At hive andres billeder ned fra nettet og sælge dem for mere end en halv million per styk.

Er det en genial kunstnerisk kommentar til digitaliseringen?

Eller er det bare skamløst profitmageri på andres bekostning?

Det er det store diskussionsemne i forbindelse med kunstneren Richard Princes aktuelle udstilling.
 
Den amerikanske kunstner har ofte tidligere anvendt andres værker uden at spørge om lov og med små justeringer solgt dem videre som sin egen kunst og til høje priser.

LÆS OGSÅ: Derfor elsker jeg Roskilde

Nu er der debat om ham igen, efter at han til sin seneste udstilling, ’New Portraits’, har printet forstørrede screenshots af billeder fra en række Instagram-konti - hovedsagelig billeder af kvinder og mange af dem i seksuelt udfordrende positurer. Princes justeringer består i dette tilfælde i, at han har slettet de oprindelige titler og tilføjet billederne sine egne kommentarer.

Og ifølge sitet Vulture sælger han dem for over 600.000 kroner stykket.

Bliv ven med os på Facebook


 
Nogle er begejstrede for billederne og deres voyeuristiske, flertydige, provokerende kvaliteter. Samt den måde de filosoferer over dit og mit i den digitale tidsalder. Genial trolling bliver konceptet kaldt af en anmelder.

LÆS OGSÅ: Den dag min voldtægtsmand dukkede op under ”personer, du måske kender” på Facebook

Den californiske pinup-blog SuicideGirls, hvis billeder er blevet brugt i Richard Princes værker, har besvaret de svimlende dyre værker med en reproduktion af hans reproduktion.



SuicideGirls sætter deres reproduktion til salg for 90 dollars per styk, og pinupmutter Missy Suicide skriver på sin hjemmeside hvorfor:

”Richard Prince er kunstner, og han mener, at de billeder, som vi og vores piger publicerer, er repræsentative for noget, der er værd at kommentere på, en del af tidsånden, vil jeg tro? Tak Richard! Jeg fatter bare ikke, at den her kunst er så uopnåelig for folk som mig og de andre folk, der er portrætteret i den kunst, han sælger. Derfor har vi hos SuicideGirls tænkt os at sælge nøjagtig de samme billeder, som folk betaler 90.000 dollar for til 90 dollar per styk. Jeg håber, I elsker dem. Smuk kunst, 99,9% rabat.;)”

Ikke alle udtrykker sig i så tolerante vendinger om Richard Princes ’leg’ med ophavsretten. Nogle finder den decideret modbydelig:



Men Prince er som en ægte troll fuldt bevidst om, at provokationen er en stor del af kunstværket, ja, at kunstværket grundlæggende ikke fungerer, hvis ikke det får nettets haters i tale.

Så han retweeter kritikken på livet løs, mens han indimellem puster ekstra til flammerne.


Der er ikke noget nyt i, at Prince opererer på kanten af kunstneriske rettigheder.

I løbet af sin 40 år lange karriere har han længe haft det som en del af sin kunstneriske praksis at affotografere andres materiale og udstille det med små manipulationer som egne værker.

LÆS OGSÅ: Internet-trolde er narcissister, psykopater og sadister

Han har blandt andet brugt billeder af Brooke Shields og The Marlboro Man. På et tidspunkt har han også solgt eksemplarer af J. Salingers berømte ungdomsroman 'Catcher in the Rye' - bare med sit eget navn på omslaget i stedet for Salingers.



Princes metode har tidligere medført sagsanlæg fra den franske fotograf Patrick Cariou, der mente, at hans billeder af jamaicansk rastafarikultur var blevet tyvstjålet. Cariou fik dog ikke endeligt medhold, fordi retten mente, at Prince med sine affotograferinger og de små ændringer, han havde foretaget, havde transformeret værkerne og dermed gjort dem til sine egne.

Hvis nogle skulle overveje at sagsøge Prince, fordi de mener, at hans Instagam-værker ikke er transformative nok til at omgå ophavsrettigheden, kommer det til at stå for egen regning. Bogstavelig talt. 

Instagram kan som koncern ikke yde nogen retslig hjælp, fordi krænkelsen foregår uden for det sociale medie, fortæller en talsmand for det sociale medie til Washington Post:

“På Instagram ejer folk deres egne fotos. Punktum. Hvis nogle føler, at deres ophavsret er blevet krænket på platformen, kan de melde det til os, og så handler vi derudfra. Uden for platformen, må folk selv kæmpe for rettighederne til deres indhold.” 

LÆS OGSÅ: Se de bedste valg-tweets

LÆS OGSÅ: Klassisk skønhed: Nicki Minajs bagdel er blevet til klassisk kunst

LÆS OGSÅ: Seneste sex-anklage mod Terry Richardson bygger på fup