi vel alle fast i vores love handles (mærker sig selv i sidebenene, red.) og siger: ”holder vi en sæson mere i bar mave?” Jeg synes godt, man kan klæde sig vildt og sindssygt, der skal bare være en rød tråd.”
”For nogle år siden var jeg i New York og gik bag ved en skater, med lang hestehale, collegejakke og så det her skateboard, som han skiftevis kørte på og tog under armen. Så kom jeg op på siden af ham og så en mand på 70 år! Han lignede en valnød i ansigtet.
Det var sådan lidt: ”Mor, man kan se din navlepiercing!” Det er fedt og det er ikke fedt, det er en hårfin balance fra gang til gang.”
Kan man selv finde balancen, eller skal andre sige det til en?
”Jeg tænker ikke over, hvad folk tænker. Jeg startede som punk, da jeg var 13 i 1978. Der var kun seks af os, som sad inde ved Storkespringvandet, og jeg skulle alene med bussen ind fra Amager-forstæderne, så det krævede en vis portion mod. Det blev jeg nok lidt hærdet af.”
”Der er jo ikke nogen, der slår på én længere. Det eneste, der kan ske i dag, hvis man klæder sig ungdommeligt med kasket med propel på, er at en skoleklasse vil dø af grin.
Og ellers kan man jo bare ende som kunstneren Jens Jørgen Thorsen, der vejede 30 kilo for meget og alligevel gik i leopard-spandex. Folk havde vænnet sig til, at sådan var han. Jeg tror faktisk, jeg ender som ham. Der fik jeg lige en idé, for jeg har en kæmpe stak latex-tøj derhjemme.”
Er du ikke nervøs for, at du kommer til at savne tøjet? Du kan vel ikke blive ved med at finde på nye kostumer?
”Det bliver ikke noget problem. Når man har læst så mange tegneserier som mig, kan man sagtens blive ved at finde på noget.”
Er det alt dit tøj du sælger?
”Nej, jeg har mere. Men nu kan den syge samler i hvert fald komme hen til vasken derhjemme.”
Fashionistas Luksus Outlet, Store Kongensgade 40H, 1264 København K
Den 23.-24. april, kl. 11.00-18.00, samt lørdag d. 25. april, kl. 11.00-15.00
Gratis entré
LÆS OGSÅ: Baseballkaskettten vinder frem igen
LÆS OGSÅ: Danmarks 25 bedste mærker
LÆS OGSÅ: Peter Falktofts nye sneaker får nettet til at bryde sammen
