I 50’erne og 60’erne kunne de lave ure, der fungerer den dag i dag. Vi har talt med tre mænd, der sværger til vintage på håndleddet.

Læs her, hvorfor dit næste ur skal være vintage.

___________

Jørgen Krognos


61 år, indehaver af Krognos Urmageri, Frederiksberg Allé 70, Frederiksberg. Sælger vintageure fra 2.000-15.000 kr.

Hvorfor skal man købe et vintageur i stedet for et nyt?

”Det er let. Du får et ur, der er tre gange så godt som et nyt, men samtidig tre gange så billigt.” 

Hvad er vintageure for dig?

”Det er de gamle 50’er- og 60’er-ure. Det var armbåndsurenes guldalder. Man var ikke truet på tid og økonomi. Man sad i lange rækker og kontrollerede de ting, som kom ud. Det skulle være godt, og det skulle kunne holde. I gamle dage fik man et ur for livet. Mænd fik et ur til deres konfirmation og et til deres bryllup. De to ure skulle holde for livet. Det er man ligeglad med i dag, det handler om forretning.”


Bulova-ure udmærker sig ved at svinge 300 gange i sekundet. De har derfor en meget stor nøjagtighed.

Hvad er dit yndlingsmærke?

”Omega. Det er sindssygt godt lavet og til at betale. Gennemsnitsprisen ligger på 4.000-5.000 kr., og du får virkelig noget for pengene.” 


Jørgen Krognos sælger ofte et ur til en kunde, som så bruger det som udbetaling til det næste ur. Han har derfor fået mange af sine egne ure igen op til tre eller fire gange.

Hvad skal man tænke over, når man køber et vintageur?

”Mange kommer herned for at få vurderet deres vintageure, men nogle må gå herfra med dukket nakke, fordi de har givet 16.000 kr. for et falsk ur. Forfærdelig grimme kopier. Men hvis man ikke ved noget om det, kan man let blive snydt. Der kan stå de rigtige navne på urene, men det kan du skrive med hånden. Alt, hvad vi sælger her i butikken, kan du finde billigere på nettet, men hos os bliver det solgt med garanti. Folk vil gerne have sikkerhed og nogen at slå i hovedet, hvis det ikke virker.” 


Jørgen Krognos vurderer gerne ure, som er købt andre steder. Han kan hurtigt se, om uret er ægte.

Hvilket ur skiller sig ud i din butik?

”Jeg har et Bulova, som også var det første mærke, der lavede ure til rumkapsler. Det er et historisk ur, fordi det er overgangen til det elektroniske ur, som alle går med i dag. Det udmærker sig ved at være meget nøjagtigt. Det var vigtigt, når man arbejdede i rummet. Man solgte rigtig mange af dem i starten af 70’erne. Der kom skrøner om urene, fordi mange urmagere ikke forstod dem. Det koster 4.500 kr.”

Jørgen Krognos kom i lære som urmager i 1967 og har været i branchen lige siden. Han har arbejdet som selvstændig urmager siden 1989, og i 2003 åbnede Krognos Urmageri. Han har én ansat, det er hans datter, som også er uddannet urmager.

Joe Henningsen

 

31 år, indehaver af netbutikken wristchronology.com. Sælger vintageure fra 2.000-25.0000 kr. 

Hvorfor skal man købe et vintageur i stedet for et nyt?

”Hvis man køber noget gammelt, skal man gå efter charmen, historien og ikke mindst kvaliteten. Hvis du skal have et håndlavet ur i dag, koster det mellem 50.000 og 150.000 kr. Men de gamle ure er også håndlavede, og man får derfor rigtig meget kvalitet for pengene. Man får materialer, man ikke længere bruger. Derudover er det en investering. Schweizer-ure er steget op til 30 % siden 2011.” 

Kan man godt sælge vintageure via nettet?

”Jeg tror ikke, at man kan sælge vintageure over nettet som eneste kanal. Folk skal også have mulighed for at se dem i virkeligheden. Ideen er, at de skal ud i tøjbutikkerne. Ure er et smykke, og når man køber tøj, kan man finde et match. I tøjbutikker møder vi kunder, der ikke normalt ville gå ind i en butik, hvor der kun er vintageure. P.t. har vi urene i Pede & Stoffer, og flere butikker er på vej.” 


Joe Henningsen fra Wrist Chronology kender historien bag de fleste af urerne og fortæller dem videre til køberen.

Hvilket ur skiller sig ud i din butik?

”Jeg har et Omega Seamaster de Ville fra 1963. Det er det, som har startet hele min urforretning. Det var min morfars ur, jeg arvede, da han døde i 2002. Allerede som 14-årig stak han til søs som dæksdreng. Han købte uret for sin første løn, da han blev styrmand. Senere arbejdede han sig op og endte med at blive kaptajn. Han rejste hele verden rundt med uret på sin arm. Han endte med at claime titlen på sit ur som seamaster. Selv om det var meningen, at uret skulle sælges, endte det med, at jeg beholdt det. Det betyder for meget for mig.” 


Joe Henningsen fra Wrist Chronology kender historien bag de fleste af urerne og fortæller dem videre til køberen.

Hvad er dit forhold til nye ure?

”Mit forhold til nye dyre ure, det er ikkeeksisterende. De nye dykkerure, der er på markedet, kan komme ned til 1.000 meter. Seriøst, hvem kommer derned? Hvis man er dykker, vil man aldrig bruge det, man kalder et dykkerur. Det er ren bling-bling.”



Joe Henningsen er ikke uddannet urmager, men har samlet på ure i mange år. Han fik sit første ur som femårig – et Fortis Watch, som han selv kunne designe udseendet på. Han har det stadig. Han er uddannet erhvervsdykker, har en bachelor i kommunikation og sociologi og kan til sommer kalde sig cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse. Wrist Chronology åbnede i januar 2013.

Ivan Ladegaard


32 år, indehaver af Svajts Urmageri i Blågårdsgade 18, København. Sælger vintageure fra 1.500-6.000 kr.

Hvorfor købe et vintageur i stedet for et nyt?

”Jeg synes, det er smukt på en anden måde end et nyt ur, fordi materialerne var anderledes dengang. Der er ting, man ikke kan i dag, som man kunne med materialerne dengang. Kvaliteten er høj, og det er gennemtænkte værker på mange niveauer. Et nyt værk er gennemtænkt i forhold til produktion. Ikke så meget i forhold til vedligeholdelse, men det er de gamle ure.”

Hvilke mærker holder bedst?

”Omegas 30-mm-værker mener jeg sagtens kan fungere om 100 år. Det gælder også nogle af Certinas store håndoptrukne ure. Generelt tror jeg, at værker, der er konstrueret før 1960, vil holde længst.”


Fra venstre: Zenith Defy fra 1969, Certina Chronolympic ’Regatta’ fra 1971 med Valjoux 728- værk, Certina DS-2 Chronolympic fra 1974 med Valjoux 234-værk, Omega Suverän fra 1944.

Hvad er dit yndlingsmærke?

”Jeg har en svaghed for Certina DS. Da Certina DS kom i 1959, var den schweiziske norm, at et ur skulle kunne holde til at falde fra en meter. Da DS kom, kunne det holde til fald fra seks meter. Det var og er et stærkt ur. Det er det mest anvendelige vintageur i min verden. En håndværker ville også kunne bruge et Certina DS fra begyndelsen af 60’erne. Certina er folkets ur, fordi det altid har været billigere end fx Omega. I 70’erne er der ingen tvivl om, at Certina er markant bedre ure end Omega.”


Tv.: Rejseur fra ca. 1920. Th.: Cyma Amic bordur fra 60’erne.


Tv.: Eterna-Matic 1000 Concept 80 fra ca. 1970.
Th.:  Sabina fra ca. 1975.

Har du et ur med en god historie?

”Jeg har et Omega Suverän fra 1944. Det var et ur, som schweizerne lavede til det svenske marked under Anden Verdenskrig for at støtte dem. Omega solgte urene til den svenske regering, og så solgte den svenske regering det direkte videre til folket, og så gik pengene til staten. Det var usædvanligt. Det blev markedsført godt og blev en stor succes. Der står ’Suverän’ med en lille krone over a’et bagpå. Det var for at sige, at Sverige var en suveræn stat. Uret er snart 70 år gammelt, men man kan gå med det hver eneste dag, så god er kvaliteten. Desuden er det et vanvittig fedt ur, fordi man kan se, at det er 10 år ældre end andre vintageure.”





Ivan Ladegaard blev uddannet urmager i 2010. Hans far er politimand, og hans mor er dagplejer, så det var ikke, fordi det lå til familien at lave ure. Ivan har altid været fascineret af gamle ting af god kvalitet. Alt fra støvsugere til kuglepenne. Han åbnede Svajts Urmageri i 2011.

LÆS OGSÅ Georg Jensen Koppel: Tiden er knap