Igennem en lille måned har Euromans læsere haft mulighed for at afgive deres stemme på den, de synes har fortjent betegnelsen Danmarks bedst klædte mand.  Vi opstillede en liste, og tilføjede også flere kandidater på læsernes opfordring.

Fredag i sidste uge var skæringsdatoen, hvor resultatet blev gjort op, og det viste sig, at arkitekten og fotografen Sergei Sviatchenko med 19 procent af stemmerne var læsernes favorit.

LÆS MERE: Danmarks bedst klædte mand: Nr. 1 - Mads Axelsen

Han var relativt tæt fulgt af den modestuderende Alexander Asvarischtsch, der fik 14 procent af stemmerne med et pænt hul ned til nummer tre, skuespiller Nikolaj Coster-Waldau, der fik syv procent.

LÆS MERE: Danmarks bedst klædte mand: Nummer 2 - Kristoffer Sakurai


Sergei Sviatchenko.

Vi har stillet vinderen, Sergei Sviatchenko, et par spørgsmål for at høre, hvad han synes er god stil.

Han har sendt os følgende svar per mail.

Hvem synes du er Danmarks bedst klædte mand?

"Jeg møder mennesker med glæde og entusiasme, men er sjældent opmærksom på hvad har de på. Muligvis fordi tøj er et privat område for mig."

Hvilken ting i din garderobe er du gladest for?

"Lige nu er det en jakke af tweed, den er uden for og skulderpuder. Det er en prototype til min tøjkollektion på privateclassicist.com." 

Hvilken ting i din garderobe fortæller den bedste historie?

"Der er heldigvis mange, men måske min ”dust coat” fra Margaret Howell. Den var jeg meget glad for, indtil jeg desværre mistede den i London. Heldigvis fandt jeg den igen i en secondhandbutik i Wien efter et år. Tænker stadig på, om det kan være den samme jakke. Den lignede sig selv."
 
Hvem eller hvad inspirerer dig til din stil?

"Hele mit liv har jeg været betaget af Le Corbusiers genialitet, men jeg kendte kun til hans arkitektur. I de sidste par år er der udkommet mange bøger om ham, som bl.a. indeholder mange private billeder, og denne gang blev jeg fascineret af den gennemgående og gennemtænkte stil personen Le Corbusier havde."  



LÆS MERE: Danmarks bedst klædte mand: Nummer 3 - Nikolaj Coster-Waldau