I går gik internettet i selvsving over,  at Nike med en video endelig løftede sløret for, at Marty McFly-skoen, der var med i Back to the Future Part II, måske ville blive en realitet. Det skete, og nu kan du købe skoene i en auktion på eBay.

Der bliver kun lavet 1.500 par af 2011 Nike MAG. De bliver bortauktioneret over 10 dage, 150 par om dagen, og alt overskud går til The Michael J. Fox Foundation for Parkinson's Research. Priserne er i skrivende stund helt oppe på 5-6.000 dollars, hvilket vidner om, hvor ventet skoen har været og hvor meget prestige, der i sneakerkredse er i at eje et eksemplar.

2011 Nike MAG har dog ikke selvsnørende funktion som i Back to the Future (der skal vel også være plads til en 2015-release), men Nike-logoet på skoen kan dog lyse i op til fem timer, hvis man trykker på en knap på skoen.

Hypen er enorm og heldigvis går det hele til et godt formål. Om den er køn vil vi lade dig om at bedømme. Du kan kigge nærmere på auktionen her. Og så kan du tjekke en lille film med Bill Hader, Christopher Lloyd, Tinker Hatfield, Donald Fullilove om 2011 Nike MAG lige her: