Han er god for over 40 milliarder dollars.

Så der burde være råd til lidt lækkert til garderoben.

Men Mark Zuckerberg foretrækker det simpelt.

I går havde han første arbejdsdag efter sin barsel - 1. december blev han far til datteren Maxima. Og hvad tager man så på?

Hvis man er CEO for Facebook, mangemilliardær og blandt verdens mest indflydelsesrige personer er svaret: Noget gråt, enten en t-shirt eller en hættetrøje.

Sådan har vi tit set ham, og 31-årige Zuckerbergs hang til grå stadfæstede han i går med dette billede, som han delte med sine utrolig mange følgere på Facebook:

First day back after paternity leave. What should I wear?

Opslået af Mark Zuckerberg på 25. januar 2016

 

Den uhøjtidelige chef har tidligere forklaret, hvorfor han ejer så mange identiske grå t-shirts og så vidt muligt ikke går med andet. Ligesom valget, om hvad man skal spise til morgenmad, er ”åndssvagt” at bruge tid på, gider han ikke spilde kostbar tid på at have tøjkrise om morgenen. Tid, der ville gå fra at drive verdens største sociale netværk.

”Jeg vil virkelig gerne forsimple mit liv, så jeg skal træffe så få beslutninger som muligt – om alt andet end hvordan jeg tjener mit community,” siger han ifølge avisen The Telegraph.

Sådan har Barack Obama det også. Han har nok at se til med at lede verdens mest magtfulde land.

”Du kan se, at jeg kun går i grå eller blå jakkesæt,” sagde præsidenten til magasinet Vanity Fair i 2012;

"Jeg forsøger at skære ned på antallet af beslutninger. Jeg vil ikke træffe beslutninger om, hvad jeg spiser eller har på. Jeg har for mange andre beslutninger at tage.”

Her lidt inspiration fra Zuckerbergs garderobe:

Han kan dog godt dresse op en gang imellem som for eksempel på dette billede fra 2011, hvor han skulle mødes til en debat med Obama. I hvert fald på overkroppen.

LÆS OGSÅ: Klassisk stil: Sådan finder du det perfekte jakkesæt

LÆS OGSÅ: Tre succesfulde mænds gode råd til iværksættere

LÆS OGSÅ: Facebooks nye hovedsæde får dit kontor til at virke klaustrofobisk