Når modehjulet først spinder, kan det gå rigtig stærkt. Og nogle gange føles det som om, at det, der var smart sidste år, er ”so last year” i år. 

Men det hele behøver ikke at gå så stærkt og selvom, at vi her på Euroman er med til at gøre opmærksom på de mange skiftende tendenser, vil vi også gerne slå et slag for et langsommere tempo. 

Her er 8 ting, der var højeste mode sidste sommersæson, som du med fordel kan genbruge, hvis du stadig vil fremstå moderne.

Desert boots

Ørkenstøvlen har været et fast element i mange mænds garderobe de seneste mange år, og sådan fortsætter det. Derfor er det en god idé at finde dem frem fra gemmerne, give dem en tur med den rigtige sæbe og hoppe i dem igen. De passer godt til det danske forår i brunlige nuancer. 

Desert boots fra Want Les Essentiels til cirka 3.150 kroner lige her.

70'erne fortsætter

70'er-moden har været over os de seneste sæsoner, og det er endnu en tendens, som fortsætter i år. Det fortæller vores moederedaktør Frederik Lentz Andersen. De brede silhuetter, løsere bukser og større skjortekraver er fortsat en tendens, der er værd at følge. “Hvis du fx har investeret i en habitjakke med bredt revers, så kan du sagtens blive ved med at gå i det i år. Jeg synes personligt, det er federe end et alt for smalt revers," siger han. 

Habitjakke med bredt revers fra Éditions M.R. til cirka 3.400 kroner lige her.

Runde solbriller

Uanset om du vælger den helt runde John Lennon-brille eller går efter en lidt mindre rundt brille, så er det stadig en tendens, som følger os ind i dette forår. Hvis du aldrig er hoppet med på trenden, kan du altid starte med at købe et par billige runde briller på en festival for at se, om det er noget for dig.

Solbriller fra Ace & Tate til 1.000 kroner lige her.

Brune nuancer

"Mørkebrunt tøj er stadigvæk meget aktuelt. Mange skal vænne sig til sådan en farve, fordi vi normalt går efter gråt, mørkeblåt og sort tøj, men modefarverne de seneste sæsoner har været mere over i jordtonerne. Mørk chokoladebrun fungerer til rigtig mange her i Skandinavien,” siger Eurosmans moderedaktør Frederik Lentz Andersen.

 

Hættetrøje fra H&M til 180 kroner lige her.

Militære referencer

Militær, militær og atter militær. De militære referencer løber ingen vegne. Heller ikke denne sæson. Derfor kan du godt finde din armyjakke frem igen, ligesom alt i armygrøn kan genbruges denne sæson. Hvis du skal på jagt efter en ny armyjakke er mulighederne mange, da både vintagebutikker ligger inde med fede modeller, mens mærker som Carhartt laver splitnernye jakker, der også har det helt rigtige militærlook.

Armyjakke fra Carhartt WIP til 950 kroner lige her.

Smykker

Smykker til mænd er en tendens, som har fyldt meget i modebilledet de senere sæsoner, og vores moderedaktør spår, at den fortsætter. "Det ligger lidt i forlængelse af hele 70'er-tankegangen. Mænd kan godt have en eller endda to fingerringe på, og de kan sagtens have en halskæde på. Rigtig mange går med en halskæde med et lille emblem," lyder det fra Frederik Lentz Andersen. 

Ring fra Bobby Janco til 1.100 kroner lige her.

Hvide sneakers

Måske skulle vi bare lave en aftale om, at vi fortæller jer, når de hvide sneakers ikke er moderne mere? For de bliver ved med at ramme vores liste over trends - både gamle som nye. Igen i år kan du selvfølgelig bruge dine klassiske hvide tennissko, men sørg for at de er velholdt. Rengør dem, plej dem, kæl for dem.

 

Sneakers fra Garment Project til 1.000 kroner lige her.

Pyjamasskjorten

70'er-viben fortsætter i denne guide. For den løstssidende pyjamasskjorte er en tendens, som du ikke må lægge på hylden endnu. De bredere skjortekraver er nærmest et must på sådan en skjorte, og hos flere mærker slår man et ekstra stort slag for, at skjorten er af god kvalitet. For eksempel hos All At Sea, hvor de fremstiller dem i silke.

Pyjamasskjorte fra All At Sea til 2.200 kroner lige her.

LÆS OGSÅ: 16 stærke forårskøb til under 400 kroner

LÆS OGSÅ: Nu er det igen tid til at stoppe T-shirten ned i bukserne

LÆS OGSÅ: 17 eviggyldige ting du kan give konfirmanden i gave