Jeg kan desværre ikke bryste mig af at have været med til Distortion siden festivalens begyndelse for 12-13 år siden. Men jeg har efterhånden været med 6-7 gange. Og jeg har oplevet, hvordan festivalen er gået fra, at man kunne bevæge sige frit rundt på Blågårdsgade til at se regulære propper i nærheden af de travleste scener. Jeg husker Thomas Fleurquin for nogle år siden på Nørrebrogade efter Nørrebros Block Party, hvor han sagde, at han ikke anede, hvordan de skulle få ryddet op inden næste morgen kl. 7 - i modsætning til i år og sidste år, hvor bydelene praktisk talt har fået hovedrengøring efter dagens Distortion og har fremstået pænere end alle andre dage resten af året.

Jeg er stor tilhænger af det kontrollerede kaos, Distortion skaber. Jeg er fascineret af den konstante balance, der på magisk vis ikke tipper til nogen side, men holder sig inden for rammerne af det kommunalt tilladte. Jeg er glad for at bo i en by, hvor man kan få lov til noget så sindssygt som at samle over 100.000 på gaden udelukkende med det formål at høre musik, drikke øl og have det sjovt.

Der var mange mennesker til Distortion, der var rigtig mange mennesker. Festen var der stadig, måske endda i højere grad end tidligere. Man kan høre mange forskellige kunstnere hver dag og møde ekstremt mange nye mennesker. Der kommer folk fra nær og fjern, for Distortion er blevet et tilløbsstykke og en integreret del af den københavnske sommers kulturudbud. Der er gået folkelighed i festivalen, for der er plads til alle. Undergrunden er smeltet sammen med folkefesten. Distortion er et af de mest inkluderende arrangementer, jeg kan komme i tanke om, men alligevel ligger den under for kritik hver eneste dag, den foregår.

Det handler som regel om, at Distortion ikke var det samme, som den var engang. Nej, det er den ikke, og det ville da også være sørgeligt. Husk, at Distortion udgøres af dig og mig, og at festivalen er en del af alle dens deltagere. Og ligesom de udvikler sig, udvikler Distortion sig også. Distortion skal ikke blive ved med at være det samme som den var året før, ligesom landsholdet heller ikke skal spille med ens opstilling i hver kamp.

Distortion er også blevet voksen. Og når man er voksen, skal man op på arbejde dagen efter, man skal sørge for at indtægterne stemmer med udgifter, man skal sørge for at alle er glade, gøre plads, aftale på forhånd, sige undskyld, få tilladelse i stedet for tilgivelse, være gode venner med politiet og naboerne, sælge gadearmbånd, tage hensyn, skrue ned efter aftale og sende folk hjem i tide.

Distortion blevet stor. Rigtig stor. Det kan være svært at komme rundt og svært at overskue hvor man finder hvad. Og det kommer altså lidt an på størrelsen, når man taler om charmen ved Distortion. Jeg krydser fingre for, at galskaben, impulsiviteten og kaoset fremover vil trives, som det har gjort tidligere. Også selvom Distortion ikke er den samme, som den var engang.

Voks dig ikke større og bredere, voks dig bedre. Det er lettere at navigere en jolle end en supertanker. Og den nemmeste måde, man kan holde sig ung på, er måske en slankekur? Du er blevet lidt for stor, Distortion. Man kan godt blive ved med at være fed, selvom man taber sig. Tak for i år.

Her er et par af mine billeder fra Final Party.