Der er ellers ikke meget, der leder tankerne hen på efterforskning af organiseret kriminalitet i det minimalistisk indrettede kontorfællesskab på Christianshavn, hvor Michael Grønager byder indenfor en grå torsdag formiddag i februar. Her sidder en række virksomheder, der ligesom Chainalysis beskæftiger sig med finansiel teknologi – også kaldet ’fintech’. Og her sidder Michael Grønager, når han ikke er i New York, hvor Chainalysis’ hovedkontor ligger.

Han fordeler sin tid nogenlunde ligeligt mellem København og den amerikanske storby, og størstedelen af sine kolleger ser han oftere på Skype end i virkeligheden. Chainalysis har medarbejdere siddende i 10 lande og tre amerikanske stater, og de mødes kun sjældent alle sammen. 

Michael Grønager er iklædt mørkeblåt jakkesæt, lyseblå skjorte og ligner mere en forretningsmand end en computernørd. Men han fortæller så energisk og detaljeret om komplicerede it-teknologier, at man til tider er nødt til at stoppe ham og bede ham forklare et begreb, hvis man ikke er computerkyndig. For ham er ’bitcoin’, ’blockhain’ og ’cryptocurrency’ hverdagsord.

Bitcoin er en cryptocurrency – et krypteret betalingssystem – opfundet i 2008, der er uafhængigt af banker og nationale myndigheder, og som derfor tillader brugeren at lave overførsler, der er svære at spore, via et system kaldet Blockchain. Det var tiltænkt som et nyt, mere anonymt og mere sikkert betalingssystem, men i stedet har det udviklet sig til kriminelles foretrukne værktøj til at skjule deres ulovlige aktiviteter på nettet. 

Salg af narko på ’darknettet’ er en af de hurtigst voksende bitcoin-relaterede kriminelle industrier, og ifølge The Economist blev der i 2015 omsat for én til 1.2 mia. kr. narko på internettet. Michael Grønager fortæller, at tallet kan være endnu højere, da det er svært at sætte et præcist beløb på omfanget, fordi meget stadig foregår i det skjulte.

Men også terrorister, distributører af børneporno og hackere benytter sig af bitcoin. Og kriminaliteten på nettet foregår på tværs af landegrænser. Russiske kriminelle hackede Demokraternes partikontor under den amerikanske valgkamp, og både virksomheder og privatpersoner udsættes i stigende grad for såkaldte ’ransomware’ angreb. Her "kidnapper" hackere, som kan sidde bag en skærm på den anden side af kloden, filerne på deres computere, der kun kan låses op mod betaling – typisk i bitcoin.

Det er nye former kriminalitet, som kun bliver mere udbredt. Og som Michael Grønager og Chainalysis kan være med til at opklare. De sager, de hjælper myndighederne med, løses stadig med traditionelt politiarbejde og efterforskningsmetoder, men Chainalysis’ software fungerer som en bitcoin-database, som politiet har adgang til og kan søge i. Dermed kan de fremskaffe oplysninger om de mistænktes aktiviteter, som ellers ikke havde været tilgængelige.

"Uden vores teknologi ville politiet slet ikke kunne se, hvad der foregår," siger han.

Michael Grønager startede Chainalysis i 2014 sammen med softwareudvikleren Jan Møller og den britiske entreprenør Jonathan Levin. Forinden havde Michael Grønager været med til at starte en bitcoin-børs op i Californien, og her opdagede han, at bankerne slet ikke ville røre ved bitcoin, fordi de ikke havde mulighed for at se, hvor pengene kom fra – eller hvor de blev flyttet hen.

"Vi kunne ikke engang få lov til at åbne en bankkonto. Der var brug for nogen, der kunne vise, hvad det egentlig er, der foregår" siger han.

Det var den idé, der senere skulle blive til Chainalysis.

Inden Michael Grønager fik øjnene op for bitcoin, arbejdede han en årrække inden for forskningsverdenen. Han har en Ph.D. i kvantemekanik, som han siger, at han aldrig rigtig har brugt til noget, men han har arbejdet med forskningsinfrastruktur på bl.a. Niels Bohr Instittuttet og lavet virtual reality-projekter for UNI-C (nu Styrelsen for It og Læring). 

Hans interesse for it og computere går helt tilbage til dengang, han som 12-årig sad derhjemme med sin Commodore 64. Og nu, mange år og et halvt arbejdsliv senere, er Michael Grønagers mål at skabe større gennemsigtighed i bitcoin, hvor mange lyssky aktiviteter stadig foregår udenom både banker og myndigheder. 
 

Fordi bitcoin i udgangspunktet er anonymt, troede DEA-agent Carl Force, at han kunne slippe af sted med sin gevinst uden at blive opdaget. Den 12. oktober 2013 oprettede han en konto på bitcoin-børsen Bitstamp i Slovenien og planlagde at hvidvaske sine bitcoins og trække dem ud som amerikanske dollars. Men der gik ikke længe, før ejerne af Bitstamp bemærkede de mistænkelige overførsler og advarede de amerikanske myndigheder.

Ved hjælp af Chainalysis’ software lykkedes det at afsløre Force. Softwaren sammenligner og kortlægger bitcoin-overførsler ved hjælp af maskinlæring (en teknologisk metode hvor computere kan lære og finde nye løsninger uden eksplicit programmering), og på den måde blev det muligt for advokatfuldmægtig Kathryn Haun fra det amerikanske justitsministerium og en agent fra det amerikanske skattevæsen at spore Carl Forces ulovlige aktiviteter.

Force blev idømt seks et halvt års fængsel. Men han var ikke den eneste fra specialenheden i Baltimore, der havde forsøgt at stjæle bitcoins fra Silk Road. Efterforskningen af Force ledte også til Secret Service-agenten Shaun Bridges, der ligeledes havde skaffet sig adgang til Silk Road-konti og forsøgt at trække 5,4 mio. kr. i bitcoin ud af det kriminelle narkotikamarked. Igen var det Chainalysis’ software, der gjorde myndighederne i stand til at følge bitcoin-sporet. Bridges blev idømt fem år og ni måneders fængsel. Senere viste det sig, at han også havde stjålet 4,7 mio. kr. fra Secret Service.

Michael Grønager var faglig ekspert i sagen, der fældede de to amerikanske agenter. Og det er blot ét af mange tilfælde, hvor Chainalysis har hjulpet myndigheder med at opklare sager. Men langt de fleste er fortrolige, og derfor må Michael Grønager ikke tale om dem i detaljer.

De fleste af deres samarbejdspartnere kan han heller ikke nævne, men enkelte er offentlige – heriblandt Europol og FBI. Chainalysis’ software anvendes også af en lang række nationale politistyrker i den vestlige verden og "stort set alle retshåndhævende organer i USA" i sager, der handler om alt fra hacking over narko- og våbensalg til overvågning af terrorister.

I Danmark benytter politiet ligeledes software til at spore kriminelle på nettet. Det har foreløbig ført til to domme, senest en 23-årig mand, der i januar blev idømt otte års fængsel for at have bestilt amfetamin og kokain på nettet til en samlet værdi af 900.000 kr. 

Den 21. februar skrev Berlingske, at teknologien er "udviklet af danskere", og at "også FBI og Europol har taget det i brug". Men hverken lederen af politiets nationale cybercrimecenter, NC3, Kim Aarenstrup eller Michael Grønager vil be- eller afkræfte, at det er Chainalysis, der er det danske politis leverandør. Kim Aarenstrup ser dog store perspektiver i politiets nye værktøj:

"Vi kan afsløre kriminelle, hvor vi ellers aldrig ville få mistanke, og vi kan styrke eksisterende sager, fordi vi kan kortlægge transaktioner, der før var anonyme. Det bliver væsentligt sværere for de kriminelle at gemme sig," siger han.

Chainalysis samarbejder også med FN’s agentur for narko og kriminalitet, Internet Watch Foundation, en organisation der bekæmper børneporno, og er en del af et forskningsprojekt med Google og University of San Diego, der anvender virksomhedens software til at kortlægge menneskehandel. Og derudover bruger bl.a. den britiske storbank Barclays Chainalysis’ teknologi til at følge deres kunders bitcoin-relaterede aktiviteter.

Kan jeres software ikke også bruges af myndighederne til at overvåge almindelige, lovlydige borgere?

"Det, vi muliggør med vores software, er jo ikke anderledes, end hvad man har kunne gøre i bankverdenen i årevis. Hvis man sender penge fra én konto til en anden, så kan banken se, hvor pengene er røget hen. Det er det samme her."

Men selv om organiserede kriminelle har taget bitcoin til sig, mener Michael Grønager stadig, at valutaen har potentiale til at blive et mere udbredt betalingsmiddel, bl.a. fordi sikkerheden er bedre. Fx er det langt sværere for hackere at stjæle betalingsoplysninger, når der handles med bitcoin.

"Når du handler på nettet, opgiver du dine kreditkortoplysninger, og hvis sælgeren bliver hacket, ender dit kreditkort med at komme til salg på darknet-markedet. Formentlig er det allerede sket, der er bare ingen, der har købt oplysningerne endnu. Men hvis du betaler med bitcoin, sender du kun det beløb, du skal betale, og så kan de ikke tage flere penge fra dig. Det svarer til at betale med kontanter på nettet," siger han.

Men så kan man vel heller ikke få sine penge tilbage, hvis man bliver snydt?

"Nej, med bitcoin er der ikke noget, du kan gøre – modsat kreditkort, hvor din bank, i hvert fald i princippet, har mulighed for at lave et ’chargeback’ og føre pengene tilbage til din konto. Men i praksis kan det næsten aldrig lade sig gøre, da det er for besværligt, og beløbene er relativt små."

Tror du for alvor på, at bitcoin kan tage over for kreditkort og kontanter i fremtiden?

"På lang sigt tror jeg, at bitcoin og Blockchain-teknologien bliver den måde, vi flytter værdi på i hele verden. Det er det bedste bud på et gennemsigtigt finansielt system, og det er nødvendigt, hvis vi skal undgå en ny finanskrise."

LÆS OGSÅ: Russerne infiltrerer dine data! Sådan får du bedre it-sikkerhed uden at anstrenge dig ved computeren

LÆS OGSÅ: Søren droppede coke og kriminalitet: Sådan kom jeg ud af rockerklubben

LÆS OGSÅ: Er dit job i fare? Her vil robotterne snart overtage