Tag deres HTC Dream, den taiwanske smartphone-producents telefon fra 2008. Her var tale om den allerførste kommercielle android-telefon, tungt integreret med Google. Eller deres HTC One M7 fra 2013, hvor de havde lagt antennerne ind på tværs af telefonens bagside - et antennedesign, der sidenhen blev gjort efter af konkurrenterne, heriblandt Apples iPhone. Ligesom der fra konkurrenternes side også blevet skævet gevaldigt, da de med HTC One M8 introducerede den første smartphone med tre kameraer – et på fronten og to på bagsiden.

Men hvorfor er HTC så ikke blevet revet ned fra hylderne, ligesom det ofte har været tilfældet med konkurrenterne? Svaret synes at kunne opsummeres i et sammensurium af to ting. 1) HTC ’peakede’ for tidligt på et smartphone-marked, der ikke til fulde forstod finessen og kvaliteten af deres produkter og 2) de blev kørt over af konkurrenternes massive marketingsbudgetter. Kort sagt.

Men med lanceringen af HTC’s nyeste smartphone HTC U11 skal det være slut. Udover at have sat penge af i marketingsbudgettet, præsenteres vi med U11’eren for en solid og æstetisk telefon, der især på 4 områder endnu en gang går forrest i sin generation af smartphones.

Få fingrene i telefonen hos El-giganten - klik her.

De 4 features har vi kigget lidt nærmere på her; (efter videoen)

1. Kamera

Kamera i telefonen er jo selvsagt ikke nogen ny teknologi i smartphone-regi, men U11’erens kamera er alligevel værd at nævne her. Vi har nemlig at gøre med et mobilkamera, der, når det kommer til skarphed, farver og detaljer, er noget af det bedste, vi har set til dato. DxOMark-sitet, der giver karakterer til mobile kameraer, har i skrivende stund U11’eren øverst på listen med en imponerende score på 90 point. Og telefonens frontkamera sparker da også døren gevaldigt ind med sine 16 MP UltraPixel og HDR Boost, mens det bagvendte kamera, udstyret med et 12 MP Ultra Pixel High Res-kamera med Ultra Speed-laser funktion, bestemt også er i en klasse for sig. Det vil på godt, gammeldags dansk sige, at U11’erens kamera finder fokus på under 0,3 sekunder, kompenserer for lys og mørke, mens HDR Boost-funktionen sikrer billeder af høj, høj kvalitet.

2. Edge Sense-teknologi

Men det er især telefonens Edge Sense-teknologi, der giver den point på first mover-kontoen. Egentlig er der tale om en relativ banal teknologi, men det er samtidig banaliteten, der gør funktionen så genial. Med et klem på U11’erens sidebjælker (også med vinterlufferne på) kan du nemlig nu tilgå nært sagt alle telefonens apps og funktioner. Tag fx førnævnte kamera, der nu gøres langt nemmere at aktivere – særligt i et klima som det danske, hvor handsker ofte er obligatoriske et par uger ind i ”foråret”. Nu kan du bare klemme et billede af uden at skulle have handskerne af, ligesom du med et enkelt klem kan åbne Facebook, aktivere stemme til SMS-beskeder, optage lyd samt åbne telefonen.

3. Intelligent stereo

Acoustic focus kalder HTC funktionen, som vi med ret stor sikkerhed nok skal komme til at se som fast inventar i fremtidige generationer af smartphones. Med acoustic focus kan du nemlig sikre dig, at lyden retter fokus mod det, du filmer. Forestil dig Roskilde Festival. Forestil dig Foo Fighters-koncerten. Her vil det faktisk være Dave Grohls vokal, du får med, og ikke din ven, der i sin fadølsbrandert står og skråler med ved siden af… Og at U11’eren tager stereo seriøst, er høretelefonerne, der følger med, kun en videre bekræftelse på. Her er nemlig ikke tale om et sæt halvhjertede ”plastikhøretelefoner” men derimod et par ”intelligente” høretelefoner, der med telefonens USonic-teknologi sørger for en personlig lydprofil af dit indre øre, når du sætter dem i.

4. Fremtidens A.I

Mens vi er vant til, at en telefon i dag har mindst ét A.I.-styresystem (Artificial Intelligens á la Siri), får du med HTC U11’eren hele tre A.I-programmer. HTC Sense Companion, Google Assistant og Amazon Alexa.

- HTC Sense Companion registrerer via 4 indbyggede mikrofoner dine daglige rutiner, og som en anden personlige assistent lærer den dig og dine rutiner at kende. Er du fx ved at være for sent til onsdagsbold, vil Sense Companion høfligt gøre dig opmærksom på dette, mens den samtidig, ud fra den indsamlede data, vil komme med forslag til, hvordan du kan optimere hverdagens gøremål.

- Google Assistant vil kunne hjælpe dig med at finde vej, få sat faktuelt punktum for diskussioner som ”hvem har egentlig scoret flest mål i La Liga? (Lionel Messi FYI) samt hjælpe med overblik over kalenderen og mere. Altså er Google Assistant kort sagt U11’erens svar på en Siri.

- Til sidst har vi A.I-programmet Amazon Alexa. Telefonens integration med Amazon Alexa lader brugerne kontrollere hjemmets ’smart-produkter’, ligesom du kan spørge Alexa om alt fra nyheder over musik til film, kunst og meget meget mere.

Kilder; www.techinasia.com, www.bitrebels.com, www.indianaexpress.com

Se HTC live her: