"YES! ENDELIG FREDAG! KATTE-YOUTUBES OG NYVASKEDE TENNISSOKKER I JESUS-SANDALERNE. HERE WE GO WEEKEND. HILSEN MORTEN;-)"

"Facerape?"

Det er som regel den lidt tøvende kommentar, der følger ovenstående statusopdatering på Facebook, da Morten – den klaphat – igen glemte at lukke ned for facebook på sin bærbar og stak i kantinen efter en juiceboks.

Horrible situationer som denne har lært os aldrig(!) at efterlade computeren med fri adgang til vores facebook, mail og andre mere eller mindre ømtålige informationer.

Det viser en rapport fra Internet Security Threat Report (ISTR) i år. Her fremgår det, at langt størstedelen af os forbinder digitale sikkerhedstrusler med computerne, hvorfor vi også er mere påpasselige med computerne, når det gælder digital sikkerhed.

Mobile angreb og bedrageri stiger kun

Mindre godt er det, at vi ikke forbinder samme trusler med mobilen, eftersom at nye angrebsformer på mobile enheder kun er stigende.

70 % af bedragerierne på de sociale medier spredes eks. via venner, mens en tidligere rapport fra Norton Report viser, at godt og vel hver anden mobilbruger gør brug af ubskyttede wifi-netværk, mens ligeså mange hverken har password, sikkerhedssoftware eller backup-filer. Og læg så oven i at hver tredje har fået stjålet eller mistet deres mobil!

"Kun de færreste ville lade deres computer være så ubeskyttet, som vi er, når det gælder mobilen," fortæller Sarah Wollin, kampagneansvarlig hos Norton.

"Og det til trods for, at mobilen i mange tilfælde er lige så udsat. Vi fylder den med følsomme oplysninger, og bruger den til alt fra shopping til bankforretninger".

Wollin mener endvidere, at et væsentligt problem, udover de mobile angreb og bedrag, er, at folk har en tendens til at trække på skulderen af det med et det-sker-nok-ikke-for-mig-skuldertræk.

Bl.a. er man derfor hos Norton gået sammen med tryllekunstnerparret Brynolf & Ljung.

"Med denne kampagne, "Norton Magic", vil vi vise risikoen på en måde, som det aldrig tidligere er blevet gjort," fortæller Sarah Wollin.

Ny dimension til det klassiske korttrick!

I nedenstående film begynder de to tryllekunstnere med det klassiske korttrick. Du ved, træk et kort og så gætter vi det, og du veksler efterfølgende betuttet blikke mellem os, kameraet og din veninde.

Men her får tricket en helt ny dimension, da deltagernes facebook-kontier pludselig også indgår.

"I videoen ender alt jo godt, men det er desværre ikke altid tilfældet," fortsætter Sarah Wollin.

"Vi ved for eksempel, at hver sjette app til Android indeholder ondsindet software, og samtidig ser vi en stor stigning i det såkaldte ransom-ware, hvor man lukkes ude fra sin enhed og afkræves en løsesum for at få sine data tilbage. Det er nu vort håb, at flere bliver bevidste om, hvad dygtige hackere kan gøre – og sørge for selv at være et skridt foran ved hjælp af beskyttelse og backup".

"Norton Magic" består af en kampagnefilm og et kampagnesite, hvor du selv kan få indblik i, hvordan tryllekunstnerne kunne gennemføre deres trick. Her finder du også tips til, hvordan du kan beskytte dig, hvis du selv skulle komme ud for lignende overraskelser.

Norton vil med kampagnen vise, at en cyberkriminel ikke altid er så let at opdage – de findes overalt, og kan være hvem som helst. Cyberkriminelle har ikke Olsen-bandenbriller, de ser ikke ud på en bestemt måde, og de behøver ikke gå og kigge deres offer over skulderen for at udgøre en risiko.

Kampagnefilmene og hjemmesiden kan du se her på nortonmagic.com.