Euroman

Mit New York: Josephine Skriver

Hun rangerer i Top 50 på models.com's prestigefyldte liste over verdens mest eftertragtede modeller. Hun har gået shows for Gucci, Dolce & Gabbana, Chanel, Yves Saint Laurent, Prada, Valentino og alle de andre. Hun har optrædt i utallige kampagner for de allerstørste internationale modebrands og været på forsiden af de mest respekterede modeblade. Og så er hun sød som honning og helt nede på jorden. Jeg mødte den smukke danske supermodel, Josephine Skriver, til en snak om hendes New York.

Hvornår besluttede du at flytte til New York?

"Jeg har været meget frem og tilbage de første to år af min modelkarriere. Jeg levede konstant i en kuffert, på hotel eller i en eller anden modellejlighed, og en dag nåede bare til et punkt, hvor jeg fik nok af det hele og havde brug for en fast base. I starten var jeg lidt i tvivl, om det kunne betale sig, da jeg ikke ville bruge en eventuel lejlighed særlig meget, men nu sætter jeg virkelig pris på at have et sted, jeg kan pakke ud og kalde mit hjem"

Du rejser utroligt meget. Hvordan adskiller New York sig fra resten af verden?

"New York er den eneste by, jeg har været i, som altid er vågen. Du kan få alt leveret 24/7. Jeg var i Los Angeles i sidste uge og kom tilbage til New York kl. 05 om morgenen. Jeg kan huske, jeg tænkte: “Nu skal jeg rigtig se New York fra den stille side”, men der var masser af liv i gaderne og det var ikke til at bedømme, om folk var på vej ud eller hjem. Der er gang i den hele tiden. Det er en energi, man ikke rigtig kan forklare."

Du blev opdaget som model i New York. Hvordan foregik det?

"Jeg var faktisk afsted med mit fodboldhold. Vi boede i Delaware hos nogle piger fra et lokalt hold, og så havde vi en enkelt dag på Manhattan, hvor vi var igennem det obligatoriske turistmaraton. Da vi gik rundt på Times Square, var der en mand, der kom hen og tog fat i min træner, fordi han havde set mig stikke op over hovederne på de andre piger. Han fortalte, at jeg havde potentiale til at blive model. Vi takkede pænt nej, da jeg slet ikke havde nogen interesse i mode eller en modelkarriere – det sagde mig intet på det tidspunkt. Men det lå alligevel og rumsterede lidt i baghovedet, og da jeg blev stoppet igen derhjemme, besluttede jeg at kontakte Unique Models. Hver gang jeg er inde på Times Square, bliver jeg lige mindet om, at det var her, det hele startede. Det er helt sikkert noget, der binder mig tættere til byen."

Som model har du sjældent overblik over, hvad der sker i næste uge. Savner du aldrig at kunne planlægge frem i tiden?

"Det fede ved New York er, at der er så mange med mærkelige arbejdstider. Derfor er det ikke nogen belastning, for resten af min omgangskreds har det på samme måde. Hver gang jeg er hjemme i Danmark og har en fridag, skal jeg altid vente til mine venner får fri ved 16-17-tiden. Det virker som om, der ikke rigtigt er nogen New Yorkere, der lever efter et 8-16-skema. Man kan altid finde nogen at hænge ud med og noget at tage sig til. Det er også sjældent, du møder nogen der kun har ét arbejde."



Hvilket område kan du bedst lide i New York?

"Jeg er rigtig glad for Meatpacking District og nedefter. Lower East side er også et fantastisk sted, men da jeg boede der, inden jeg fik min egen lejlighed, blev jeg lidt træt af den konstante larm. Alle går i byen på Lower East Side, hvilket betød, at min telefon ringede på alle tider af døgnet, når venner og folk fra branchen lige skulle låne en sofa for natten. Det var aldrig kedeligt. I det hele taget er alt under 23rd street ret fedt.

Der er også områder, jeg systematisk undgår i min hverdag. Fx området omkring Madison Square Garden og Penn Station. Der er altid så proppet med mennesker, at det er til at blive helt stresset over. Times Square er tit et ligeså stort mararidt, men det kan jeg ikke helt undgå, da det tit er der, der er castings. Men når jeg har besøg hjemmefra, er det noget andet. Så er det meget hyggeligt at lege turist og vise byen frem på en anden måde. Men de dage hvor jeg bare er mig selv eller skal arbejde, kan jeg slet ikke overskue det."

Hvad er din yndligsrestaurant?

"På Prince Street lige ved Lafayette ligger der en restaurant, der hedder Hamptons, Chutney and Company. De laver sådan nogle madpandekager med alt muligt forskelligt fyld. Det er lidt kantinestemning derinde, men jeg synes, det smager fantastisk. Og så har jeg også spist for hele dagen, for det er amerikanske portioner. Den er fandme god!"

Hvad er din yndlingsbar?

"Nu er jeg jo kun 20, men det sker da, at jeg tager ud sammen med kolleger. Jeg elsker skybaren på Standard Hotel. Det er sindssygt smukt deroppe. Ellers kan jeg godt lide at tage på sportsbar. Jeg følger med i sport og især fodbold, og der ligger en bar langt nede på Bowery Street, hvor jeg godt må komme ind. De kender mig. Jeg kunne godt tænke mig at se noget mere live sport, men Superbowl og US Open falder begge sammen med modeugen. Jeg har set live iskockey, og det er fandme voldeligt, men vildt fedt."



Hvad er din favoritaktivitet på en fridag?

"Jeg mødes tit bare med venner og slapper af. Ellers tager jeg mit kamera under armen og render rundt i byen – det er enormt fedt. Hvis jeg virkelig har arbejdet meget, kan jeg godt bruge en hel dag på sofaen med Netflix.

Jeg har også altid holdt af at gå på biblioteket. Der ligger et gammelt bibliotek på hjørnet af 77th street og 10th Ave med højt til loftet og en masse små båse.

Jeg er også begyndt at udforske Brooklyn mere. Jeg kender ikke så meget til det, men har en del venner derude, som jeg så mødes med til brunch eller bare en gåtur.

Man hører tit folk snakke om at New York har en speciel energi. At du kan gå rundt med en tanke eller en idé, og sammen dag støder du ind i personen, der kan få det hele til at ske. Har du nogensinde oplevet den energi?

"Det er jo lidt det, der sker, når man som model bliver opdaget. Så ja, det har jeg prøvet. Men jeg tror, det er en New York-ting, fordi der er så mange tilflyttere fra diverse brancher, der alle er her for at opsøge de muligheder, der er i byen. Folk netværker konstant og er derfor nok også mere åbne for at modtage hjælp og input fra folk, de støder på. Det er ikke længe siden, jeg tænkte, at det kunne være skidesjovt at prøve kræfter med skuespil. Og få dage efter var der en filmproducer, jeg faldt i snak med i subwayen. Der er en særlig energi og mulighed for at møde de rigtige mennesker."



Føler du nogensinde selv, at du tager en "amerikansk facade" på i forbindelse med dit arbejde?

"Folk snakker utroligt meget om sig selv og deres egne bedrifter. I starten satte jeg mig bare ned og lyttede og syntes det var spændende. Efterhånden har jeg lært, at de jo bare brander sig selv, og det har jeg lidt forsøgt at tage til mig, selvom min indre dansker og min lille jantelov på skulderen har lidt svært ved det. Det er som om, janteloven fungerer med omvendt fortegn herovre."

Hvordan adskiller amerikanske fyre sig fra danske?

"Jeg mødte en dag en fyr i subwayen, som løb efter mig da jeg stod af. Det synes jeg var ret modigt. Jeg tror, at drenge er drenge, uanset hvor man befinder sig i verden. Men det er som om, at der er en uskreven regel, der siger, at drengene skal tage initiativet herovre. Jeg føler, det slår skår af deres mandighed, hvis pigen tager det første skridt. Datingscenen i sig selv er også bare meget anderledes. Jeg har altid holdt meget af at være hjemme på første date. At mødes og lave noget mad, hygge og lære hinanden at kende på den måde. Hvis du inviterer en fyr hjem til dig selv i New York, er det virkelig seriøst. Så er du nærmest gået hele vejen. Man mødes altid først ude til middag, hvor man sidder overfor hinanden og prøver at holde en samtale igang, for at det ikke skal blive akavet. Og det er desværre lige netop det, det meget ofte bliver."